Så er årte 2013 ved at være slut. Et år hvor vores træning endelig så ud til at komme til at fungerer i alle tre decipliner.

Spor har været meget intensivt i forhold til Jazz, da han var helt nybegynder på dette område. Knæk, genstande, forskellige vindforhold, forskelligt terræn og længde på sporet - jo der er nok der skal øves. Jazz er rigtig godt på vej til at blive en stabil sporhund. Mor ved, når hun går spor med ham, at han nok skal yde sit bedste og selvstændigt løser opgaverne der kommer undervejs.

I lydigheden blev tingene også sat i perspektiv, først efter den bestået FP og i nov efter den bestået IPO1.

Der er stadig mange ting der skal arbejdes videre på og gøres bedre, men fondamentet er lagt og det ser meget fornuftigt ud 🤪.

Der skal arbejdes meget på at få uroen/tyggen fra apporten væk - ikke godt at skulle miste for mange point i tre øvelser pga det - men super svært at bryde det mønster....😠.

Det samme gør sig gældende i fri ved fod - han presser meget og har altid gjort det, mor kan bare forsat forsøge konsekvent at rette det under træningen.

Jazz følger mor fantastisk flot, han elsker jo at kigge på hende og det skal ingen tage fra ham eller rette på 😲.

I c-arbejdet går det forrygende, mor har fået så meget forståelse for forsvarsarbejde og kan selv styre hvad der skal gøres og hvordan man evt kan rette og gøre tingene bedre... stor stor TAK til figurant Bo Gryholt for seriøs træning af både mor og os hunde. Tak til Bo fordi han "skubber" til mor og sige at hun skal gå til prøver og komme videre. Tak fordi han giver mor selvtillid  - at hun og vi hunde sagtens kan 🙃.

Jazz fik 96 F og UDP i sin IPO1 🤪

Jazz er den fødte C hund og mor kan nu styre ham, hun "har ham i hånden"...som det så fint hedder i hunde verden. C mæssigt kan Jazz faktisk treer programmet. Han runderer fint alle skjul med figurant i 6.skjul. Samme tempo hele vejen rundt, ingen kiggen efter mor, han skal dog være meget mere opsøgende i skjulene - det må der trænes på. Ryg transporet er næsten i hus....Jazz skal dog lidt længere tilbag, svært når man gerne vil i ærmet... 😉.

Med hensyn til mig er der også sket store fremskridt, det er jo ikke fordi jeg nogen siden har manglet træning, men jeg har ligesom manglet at få sat det hele sammen og i den grad manglet kontinuerlig c - træning. C- træning har jeg fået på lige fod med Jazz og det har givet pote. Nu er jeg meget stabil i øvelserne, gode runderinger, gode bevogtninger, fin indtransport fuld opmærksomhed på figurant og i det lange stop kommer jeg med fuld fart 🙂.

I nov. tog mor og jeg os sammen og gik op til en IPO1 og i C delen fik jeg 92 SG og UDP. Vi blev rost af dommeren og mor lappede det i sig - forståeligt nok - der ligger tons vis af træningstimer bag dette!!

I lydigheden går det også godt - jeg er efterhånden så trænet i programmet...at jeg tæller skridtene 😋.

Jeg har aldrig i hele mit liv tygget i apporten, heller ik når jeg springer - hvilket også blev bemærket af dommeren, den fine ro...🤩.

Jeg fulgte mor fint i fri ved fod og lavede nogle flotte "tysker vendinger"...dem har vi godt nok også terpet mange gange...og fremadsendelsen sad lige i skabet 😀.

På sporet er jeg god, snuden i jorden og så derudaf...knæk - genstand - knæk - genstand og slut og det selv og det blæste og underlaget var stub...intet græs imellem.

Mor deltog i Kreds 30 s kredsmesterskab med både Jazz og mig og da ingen andre stillede i en IPO1 havde mor en meget travl formiddag. Mor lagde først sporet til mig, derefter til Jazz, hentede mig og så gik vi. Da vi var færdige var det ind i bilen med mig og så Jazz der skulle på spor - så ingen spild tid 🙂.

I lydigheden var det det samme først mig og så Jazz.

Mor havde været meget nervøs op til prøvedagen, men hun formåede at samle sig og virke overbevisende i sit/vores arbejde på selve dagen. I C-delen besluttede mor sig for at nyde at komme på banen - ja i ser rigtigt - nyde at komme på banen. Hvor kom nu lige det fra - jo fordi det hele var så gnnenarbejdet og mor følte sig tryg - sammen med os 🤪🤭❤❤🙃.

 Efter beståede IPO prøver havde mor egentlig lovet sig selv og familien at der nu ville blive tid til dem igen...., men mor øjenede en chance for en Avlskåring af Mocca 14 dag efter....og når hun beslutter sig for noget går hun til den! De næste par uger var lidt stressede, nye ting skulle C-mæssigt rettes til og andre ting skulle genopfriskes. Vi nåede det hele og d. 8. dec kom avlskåringen også på plads - hvilken skøn fornemmelse 🙂.

Mange tak til Karsten Gram fordi han løb mig til avlskåringen 😎.

Dette billede er ikke taget for nyligt, men udtrykker så fint den samhørighed der imellem os <3

Nu må det være på tide at jeg får skrevet noget 🙂.

Som en start må jeg fortælle at vi alle her i familien, to- som firbenede, har det godt 😘.

Tiden går bare alt for hurtigt men hver dag er fyldt med gode oplevelser og træning for os hunde.

Mor har skiftet job, det har gjort nogle ting lettere og bedre. Andre ting kræver stor planlægning og alligevel er det svært at få det hele til at falde i hak. Mor arbejder nu hver 2. weekend og det ville sådan set ha været godt nok, hvis Kreds 30 var forsat som vanligt. Desværre er det ikke sådan .

Som jeg vist nævnte i slutningen af 2012, skal der køre tog hen over Kreds 30 s træningsplads, og vi kan ikke være der mere. Vi har fået tildelt en ny plads, men det er vinter og ingen kan komme i jorden og lave noget og kommunen giver ingen penge....så lidt problematisk...

Heldigvis har vi fået et samarbejde sat i værk med Ishøj Brugshundeklub. Kreds 30 har fået lov til at låne deres bane en gang om ugen, så alle hold må træne i løbet af lørdagen. Mor er stadig træner og på trænermødet krævede det stor taktik at få det hele til at gå op.

Mor var med som træner, hver 2. lørdag, på Unghundeholdet sammen med Michael. Når Unghundeholdet var slut skulle mor på IPO holdet med både Jazz og mig....og når det var slut skulle vi til C-træning.....sikken nogle lørdage 😉.

Da vi kun kunne være i Ishøj om lørdagen fik vi et årskort til et par andre kredse, så vi ku træne på spring, skjul osv. Det har været godt at prøve nogle andre steder og alle, vi har mødt, har været søde.

Men vi må erkende at en gang c hver 2. uge ikke er nok til noget som helst!

En noget sløj trænings sæsson for os - og mange tanker .

Vinteren har været lang, kold og fyldt med sne, så det har ikke været let at gå spor. Da foråret kom igang gjorde Jazz stor fremskridt hurtigt og nu lægger han sikkert ved genstandene og går fint lange ligeud spor med få guffer på. Knækkene skal øves meget mere 🤔.

Ny træningssæsson startede og mor måtte springe over som træner, da arbejde og private arrangementer ikke var forenelig med træning lørdage i Ishøj.

Hmmm, nye tiltag måtte til, da mor synes vi skal på hold. Mor meldte mig til et hold i en anden kreds.

Næsten samtidig fik vi tilbudt at komme på et C-hold 😀.

Vi startede til C hos en figurant vi slet ikke kendte...🤨.

Vi blev enig om, med figurant Bo, at vi næsten startede på ny - han skulle se hvor der skulle hjælpes og sættes ind. Mor fortalte Bo at problemet med Jazz var at hun ikke havde nogle metoder til at styre ham inden de kom på banen og i lydigheden i selve C pogrammet. Det er jo ikke et godt udgangs punkt når hunden skal være førbar i C-pogrammet til en prøve 😥.

Bo mente bestemt ik vi var helt håbløse 😋 og vi fik lov at melde os på holdet, så nu går vi to gange om ugen til C. Det er totalt dejligt og vi viste meget hurtigt store fremskridt  - og det gjorde mor så sandelig også.

Bo er super god til at læse hunde og mennesker 😉, der gik ikke mange gange før han sagde til mor at hun skulle slappe af og ik stresse bare fordi der var mange tuilskuer...

Mor forstod de ting Bo sagde omkring det at komme ind på banen med Jazz. Hurtigt fandt Jazz ud af at han skulle se på mor og ingen andre steder ellers fik han ikke opfyldt sit ønske - at bide i ærmet 🙃.

Der er en rød tråd i vores c træning, tingene giver mening 🙂🙂.

Tilbage til lydighedsholdet.... Det gik faktisk fint, sæsonen startede meget kold og våd, men det er jo blot et spørgsmål om at mor tar det rigtige tøj på 😲.

Flere af dem der gik på det hold trænede op il en FP og da jeg jo har sådan en blev mor enig med sig selv om at nu var det vist tiden til at Jazz også sku ha sådan en. Jazz kom med på bytur og på træningspladsen og mor tilmeldt dem til en FP...

Ugen før selve prøven havde kredsen arrangeret en slags forprøve, alle der skulle op blev tilbudt at komme og øve. Det var et rigtig godt tiltag. Det gav mor meget ro selvom Jazz ikke klarede sin langtidsafdækning særligt godt...

Jazz syntes vist det var kedeligt at ligge der og glo...og der sket også så meget andet på banen, deriblandt C-træning, hvilket Jazz havde et godt øje til, men på selve prøvedagen er der vel ik C-træning 😋.

Dagen kom, d. 8. juni, og vejret var skønt, så et godt udgangspunkt for en god dag...forhåbenligt 😎.

Mor havde faktisk opført sig helt fornuftigt op til prøvedagen, men om morgenen blev hun underlig 🤒.

Godt de tog tidligt afsted, så ku jeg få min skønhedssøvn i fred 😘.

Mor varmede Jazz op på pladsen og så ud i bilen med ham - indtil alle deltagere blev kaldt til væsentest...den gik godt og så var de igang. De kom på banen som 2. andet hold og Jazz sku starte med at afdække....🤨. De gik sammen med en Border, som også havde gået på holdet, den gik fint og hurtigt blev det mor og Jazz der skulle på banen. Jazz lå ikke helt stille under langtidsafdækningen, så mor havde lige et par ekstra komandoer..... Selve pogrammet gik fint og Jazz bliver jo klistret op af mor - så meget at alle kan se han presser hende 😉, det var det dommeren havde af anke og så mors lidt tydelige kropssprog...så meget at arbejde videre på.

Nå men de fik lov at komme med i byen og afsted gik det, bydelen var mor ik bange for, for Jazz opfører sig altid pænt overfor andre mennesker, hunde, biler, cykler osv. Under afbindningen så han ku efter hvor mor gik hen - så total BESTÅET til mor og Jazz 🙂. TILLYKKE, godt at han en "bror" med FP, så kan vi nemlig gå i byen sammen....🙃😋

Her et billed fra væsentest, dommer Lene Karlson og aspirant Torsten Klevens.

Fin fin opmærksomhed fra Jazz ❤

Mig, Mocca, på sporet :-)

Vi har hele forsommeren gået på sporhold i kreds 30. Det har været rigtig godt og vi er gode, men synd for mor at hendes ben måske bliver endnu kortere af alle de spor hun lægger 😋. Hun traver frem og tilbage og får sved på panden - når de andre hygger og drikker kaffe og venter på at gå dertes spor - tager hun andet spor 🙂.

Heldigvis er der sket noget posetivt på fronten med den nye Kreds 30. Kommunen har givet en pæn sum peneg og nu kan vi begynde at komme i jorden og den nye plads er ved at tage form - dejligt 🙂