Endnu et år er gået og sikken et. Der er sket meget på flere forskellige fronter. Det er ingen hemlighed at året startede meget stille, det har jeg fortalt om...Samba var væk og noget manglede. Mor havde mange overvejelser og er ikke bange for udfordringer og uprøvede ting - så en grå voksen han hund var ikke noget der afskrækkede hende - og når man så finder sådan et pragteksemplar som Jazz, ja så er det ingen sag 😲. Jazz bliver stimuleret og aktiveret/trænet så han ligger afslappet og mæt af oplevelser de fleste aftner ligesom mig - ellers tager Jazz og jeg os bare en rask lille "slås kamp".... jo vi har et godt hundeliv og mangler intet 😀.
Hele familien deltager i vores ve og vel og vi elsker at være sammen med dem alle - tak fordi i er jer 😀.

Vi vil gerne ønske jer, trofaste læsere, en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkeligt nytår.
Jeg fortsætter med at skrive i det nye år - jeg kan slet ikke lade være - så følg med i vores liv også i 2013 🙂 .
På gensyn.

Vi er et smukt "par" :-)

Endelig er vi nået til årets fest - kredsfesten 😮.
Det var så den sidste kredsfest i "gamle" kreds 30.
Kreds 30 bliver nødt til at flytte da den nye togbane skal kører hen over træningspladsen ØV!
Vi har fået et nyt areal i Greve, men det er en naturgrund og det kræver store kræfter at komme igang....men med mange hænder og højt humør skal det nok gå 🙂.
Kredsfesten var som altid god, sjov og hyggelig. Der blev spist, danset og delt pokaler ud - og selv om mor og jeg ikke har præsteret ret meget i det forgangende år - læs ikke gået til prøver/udstilling osv - blev jeg kreds 30 s brugshund nr. 3 😉.

Nu er det blevet vinter, hunde koldt, sne, is og frost så mor tager en slapper hvad træning angår, men vi går dejlige ture, sommetider også sammen med Mark og Laika, det er hyggeligt 🤩.

Jazz og Laika min halvsøster ;-)

De her uger har mor trænet sit hold, de skulle jo op til kørerprøver ved sæson afslutning og alle går højt op i det - det er dejligt og inspirerrende siger mor 🙂.
Alle gav den en skalle og til afslutningen viste de flot hundearbejde - tillykke  .

Vi har også knoklet gået spor, lydighed og C-træning.
Mors plan fra vores sæson start var en IPO1 til afslutningen og det har vi trænet og trænet på, men lige på falderebet smuldrede tingene og vi meldte fra 😠🤒.
Som mor før har skrevet kan denne hundeverden  være lidt hård og man må ofte klarer sig selv og så går tingene ikke så hurtigt.......... men vi må og skal bare videre 🙂.
Mor og jeg var prøve hund for en fra kerdsen der skulle op i en IPO2, så vi gik vores IPO1 pogram og det gik fint...vi fik endda ros af dommeren 😉.

Se under: Jazz træner, Kochen træf okt 2012.
Der er billeder og fortællinger fra en super skøn dag 😀.

Mor og Jazz :-)

Ugen efter den veloverstået FP sagde mor at nu sku vi lige ta det roligt - jeg ved ikke hvor det var vi var mere rolige... ? Tror ikke mor ved havd det ord egentlig betyder - så den stod på spor, spor, genstande, genstande for os begge...., men det kan man heller ikke få for meget af 🤩. 

Så kom ugen, endelig, som ville byde på en FP lørdag d. 29. sep i kreds 30.
Ja, hvad skal jeg sige om det....mor var total mærkelig og var lige ved at gå i selvsving....mandag var hun ved at melde os fra prøven.....vanvittig ide....jeg er så gennemtrænet ud i den mindste deltalje - biler, cykler, løbere, forbigående hunde og afbinding ved butik - jeg spørg bare hvad kan gå galt ??? Jo mor kan blive så mærkelig 🤒 at ingen kan forstå hende - altså så heller ik mig... 😮
Vi trænede også lidt med Andre´fra kredsen som også skulle op i en FP. Vi trænede afdækning imens den anden gik pogram - det gik super 😀.
Vi har også trænet meget sammen med Pia, så når hun snart skal ta sin FP gir vi gerne en hjælpende pote 😉
Om torsdagen, inden selve prøven, var mor med sit unghundehold på bytur i Solrød centret og der kom jeg med sammen med Marianne. Marianne styrede mig i fin stil og mor spøgte med at så ku hun gå til prøven....Da vi var færdige der kørte vi til kredsen og mig ind på banen og langtidsafdække og bagefter øve  kontakt, grundstillinger og gruppe....jeg sov godt om natten. Jeg fik dog en pause hvor Jazz kom på banen. Det går bedre og bedre med ham, mor og Jazz gik også i gruppe og Jazz havde kun øje på mor 😉, det ser super godt ud når de går sammen - selv om han presser meget i sin iver efter at være på.
Fredag var vi også et smut i kredsen og se om sit og dæk sad i skabet og det gjorde de 🙂.
Nu kan jeg jo ikke rigtig finde ud af dagene så jeg sov godt fra fredag til lørdag, mor sov uroligt, men var alligevel frisk og forholdsvis rolig lørdag inden afgang til kredsen....

Væsentest og så var vi igang...vi var de første der skulle på og vi startede med afdækning. Det gik godt, jeg lå stille og roligt, ingen slinger der....derefter lydighedsprgrammet som bare kørte derudaf.....Dommeren, Lena Carlson, sagde at jeg gik pænere i fri ved fod end ved lineføring, det er meget normalt, men at jeg fulgte mor fint og opmærksomt hele vejen rundt 😀😀😀..jo vi kan kun være tilfredse sit, dæk, indkald fungrede - vi fik lov at "komme med i byen".
Bydelen var hurtigt overstået - ingen problemer overhovedet - jeg var total ligeglad med alle forstyrrelserne - også selv om der var en mand i en bil der kørte rundt fem gang og spurgte om vej til Silvan - hvor vi sådan set befandt os lige udefor 😀😀.
Vi bestod og vi havde, selv om mor ik gerne indrømmer det, en god oplevelse af en prøve - det trængte vi til .
Derefter hjem og både mor og jeg fik en omgang god aftensmad.

Ferien er overstået og det er blevet hverdag igen - det vil sige hundetræning er begyndt!
 Mor har hold torsdag kl. 17.30 og Jazz og jeg er tilmeldt lydighed torsdag kl. 19.00 og lørdag er vi begge til C-træning kl. 9.30 - altså når mor ikke er på job.
 Det er jo ingen hemelighed at mor og jeg træner op til en FP, nu må vi se at komme videre.
Når jeg har fået min FP vil mor træne Jazz op til en FP og træne videre med mig til en IPO1, jo der er nok at se til, men mor elsker at træne med os 😉.

Se flere billeder og læs historier fra vores ferie under : Sommer 2012.

Så blev det sommer og ingen træning i kredsen...næsten... C-holdet forsatte med træning om onsdagen, det var dejligt. Jazz kom her på banen og han er total skarp . Mor træner meget på lydigheden - altså at han lytter og ikke gør noget før komando - det går hurtigt fremad.
Vi træner selvfølgelig selv spor og lydighed alt det tiden gir os lov til 😉.
Men der bliver også tid til "bare" at være hund og nyde livet. Løbe løs og lege med hinanden...jo vi har det ingen tvivl om det 😎.

Jeg startede på løbetid i slutningen af juni måned....puha Jazz havde det hårdt, men han klarede det nu rigtigt flot - gik ikke helt amok løb kun konstant i numsen på mig...fulgte mig overalt og var meget på vagt overfor andre der bare så på mig.
Da jeg blev "høj løbsk" som mor siger kom Henriette og hentede Jazz, nu skulle han på ferie og jeg ha fred....
Jazz havde en dejlig uge i Valby - det fint med at være en byhund - så nu er det også trænet, by, trafik osv. Næste uge var han hos Marianne - jo begge steder fik han super opmærksomhed og lange ture 🤩.

I uge 32 tog mor, far og Lotte på ferie, det ved jeg de gør når de "store" piger flytter ind og skal passe os - jeg synes nu det er os der passer på dem - vi er ihertfald total vagtsomme 🤩.
Vi havde en dejlig uge, alting var sjov og ballade 🤩...

Siden midt maj og Jazz´s UHP er det blevet rigtig forår og sommer. Vi har en god hverdag med trænning så tit det kan lade sig gøre. Vores hverdag er faldet på plads og det fungerer så fint med Jazz i vores familie. Vi er blevet en "hel" familie igen og det er dejligt 😀.

Jazz og jeg er begyndet at ku lege med trækketov og sådan noget, dog kan man godt mærke at Jazz ikke er en tæve - han indbyder ikke til leg - er absolut ikke vejledende eller opdragende i sin væremåde, men har et  sind så rumeligt og en adfærd/hundesprog så god at den er værd at ta ved lære af.... og her deler Jazz gladeligt ud 🙂.

Trænings sæsonen er ved at være slut - der har været fuld fart på med undervisning både ons- og torsdag, men mor synes det er sjovt og det har været nogle super gode hold og hundeførerne har været posetive og meget modtagelige for nye indput og undervisning....så lidt trist at skulle til at sige farvel. For de fleste vedkommene er det nu ikke farvel men på gensyn til næste sæson - heldigvis 😀.
Den sidste træningsgang blev de to hold slået sammen og der blev lavet sjov for både hunde og -fører. Der var stillet en bane op med forskellige poster som så skulles udføres, egentlig var det lige meget hvordan posterne var gået - der blev givet point for grudstillinger og til- og frameldning.....det gik ik op for mange 😮, men mega sjovt var det - ja jeg ved det for til allersidst blev jeg slæbt på banen. Mors "elever" mente" jeg sku vise hvordan man gjorde....nu har jeg jo deltaget i flere Mix-Match og klaret mig ret godt, men men da jeg kom på banen var der kastet TONSVIS af godbidder ud...puha dem kunne jeg absolut ikke stå for...så jeg startede med at æde dem alle - lige hvad mors "elever" havde håbet på 😀 og jeg leverede varene til stor fornøjelse 😀

Det her var vores bedste øvelse - der fik jeg jo mad af mor ;-)

Da jeg var mæt, alle godbidder væk 😉 var det tid til at slutte.
Holdet havde købt nogle små søde gaver til deres træner og Michael og mor fik meget ros for deres måde at være på - alle var enige om at de havde lært en masse og var meget motiverede for ugen efter at ta en "Køreprøve" til fælles afslutning.
Det var en super god aften - tak til alle 😎.

På det lydighedshold jeg går på var der arrangeret afslutning - også skæg og ballade...men alligevel på et lidt mere seriøst niveau...😉.
Mor havde ikke de store forventninger efter det jeg havde præsteret dagen før..., men nu prøver vi jo altid at yde vores bedste så vi gav den gas 🙃.
Der var igen nogle sjove øvelser vi sku igennem, en af dem var fri ved fod med forstyrrelser - det skal jeg love for - der stod figurant med ærme på, folk råbte, klappede og kastede med bold, men jeg var da ligeglad havde kun øje for mor - lige som det skulle være - så top point her. Næste øvelse var apport, igen ingen vidste hvad der gav point, men der lå en handske som man skulle ramme og mor ramte plet !!
Resultatet var at vi vandt - fantastisk .
Derefter var der dejlig mad og alle hyggede sig - vi glæder os til næste sæson 🙂.
 

Apport !

Mandag d. 14. maj kl. 18.00 startede UHP´en.
Det var i området ved Hundigestrand og ind mod Adveøre. På sti-system hele vejen rundt, ikke alt for meget asfalt, vejret fint, ikke for varmt, ikke for koldt og ikke for blæsende.
Få flere oplysninger under: Jazz UHP 2012.
Jazz opførte sig udemærket til væsentest og starten gik. De første par kilometer var hårde for mor, Jazz have mægtig travlt....men efterhånden fandt de rytmen og det kørte bare derud af.
Se vedioen af dem under: Jazz UHP maj 2012.
Mor og Jazz bestod - stort tillykke med det .

Ellers går det godt, vi er afsted til noget næsten hver dag. Vi kommer altid med i kredsen når mor skal derhen, om onsdagen står den på C-træning af mig og indimellem også Jazz. Mor har bestemt at hun først til efteråret melder jazz på hold, lige nu har de nok i spor og lydighed 😀.
C-træningen har ikke været optimal denne sæsson da den falder oven i det hold mor har onsdag, det skal blive bedre næste sæsson.
Om torsdagen står den på lydigheds træning af mig, efter mors torsdags hold, og det er altid spændende hvad trænerne har fundet på. Sidst var der fuld gang i den. Vi havde næste gammeldags rækketræning - forskellen var at det var hundeføerne der bestemte hvad der skulle ske - det var ret sjov og krævede meget koncentration fra både hund og hundeføre.

Her er det hele overstået - de bestod :-) Tillykke.

Træningen med Jazz forsætter, nu er mor ved at få styr på vores hverdag/træning med to hunde igen.

I weekenden d. 21. og 22. april var mor og jeg på et Ismal kursus på Møen. Det var kreds 57 der afholdte det. Det var begge dage fra 9 morgen til 16 eftermiddag. To super gode dage hvor vi fik mange fif til at komme videre - også med Jazz.

Når familien er væk i mange timer er Jazz for det meste inde og jeg ude, nogle gange er det også omvendt....Jazz lavede et sjovt nummer i hundegården - det gik så fint med ham der, måske fordi vi ikke kan kigge ud, kun hvis vi står på bagbenene..., men en dag mor var ved at støvsuge og vi var røget i hundegårdene - vi fælder nemlig begge to helt vildt - hørte hun Jazz gø højt og vedvarende og da hun så ud stod han da bare oppe på hundehusets tag. Vi har hver et hundehus med tag på og hø inden i. Så nu kunne han se alt og så var balladen der...... taget blev fjernet, problemet hurtigt løst 😲.

D. 12 maj var mor og jeg igen på kursus med Martin Knudsen. Se billeder og læs referat derfa under: Foto af Mocca - C-træning maj 2012.

Jazz har ikke gået ret meget spor så mor er startet helt forfra på det. Jazz har fået nogle movitations spor med masser af guffere på, bare lige ud for at forstå hvad det går ud på. Han har nu fattet det ret hurtigt. Genstandene træner mor uden for sporet og der dækker han lyn hurtigt - mor vil nok snart prøve at lægge dem på sporet, så det hurtigt bliver et billede af at det er de skal være...

Mit spor går godt, på græs er jeg meget sikker og jeg lægger med ved genstandene fordi jeg ved der falder godt med kattemad af - det ELSKER jeg .
Vi går mange genstande spor hvor der ingen guffer er på, kun kattemad ved genstandene - det er fint for mig. Knækkene er jeg god til 🙂.
Jeg skal ha nogel udfordringer på sporet - altså andet underlag, jord, stub osv, men hold kæft hvor er det svært at finde, så hvis nogle kender nogle...så sig endelig til....

Jeg har også været på et par bytur med Marianne, vi var med på det hold mor træner om onsdagen. Det gik godt da jeg først have fattet at jeg sku holde kontakt med Marianne og ikke mor... En af øvelserne var at jeg skulle bindes af og andre hunde, mennesker, cykler osv uforstyrret kunne passerer mig - der imponerede jeg mor. En lille hund i lang line, hvor menneskerne var ligeglade med at der stod hunde afbundet, gik forbi og snusede mig lige op i hovedet...... jeg valgte klogt i at ignorere den. Mor så ret tilfreds ud .

Far har cyklet en del ture med Jazz, mor har tilmeldt hende og Jazz en UHP d. 14. maj og endnu har hun ikke cyklet en meter med ham, hun ved ikke om hun kan styrer det...typisk mor. Sådan var det også med Samba dengang, dagen før tager hun cyklen frem og afprøver det...og den gang gik det, så mon ikke også det gør det denne gang 🤔 ??
Far har ihvertfald sørget for at jazz er i god form og super til at trave...
Dagen før UHP´en cyklede mor og Jazz en tur sammen med en anden fra kredsen. Det var ikke den største succes.... Jazz har mange kræfter og starten var lidt vanskelig og så blev han lidt sur på den anden hanhund...nå vi må se hvade morgendagen bringer .

I de par uger Jazz har været her har mor dagligt været i kontakt med Lise. Her har mor fået god vejledning i hvad Jazz kunne og hvad han var vant til, det har været meget værdifuldt og lettet Jazz flytning - han er hurtigt faldet til hos os.
Og for hver dag Jazz og jeg er sammen går det bedre og bedre, vi har gang i de gode lege, selv om han ikke er en Samba-mor der tolerer alt fra min side, men det har jeg kun godt af - mor siger jeg udvikler mig posetivt 😎.

Nu nærmede sig tiden hvor aftalen om Jazz overtagelse skulle ske og der var heldigvis ingen tvivl i Lise om at Jazz sku blive her 😀🙃.
Vi er alle, også jeg, rigtig glade for at det blev os der fik lov til at købe ham, vi elsker ham 😘. Vi siger stor tak til Lise for den gode og kærlige opdragelse hun har givet Jazz. Vi lover at gøre alt for at han vil få et forsat super godt hundeliv hos os...😀.
Alt papirarbejde er faldet på plads, mor har sin Jazz, så mon ikke mors mave har en god fornemmelse endnu ????😉.

:-)

I denne uge skete der også meget, mor havde fri, men havde meget der skulle nås. Charlotte fyldte 18 år og den helt store fest skulle løbe af stablen... og der skulle også afses meget tid på os hunde sagde mor, så tidligt op hver dag, spor træning træning og atter træning. Far cyklede også et par småture med Jazz, det klarer Jazz fint...allerede her snakkede mor en en evt UHP...
Jazz har også været til C-træning i kredsen, det er han super god til og alle i kredsen synes min ny "bror" er dejlig...

Midt på ugen blev huset fyldt med unge mennesker, spændende hvordan Jazz ville ta det, men han var fuldstændig ligeglad bare han blev nusset, nusset og nusset, jeg tror ikke Jazz ved hvor stor han er 😉.

Om lørdagen kom der rigtig mange gæster og vi røg i hundegårdene, det var ok, men da flere af gæsterne ikke havde tænkt sig at gå hjem endte det med at vi kom ind - igen ingen problemer, Jazz lorger bare med halen og vil nusses...dejlig hund!

Der skete meget i uge 13, så fortsætter lige med at fortælle.
Jazz kom som sagt med hjem - på prøve i 14 dage.
Da vi kom fra Fyn kørte vi med det samme til Greve Main, her fik vi lov til at løbe løs og få hilst ordenligt på hinanden, det gik ikke helt stille af...vov vov og atter vov, vi skulle jo lige lære hinanden lidt at kende 🤔.

Vi kom til Tofteholmen og Jazz og jeg fulgtes ind, her startede så den helt store undersøgelse af vores hus, der var vist ikke en krog Jazz ikke var ude i. Ned i kælderen op igen, ned igen, ud i havestuen, finde alle døre der lignede noget til ud....fat i mit legetøj, men det fandt mor hurtigt ud af det var for tidligt, det blev Jazz og jeg uvenner om, så væk med det.
Alle pigerne kom og skulle hilse på Jazz, jo der var liv og glade dage. Jazz var sød og imødekommen over for alle pigerne, han er glad bare der er nogle der gider nusse ham 😀 og det kan man slet ikke lade værre med for han er nu er rar hund ham Jazz 😉.

Vi fik mere tur, aftensmad og så sku vi sove, hvordan sku det nu gå ville Jazz slappe af ?? Eller ??
Jeg viste vejen, når snegetæppet kommer af plejer jeg at varme mors del af sengen og når hun så kommer hopper jeg ned og lægger mig ved siden af sengen eller på min "dyne" på gulvet og da Jazz er meget lærenem tænkte han - ok Mocca ligger der så indtager jeg den anden seng ! Og sådan har det været siden - ofte ligger vi begge i mors del 😉.
Jeg har for vane, når radioen vækker om morgenen, at hoppe op i fodenden af senge og igen Jazz fulgte med...bare ikke i fodenden - lige midt imellem far og mor og så blev han ved med at skubbe med sit store hovedet til dem - han ville nusses... 🤩.

Vi er godt nok nogle farlige schæfer :-))

Resten af denne uge gik med at mor havde Jazz med ude og lave rigtig mange forskellige ting, han skullle prøves af om de overhovede kunne sammen, det var der nu hurigt ingen tvivl om at de kunne 🙂. Han var med på træningspladsen, med ovre at besøge morfar, på bytur osv osv og der var ingen problemer, kun at han ikke var særlig vild med at være i hundegård... og det skal han kunne her hos os. Der gik nu ikke mange dage så havde han også lært det og nu suser han selv glad derhen og ind, for det indebærer altid noget godt i form af mad og godbidder og nu er hans ynglings fodbold også blevet installeret der .
Jazz er nem at gå tur med, han er ligeglad med andre hunde, en god ting siger mor .
Der blev også brugt meget tid på Jazz og jeg sammen, vi er stdig lidt oppe at toppes, men det er meget normalt, han kommer her og indtager mit hus, jeg må da markerer mig !!

Hver aften klik trænede mor Jazz med hans mad, så når mørket faldt på lå han totalt afslappet på stuegulvet...

Puha - hvor er det længe siden jeg har fået skrevet noget om mit liv, men der er virkelig sket meget .

Må hellere starte med at fortælle at det ikke var en hemlighed, at efter Samba døde og den sværeste tid var ovre, snakkede mor meget om at hun savnede en hund til. Vi savnede alle Samba, men sådan en får man jo aldrig igen, så det det skulle være noget andet, evt en anden race, en voksen, en unghund, evt en han - alle muligheder var åbne og mor havde god tid til at finde den rigtige og det hun havde lyst til...
Mange tanker blev vendt og mange emner blev diskuterede...uden der skete noget, der var ikke rigtig noget og som sagt mor havde god tid - hun har jo heldigvis også mig 😀... husk lige det.

I slutningen af april, en onsdag, så mor et billede på en af de sider der formidler hunde til nye hjem..... Og mor forelskede sig 😘 og når hun gør det går hun efter det. Sådan var det også med Akacias Vindi for snart mange år siden, det kan i læse om under: Historik.

Mor fandt flere oplysninger om hunden og så flere billeder og som hun sagde " han bliver ved med at dukke op" - "der må være noget". Mor snakkede om at ha en "god mave fornemmelse", hvad er det ???? Jeg synes jo en god mave fornemmelse er når man er mæt..., men måske bliver mor også mæt, på den gode måde, af at være sammen med hunde 😉.

Mor var godt klar over at hunden var et super godt tilbud og at hun ikke havde alverdens tid til at tænke...så et par dage efter bestemte hun sig og ringede...lidt nervøs da mor jo allerede var meget intresseret i at stifte nærmere bekendskab til ham...
Mor snakkede med hundes ejer om lørdagen....og egentlig var der ikke så meget at komme efter, der havde været mange henvendelser på ham..., men mor fik dog fortalt lidt om sig selv, sine hunde og hvordan vores familie er skruet sammen og det endte med at mor skulle sende en kort mail...spændende!
Mor fornemmede meget posetiv respons i samtalen, ejeren ønskede at hunden kom i et hjem med meget aktivitet og rummelighed - det er noget vi kan byde ind med 😀.

Lørdag aften ringede ejeren og sagde at hvis vi havde lyst måtte vi godt komme og se hunden... om vi havde lyst - vi ku næsten ikke vente til mandag hvor vi sku hilse på Jazz og hans ejere....

Mandag morgen, mig tidlig tur og så i bilen...begge hundebure var kommet i bilen igen, hvorfor nu det ??
Mor havde også vasket hundetæpper og redt op til en hund mere ??? Sambas hundegård var gjort i stand ?Må indrømme at jeg var lidt spændt på denne kørtetur......

Vi ankom til Fyn og fandt stedet - der hvor Jazz boede.  Jeg blev i bilen !!
Mor og far gik ind og i haven stod Jazz, stor dejlig hanhund, med lige den udstråling mor vist havde forventet 🤩, det tegnede godt.
Mor og far kom ind og der var to søde Mopser... de var godt nok livlige og sjove - dejlige hunde 🙂.

Ja, der er vist ikke så meget andet at fortælle end at Jazz ku li far og mor og omvendt og heldigvis fandt Lise og Martin også ud af at det var sådan...
Alt hvad der skete imens vi var der holder vi for os selv, men det var kun posetivt og rart. Jeg kom også i spil - hilste på Jazz som jo var på hjemmebane, men mor og Lise mente det nok skulle gå - og de fik selvfølgelig ret i .

Det endte med at Jazz kom med hjem, Jazz er tre og et halvt år gammel - afskeden skriver vi ikke om, men det var ikke nemt for Jazz var virkelig en elsket hund, det ku man mærke - hans sind og adfærd er også derefter.

Kochens Jazz, ca. 3 1/2 år gammel.
Ikke sært at mor forelskede sig :-)

Så er al træning begyndt og det kører bare derud af.
Det går godt på unghundeholdet - jeg kommer sommetider ind som demo hund. Det er godt for både mor og jeg - at vi vender os til at der står nogle og kigger .
Sidst var jeg demo var for noget spor haløj...sporflaget stod der og der var guffer - det ku jeg lugte - men det var ligesom om at tre skridts spor ikke var noget ???? Mor gik mere op i hvordan snore og halsbånd sad og hvordan opstart var ??? Hun mener de andre hundeføre kan lære af det ?? Nå, men de virkede også tilfredse og mor lavede et godt spor til mig dagen efter 😲.
Jeg har også været på banen og vist boldmotivation, det er den rene leg....og lidt klik ind imellem bliver det også til...jo jeg har et herligt hundeliv 😀.

Ca. to gange om måneden går Marianne til svømning med mig i http://www.taastrup-hundesvoemning.dk . Det er skønt, vi hygger os og Marianne elsker mig 😘 og omvendt.

Afsted det går - pjask pjask :-)

Til c-træning arbejder vi meget på at jeg får et endnu bedre bid, det skal være dybt, fast og roligt. Det går godt. Min standhals er også god og dyb efterhånden. Ved rondering er der ingen "svineri" og det har der aldrig været . Flugten er vi også begyndt at tage hul på - efter det nye program som trådte i kraft d. 1/1 12. Altså jeg skal ligge til mor råber "ta manden" - selv om "manden" løber...puha en svær en, men det går....😉. Min lydighed i C- er virkelig god, der ligner jeg slet ikke Samba . Mor synes stadig at det er underligt med mig - at jeg er så førbar og faktisk kun gør de rigtige steder 😉.
Der kan man se hvad god C-træning fra starten af betyder og selvfølgelig er mor også blevet klogere i hele det her game 🙃.

Jeg ronderer fint alle seks skjul nu. Pia, hende vi træner en del sammen med, står som forstyrrelse - slår på bidestyr og skjul - så jeg er i den rigtige stemning. Pia lægger bidestyret i skjulet og vogter over det - det vil sige tager jeg ikke alle skjul - fjerner hun bidestyret - altså ingen belønning til mig. Det har jeg faktisk ikke været ude i, denne øvelse er jeg rigtig god til. Mor siger for sjov at vores IPO1 skal være med 6 skjul 😉.... Men nu skal det også lige fungerer når vi begynder med en rigtig figurant.

D. 25. feb. var mor og jeg på kursus i kredsen med Martin Knudsen. Det var en dejlig dag, vejret var med os, solen skinnede, men det blæste enormt meget og mor var blå af kulde, men lige meget, vi blev varme af den gode træning 🤩. Ikke fordi vi var meget på banen, med 12 hundeføre og deres hunde, er der ikke meget tid, men man lærer en masse af også af at se på de andre. Både til vores egent brug, men også til de hold mor skal være træner på.

Der har været generalforsamling i kredsen og mor er genvalgt som næstformand. Kort tid derefter var der trænermøde og mor skal træne unghundeholdet som løber over to aftner onsdag og torsdag. Når torsdags holdet slutter skal mor og jeg træne spor/lydighed.....puha mon vi kan nå det hele - eller retter sagt kan mor - jeg venter jo bare 🙂. Glemte lige onsdag inden mors hold står den på C-træning, jo keder os gør vi ikke 🤩. 

Her ligger jeg foran vores "nye" bil. Den kan køre :-) og der er plads til alt udstyret :-)

Ja, så er det vist på tide at jeg kommer igang med at fortælle lidt om mit liv.
Må hellere opdaterer alle om hvem jeg er 😉.

Jeg er Akacias Mocca, datter af Akacias Baily, Samba 😀😀.

Det har jo været min hundemor, Samba, der nu i flere år har haft ansvaret for at ajourfører ugerapporten, men hun er her desværre ikke mere, så mor Hanne og jeg er blevet enige om at jeg skal overtage tjansen .
Der er noget at leve op til - jeg skal gøre mit bedste for at alle jer trofaste læsere stadig vil besøge hjemmesiden og læse ugerapporten.

Jeg er født her i huset og har fra helt lille set min mor skrive om sit/vores liv, så det skal nok gå - jeg er nemlig lærenem.

Jeg vil starte med at fortælle lidt fra Samba sygdomsperiode, hvordan jeg havde det og hvad jeg oplevede .

Jeg kunne et par uger før Sambas død godt mærke der var noget galt med hende. Hun var ikke særlig intresseret i sin mad, hverken morgen eller aften. Underligt - noget hun altid har gjort et stort nummer ud af at få...., hun blev egentlig bare liggende. Gå/træningstuerne havde heller ikke den samme status for Samba mere, det var normalt det Samba levede for...
Jeg har altid leget meget med Samba, trække leg, nappe leg osv, men hun orkede det ikke til sidst 😠
Jeg bestemte mig derfor til at lade hende være i fred, håbede på hun blev frisk igen og ville lege....helt sådan gik det ikke. Jeg gik tit hen til Samba når hun lå og slappede af, snussede til hende og slikkede hende om munden imens jeg lorgede med halen, min måde at fortælle hende - at det var iorden at hun slappede af - jeg forstod.
Jeg kunne også mærke at familien var bekymret, stemningen var anderledes. Skal her sige at jeg ikke led nogen nød, jeg fik alle mine gå ture og al den træning jeg plejer 🙂.
Jeg kom altid hjem og styrtede ind for at "fortælle" Samba om mine oplevelser, men hun havde ikke den store glæde ved det mere..

I det hele taget var der meget stille i huset. Samba stille - jeg stille.
Den dag Samba ikke kom med hjem fra kørerturen vidste jeg godt det var slut, jeg havde lugtet på Samba at hun ikke havde det godt.
Jeg var meget meget ked af det - sådan som en hund nu kan være det - og det kan vi !

Den første tid uden Samba var frygtelig - jeg lå bare og sov og sov - viste ingen glæde ved noget, tabte appetitten, rørte ikke maden - kun så jeg lige overlevede...tog ikke initiativ til noget..., var ligeglad med at familien sad ved sofabordet og hyggede - sådan har jeg aldrig været før 😥.

Mor blev helt nervøs for mig, troede næsten jeg også var blevet syg, men jeg var bare ked.

Der gik nogle uger på denne måde, jeg vidste ligesom ikke rigtig hvad jeg skulle stille op med mig selv - var nok blevet noget afhæning af Samba - kunne ikke finde ud af hvordan jeg skulle reagerer på mange områder, var så vandt til at Samba styrrede foretagenet....

Men, men, men.... sådan kunne det jo ikke fortsætte, jeg kom langsomt men sikkert til mig selv, alle ritualerne omkring Samba, når vi skulle ha mad, på tur, til træningspladsen osv gled langsomt i baggrunden og jeg begyndte at blive en "normal" hund igen 🙃.
Mor har i hele denne periode udvist stor tålmodighed og kærlighed til mig, hun forstod jeg sørgede og håbede bare på jeg ville komme ovenpå igen. Det hjalp alle i familien med, viste forståelse - og vejledte mig i den rette retning. Til at blive selvstændig og vide hvor jeg skal sætte ind og hvor jeg skal passe på. Nu er jeg en RIGTIG SCHÆFER 😀.

Imens alt dette stod på passede mor og jeg vores træning. Vi har gennem hele vinteren gået til c-træning ca to gange om måneden og spor/lydighed træner vi flittigt så tit det kan lade sig gøre.

Her er jeg, smukke Mocca, ca 21/2 å r:-)