Så er det slut for træning i år på BHP holdet.
Sidste træning skulle være lidt afslappet - så vi lavede noget det er rigtig længe siden vi har trænet. Sådan noget med at gå tæt på de andre hunde i gruppe - mor blev vist nervøsog - tog bolden frem så hun var sikke på jeg blev - sikken noget sludder - jeg ville altid blive hos hende - men heldigvis blev hun også skældt ud af trænerne - og vi gik super fint uden bold.
 
Søndag d. 8. nov drog Mocca afsted igen til et kombiskue. Karsten kom og fremviste Mocca i ringen. Mocca løb godt og opførte sig sådan set også pænt - løb med hovedet lidt for meget nede fordi hun brugte så mange kræfter på at komme frem - altså løbe efter mor og far...det må de øve/rette op på , Mocca må trænes noget mere....
Mocca blev nr. 6 ud af 10 og fik en super beskrivelse - så alle glade.

I uge 46 var mor til en teoriaften omkring hunde og dagen efter startede Mocca og mor op på et hvalphold via Kæledyrskompagniet. Det handler meget om kontakt mellem hund og -føre noget de sgtens kan bruge selv om mor fortsætter med at klik træne Mocca. 

C-træningen er også slut for i år - øv øv - nu må vi vente et par mdr. med at komme videre..... og jeg ved Mocca også vil savne det.

Søndag d. 15. nov. var mor til et kursus i Suså, det var et kursus i lydighed og jeg kan mærke mor har lært noget - der er kommet lidt nyt til vores træning - dejligt.
 

Vi har fået trænet en del, nogle gode spor er gået og jeg har vist at jeg kan ronderer fire skjul, der er ved at komme ro på træningen - dejligt.
Jeg er også ved at se meget bedre ud. Pelsen er begyndt at vokse ud og jeg har fundet min gamle form frem. Mor siger jeg er blød og lækker at røre ved.
 
Fredag d. 3o. okt. var det tid til årets natløb i kreds 30. Vi skulle igen i år gå turen sammen med Karsten Gram og Akacias Grinni.
Mor havde bagt, købt lækkerier, varmet kakao og pakket en kæmpe rygsæk - den var mega tung. Godt jeg ikke skulle bærer den!
Vi skulle møde i klubhuset kl. 19 og vi var tilbage der kl. ca. 00.30 og først kl. 03.00 var resultatet endeligt og vi kunne tage hjem. Puha det var en lang aften/nat.
Vi fik af vide inden turen startede at den var anderledes i år.....i år ville der være fokus på hindeføerne. Det var noget med at observerer ruten - måske var der ting som ikke rigtig hørte til og så var det noget med at komme hurtigst muligt gennem øvelserne.
Alle hold blev udstyret med et kort over ruten og hvor posterne var....bare sådan at ingen for vild, hvis vi var faret vild kunne alle ha overlevet flere dage med alt det Karsten og mor slæbte på....
1. post var var en hundeføre siddende i en slags sæbekassebil trukket af den anden hundeføre og de to hunde ved siden af. Den der sad skulle samtidig have en hue på med et glas fyldt med vand og en ske i munden med et æg på.... det krævede tungen lige i munden og den rette fart for at det hele skulle lykkes. Vi kom igennem uden at spille vand og tabte heller ikke ægget, men tiden var vist for langsom som i alle vores øvelser...Mor trak "læsset" sammen med os hunde.
2. post var hehholdsvis en apport øvelse, hvor hunden skulle appoterer nogle ting fra et oppustelig legehus, og spor med genstande og knæk, selvfølgelig i mørke. Der blev trukket lod om hvilken hund der skulle hvad. Det var en svær øvelse for både Grinni og mig, men sjovt at prøve. Grinni var ved at tage huset med sig og jeg gik over i et andet spor.
3. post var også delt i to. Mor skulle forbinde mit øre, så det uanset hvor meget det ville blæse, blev ved med at stå. Karsten fik musik i øerne og  skulle give tegn når hans hund reagerede på noget. Det gik fint begge steder.
4. post var et spor fyldt med godbidder og her skulle hundeføerne så hoppe i en sæk med rundt mens vi hunde trak for at nå godbidderne. Det gik nu rigtigt godt - vi var vist bare igen meget længe om det, havde lige glemt at vi skulle skynde os ved øvelserne. Det var nu også så hyggeligt at snakke med dem der stod på post og de skulle jo også have deres "godbidder".
4 1/2 post oplevede vi aldrig...vi hunde standsede op et helt bestemt sted og måske derinde bag ved lå det tørklæde/flag som vi aldrig fandt......underligt. Da det gik op for Karsten og mor de havde overset den post var det lige før de vendte om, men heldigvis blev det kun ved snakken.
5. post var en smal planke som hundeføerne skulle gå på og igen med masser af godbidder på jorden til os hunde. Ingen problemer med denne øvelse.

Må lige fortælle at alle poster var udstyret med de flotteste udskåret græskarhoveder. På lang afstand kunne man se de "uhyggelige" hoveder lyse op, det så ret godt ud!

6. post var der kun en hund og hundeføre der skulle arbejde og det blev Karsten og Grinni - det gjorde de rigtig godt. Det var en tur rundt med en snor og en kabine der skulle med rundt - godt mor og jeg slap for det, vi kunne nemt selv være blevet viklet ind i det hele....
7. post var en "bidde" post. To tåber i præstetøj kom højtråbende igennem en tunnel hen til os - her blev jeg lidt vred og markerede mig - efter de der underlige mænd havde sagt nogle hellige ord - blev de vrede og truende - så Grinni og jeg måtte forsvarer vores mennesker. Dejlig post - selv om mor var ved at ødelægge det hele så de der mænd ikke ku blive vrede på os. Det var noget med at skrive under på noget man ikke havde læst og noget med at tro på præsterne........
8. post var intet andet end en snyde post hvor vi hoppede i med alle ben .... bed i ærmet selv om figuranten sagde han "bare øvede sig" og snakkede mega længe med den anden der var på posten....sådan kan det gå.
9. og sidste post var en lille agillity bane hvor hundeføerne skulle med og udfører det samme som os hunde. Både Karsten og mor måtte ned i mudderet og ind gennem tunnelen....så ved de hvad de normalt udsætter os for.
Derefter os hunde i bilerne og Karsten og mor ind i klubhuset og afmelde...troede de. Nej, nej her fik de så udleveret nogle spørgsmål - som ganske enkelt næsten var umulige at svarer på....
Da alle hold var kommet ind og point lagt sammen blev der spurgt om hvad de forskellige hold havde set undervejs.....og her må man sige Karsten og mor har nok gået deres egen vej for de havde da stor set ikke set noget af al det underlige de andre hold fortalte om......
Vores hold endte på en flot 7. plads og vi havde en sjov og meget lærerig aften.

Tak til alle i kreds 30 som har været med til at arrangerer dette fantastiske natløb - altid en fornøjelse at deltage - man ved ALDRIG hvad der venter en....

Selv om vi kom meget sent i seng og var trætte stod vi tidligt op om lørdagen - vi skulle nemlig på sporet med BHP holdet. Lenette havde lavet et flot forarbejde/sportegning af arealet hvor, hvornår og hvem der skulle være hvor.... en rigtig god øvelse - næsten som at gå til prøve.
Mor og jeg gik ikke så godt - fik af vide vi nok skulle gå lidt tilbage i træningen så jeg kunne blive glad igen - sammen med mor....
Derefter mor til kredsen og træne "storehvalpehold" og Mocca i "legestue". Jo, der er fart på og mor, Mocca og jeg sov godt om aftenen.......da resten af familien var oplagt til hygge..... 

Søndag skulle vi nemlig på farten igen, det vil sige det var kun Mocca og familien der skulle afsted. Jeg fik at vide jeg skulle passe på huset.
Fint nok for de snakkede om Hubertusjagt og det har jeg været med til - ikke noget jeg elsker - så god tur til Mocca....
Mocca havde nu en rigtig god tur og hilse på mange hunde, heste og mennesker.

Behøver vist ikke at skrive noget....

Det går bedre i C-arbejdet. Den nye målrettet ro"-træning" virker.
Jeg er ved at fatte at der kun er belønning når jeg har udført det jeg skulle - som mor vil have det.

Lige nu er vi nået dertil at figurant kan være tæt på mig uden jeg galper op hele tiden, det næste er at han skal begynde at gå længere væk, så opstår der nok problemer igen, men så må det jo løses.

Moccas C-træning går rigtig godt, lige nu er det bare svært at holde fast på noget, da hun er ved at tabe alle sine tænder.

Nu da vi har besluttet ingen prøve i år, tager vi det med ro også på sporet. Forstået sådan at mor gerne vil have at jeg bliver gladere og mere fokuseret. Der er blevet lagt mange ligeud driftspor og det er dejligt, kun slut genstand så ingen konflikter der.
I lydighed arbejder vi støt og roligt på det hele....

Mocca er næsten hver lørdag til hundeleg i Viby, det er som regl far eller en af pigerne der er afsted sammen med hende, da det er der mor træner sit "storehvalpehold" i kredsen.
Mocca synes det er sjovt, er sund og naturlig træt når de vender hjem.

Søndag d. 18. okt. var Mocca igen afsted til skue, denne gang et certifikatstævne via DDK.
Det var en meget kølig morgen, der var frost i græsset.
Mocca kom i ringen som allerførst, da hun stadig er i babyklassen.
 Hun gik flere omgange, blev stillet op og til sidst blev det kedeligt for hende, hun ville hellere ud af ringen og finde mor og far. Karsten Gram løb Mocca som vanligt. De skal nok bliver et godt par de to.
Mocca blev nr. 1 og også nr. 1 af både hanner og tæver og dermed udnævnt til "Superbaby". Dejlig dag, godt andre også kan se hun ser godt ud!
 

Et stemningsbilled fra Suså d. 18. okt.

Ugen er gået som vanligt, lydighed, spor, c-arbejde og for Moccas vedkommende slut på første omgang klik kursus. Meningen er at mor og Mocca vil tage en sæson til med klik når Christina starter et hold op igen - helst hurtigst muligt.


Lørdag d. 10. okt. startede tidligt. Op, ud at luftes, men ingen mad, så ved jeg altid der skal ske noget....
Hele familien var med da vi drog afsted til Vallensbæk for at deltage i Mix-Match.
Det viste sig at både Mocca og jeg skulle være med, så familien måtte gå turen to gange.
Da vi kom derhen var der flere vi kendte, ja faktisk mange. Det var hyggeligt. Der hvor gensyns glæden var størst var da Herdis med Moby og Jane med Luka kom. Dejligt at se mine hvalpe igen!
Det blev en meget lang dag, men heldigvis var vejret godt, så alle kunne holde varmen.

Først skulle Mocca igennem turen.
Det starter med præsentation i ringen og derefter på testbanen.
Mocca travede fint i ringen og viste sig fra sin bedste side.
Så afsted på turen. Spændende at se hvad de skulle udsættes for.
1. post var en slags agllity bane med små forhindringer og tunnel. Ingen problemer, Mocca er jo vandt til at lege i vores tunnel herhjemme.
2. post var flødebolle på kasket. Mor skulle have kasket på hvorpå en flødebolle skulle blive stående -  imens de skulle gå plads mellem nogle flasker. Mor og Mocca klarede det fint og Lotte fik flødebollen bagefter, det er heller ikke noget for små hvalpe....
Næste post var pølser i flasker. Igen gang mellem flasker og ingen flasker måtte væltes og ingen pølser spises. Det gik fint. Mocca har allerede lært at følger man mor bliver man belønnet derefter.
4. post var gang over bro med en å under.
Det havde Mocca nu aldrig prøvet, men igen mor lokkede med gode ting og søde ord så Mocca kom frem og tilbage.
5. post var ting der skulle op af en fad vand.
Mor havde vist lige øvet det et par gange forinden, så Mocca gik bare til den!
6. post var anderledes. En dyne i en pose faldt ned ved siden af mor og Mocca. Mocca måtte gerne se efter den, men ikke blive forskrækket og det gi som det kulle....
7. post var søge efter genstande, men for hvalpenes vedkommende skulle de bare udvise interesse for at snus og det er ikke et problem for Mocca.
8. post var dagens underligste post. 3 ting skulle apotteres. Mor fandt aldrig helt ud af hvad det egentlig drejede sig om, men Mocca gjore hvad hun kunne....forsøgte næsten at æde sokken med godbidder i - lege med bolden og splitte bamsen ad.....
9. post var indkald gennem mærkelige ting. Det gik så fint. Mocca løb direkte til mor, var ligeglad med hvad der ellers skete.
10. og sidste post var leg med et stykke skind inden i en fast tunnel. Det gik godt. Mocca kom igennem og fik fat i skindet.
Det var ikke mange point mor og Mocca havde mistet på tesbanen rundt så nu var det spændende at se hvad ekstriør gav, men det måtte vi nu vente længe med at få af vide. Nu var det nemlig endelig min tur til at komme afsted.
Jeg behøver vel næppe fortælle at jeg stadig ikke ser alt for godt ud, men enhver dommer kan se jeg er godt bygget og jeg fik fine ekstriør point. men en bemærkning om at jeg stillede uden pels......men så koldt var det jo heller ikke at jeg sku ha den store pels på endnu....venter til det bliver rigtig vinter.....
Far løb mig i ringen og stillede mig op og det gik fint, på testbanen tog mor over - så fungerer det bedst.
Øvelserne var næsten de sammen som for Mocca, dog steg kravene med alderen. Vi klarede alle øvelser til fulde point, undtagen den der mærkelige apport øvelse...jeg havde da også lyst til at sluge sokken med godbidder i....
Min halvbror Akacias Heiko var også med og de havde  en forrygende tur hørte vi....
Endelig færdig med turen, der var lang ventetid nogle steder, det bliver der når der skal over 100 hund rundt.

Da vi kom tilbage fik vi af vide at mor og Mocca var blevet nr. 2 i hvalpegruppen og at Herdis og Moby var blevet nr. 3. Sådan!! Stort tillykke til Herdis og Moby, de gjorde det så flot!

Luka fik en fin placering i unghunde og en flot beskrivelse i ekstriør, så vi håber de vil deltage en anden gang.

Nu kom så endelig afgørelsen for voksne hunde og må nok sige at spændingen steg og steg da mor og jeg endnu ikke var råbt op da vi var nået til de de tre bedste pladser!
Selv om mor ikke rigtig troede på det blev vi nr. 1! Bedre kan det ikke gøres!

Nu køret vi alle trætte og mættede af oplevelser hjem. Far tændte brændeovnen og vi hunde tog os en velfortjent lang lur mens familien hold fødselsdag for far - tror de kalder det det, der var flag og god mad på bordet - og det ikke kun pga Mocca og jeg.

Søndag var vi ude at gå tur sammen med Mark og Laika, det går godt selv om vi er tre tæver sammen.

Ja, ja det er meget sjovt...

Keder os - ja det gør vi hunde ihvertfald ikke. Der er altid gang i den på en eller anden måde.
Daglig træning af spor og lydighed, når mor kommer hjem fra job. For ikke at glemme C-træning to gange om ugen i kredsen.
Til C-træning havde Robert lovet nyt program til mig, så min gøen skulle blive mindre. Det var spændende at møde op og se/høre hvad han havde i ærmet....
Jeg kom ud på banen, ligesom jeg plejer....vi stod stille og skulle finde ro inden vi gik igang...her gør jeg jo altid, så denne dag ingen undtagelse.
Pludselig skete der noget meget mærkeligt - det blev et enormt regnvejr kun i min højre side af hovedet.......jeg blev faktisk så overrasket at jeg holdt op med at gø....så stoppede regnvejret.....og jeg begyndte straks at gø igen......så startede regnvejret forfra, kun i min højre side....underligt vejr...bælste det sådan kun fra den side?????
Der var nu noget lusket ved det regnvejr....det virkede som om det var mor der regnede. Hun havde meget travlt med et eller andet i sin hånd og hver gang jeg gøede kom der vand ud af hånden, det opdagede jeg hurtigt. Jeg var i løbet af ingen tid totalt våd i hele hovedet og øerne med!!!
Vi skulle gå rgytransport, det blev en våd affærde, også meget uroligt fordi jeg selvfølgelig trak mig væk fra det dumme vejr. Ved ikke hvad jeg skal sige, min gøen blev mindre - måske ganske kortvarrigt indimellem.....Vi lavede også lidt andre øvelser, som absolut ikke fungerede ordenligt, det regnvejr generede mig - jeg blev nødt til at gø af det også..... og så var det ud i bilen igen. Der sad jeg så med et dryppende hovede!!!

Til næste gang C-træning skete der arkurat det samme. Nu havde jeg fundet ud af at det ikke var det rigtige vejr der var så dårligt lige ved mit hoved! Mor var blevet udstyret med en flaske med en spray dims i så hun kunne trykke på den hver gang jeg gøede. Dum ide, det gider jeg ikke rette mig efter. Nu blev mor faktisk vred på mig og jeg fik en tur op i halsbåndet, da rgytransporten gik i total ged. Herefter gik jeg næsten pænt, men trak mig igen, for jeg vidste enten kom der vand eller også fik jeg en tur op i luften.....herefter i bilen igen.....mor meget skuffet og vred!
Nu var der noget tumult omkring hvad det egentligt var der virkede på mig...nogle mente vandet virkede......, det mente mor ikke, hun menet det var det ubehaglige i at hænge i halsbåndet der fik mig lidt ned, men ikke en metode mor går ind for...hvad skulle der nu ske???!!! Blev jeg opgivet - det ville jeg nu være ked af - jeg holder meget af det der forsvarsarbejde...., måske skulle jeg tage mig sammen.

Robert og mor gik hjem og tænkte - hvordan skal det gribes an - så det virker - ikke kun på kort sigt.
Mor havde en dum uge for mange planer blev pludselig kastet væk da beslutningen om at vi ikke skal til en BHP2  dette år blev en kendsgerning!!
Vi venter til min adfærd i C er mere hensigtsmæsig.
Mit bidearbejde er der ingen klager over, men jeg skal blive mere førbar, det vil se meget bedre ud og letter at arbejde med de forskellige dele  af programmet.

Jeg kunne mærke mor havde det rigtigt dårligt, havde slet ikke lyst til C med mig, ikke godt!
Men afsted kom vi og ind på banen igen!
Denne gang blev stilen noget anderledes. Den startede allerede da vi trådte ind på banen. Vi gik ingen steder før jeg tav stille, ligeså snart jeg gøede stod vi stille....sådan fortsatte det....meget langsom gang må jeg sige, men mor siger jeg bestemmer farten - tier jeg stille kan vi gå ellers ikke... Der blev sagt NEJ rigtig mange gange, men ingen regnvejr eller dumme ture op i halsbåndet....for alle parter blev det en af de bedre træningsakter.
Jeg blev dækket af mange gange og alle gik fra mig, der kunne jeg så ligge og glo på ærmet, forsøgte jeg på noget, rejse mig eller gø - blev der med det samme sagt NEJ. Der sket intet interresant før jeg opførte mig ordeligt efter mors mening!! Andre boller på suppen må jeg sige, men måske er det måden frem.

De næste par gange her til C-trænig har vi forsat arbejdet sådan her. Ingen gevinst/belønning til mig før jeg er i ro og stille. Vi øver også at mor siger noget til figuranten uden jeg blander mig - en svær ting, men jeg kan fornemme mor ser håb igen.
Jeg skal lære at figuranten kan gå frem og tilbage uden jeg gør. Figuranten skal gå hen tæt forbi mig uden ballade, jo jeg kommer på prøve....

Vi har accepeteret ingen prøve nu, selv om det er super ærgeligt, men vi vil gerne gøre det ordenligt når vi når til vores BHP2.

Her er jeg i ro - får et bid lige om lidt!

Puha, der er godt nok sket en del de sidste uger. Mor har meget travlt, det er noget af et job og have to hunde....

Har vist slet ikke fået fortalt at mor også er startet som trænerføl i kreds 30.
Hun er føl på holdet for store hvalpe, fra 6. mdr og op til et år. Nu bruger mor snart mere tid i klubben og på  os hunde end på familie. Men det virker nu som om det alligevel går op i en højere enhed, alle tager del i os hunde herhjemme, men opdragelsen styrer mor!!

Det med at være startet som føl indebærer en del kurser, smart nok når man selv skal træne en hvalp op, hun får nok en del nye indput der skal afprøves på os.

Klik træning, spor og C-arbejde forsætter støt og rolig for Mocca, hun bliver dygtig og her i slutningen af uge 40 kan man mærke at hun er ved at blive mere hund, ikke helt så hvalpet. Forstået sådan at hun virkelig har fattet hvad klik betyder. Hun er godt igang med apporten - flot!

I spor er mor begyndt at gå "rigtig" gang og godbid i hver hælspor, det går fint, Mocca arbejder godt og er nu startet med at have to remme på, man kalder det en "trillebør".

Til c-arbejde er der nu rigtig gøen på Mocca når hun vil have "byttet". Mor er ganske hurtigt inde ved siden af hende og sige "ro" med en hånd under hagen. Det ser ud som om det virker. Mocca skal lære at når mor er ved siden af skal der ro og det er ok hun er der.

Mocca har fundet ud af rytmen her i huset, hvornår man sover, spiser går tur, træner osv.
Nogle aftner, efter Mocca har været ude at nat tisse, tror hun jeg gider lege med hende. Det laver spetakkel og ingen gider det kl. 23 om aftenen. Løsningen på dette problem er at jeg får lov at sove i mor og fars seng!!! Når jeg ligger der, kan Mocca ikke nå mig og hun lægger sig til at sove. Jeg er absolut ikke ked af denne ordning. Far siger selv det er fint jeg ligger der!
Når mor står op, meget tidligt om morgenen, er det Mocca, hun lukker allerførst ud i haven så hun kan tisse. Herefter er det det samme show som om aftenen, altså ender det med at far siger jeg skal komme op til ham!!!

Far og mor har været ude at rejse, ikke så lang tid, men længe nok til at vi savnede dem - det er et stort ansvar at få - sådan at passe på alle "pigerne", huset og nu også Mocca. 
"Pigerne" er jo ikke små mere, derfor endnu mere af betydning at jeg passe på! Det kan nu være svært når hele huset bliver fyldt med unge mennesker, en fredag aften, der er i godt humør.
 Det gik fint - Mocca og jeg manglede ikke klap og kæl.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af mig selv for øjeblikket...ser frygtelig ud, fælder meget, har næsten ingen pels, urolig, lidt stresset måske - det er også nu for alvor gået op for mig at Mocca skal blive her.
Stresser under træning og appelerer meget til mor - det gør jeg normalt ikke. Er ikke så koncentreret og sjusker på sporet.....gør helt vildt meget når vi er til C-træning.
Ikke godt kan jeg se og fornemme på mor.
Sidst vi var til lydighed skulle mor og jeg gå et 2er  program, det gik ikke alt for godt. Jeg var så langsom i sit, dæk og i stå gik jeg, noget jeg ellers har været god til....
Mor mener det stadig er efterveer fra hvalpene....underligt udtryk for jeg har ikke undt i maven.... Mor ved godt at jeg skal tages med nænsom hånd når jeg har det sådan, og hun tager heldigvis hensyn til mig.
Her sidste gang vi var til C-træning gik det helt over gevind.
Vi skulle på banen sammen med fire andre  og så blev vi skiftevis kaldt ind til rondering og "ta manden".
Jeg startede med at gø fra jeg kom ud af bilen til jeg blev sat ind i bilen igen. Gøede bare hele tide!!! Blev pænt på plads ved siden af mor og udførte alle øvelser næsten korrekt, men trods det var mor meget sur, vred og ked af det.....
Hun gik hen og snakkede med Robert bagefter og sgade vist at nu kunne det være nok...den form for træning fik ingen af os noget ud af og uanset hvad mor gør for at få mig til at holde op med at gø - bliver jeg ved og ved og ved..... spændt på om træningen bliver lagt om næste gang.
Der er mange bud på hvorfor jeg gør, nogle mener jeg er ulydig, nogle mener jeg ikke forstår øvelserne og andre forveksler min gøen med usikkerhed....mor mener det er det billed jeg helt fra lille har fået af C-arbejde - ukontroleret gøen, ikke ordenlig indlæring - der bliver ved med at være der! Mor - eller andre - har ihvertfald ikke fundet løsningen endnu.

Dagen efter dette tog mor og jeg på træningspladsen og lavede lydighed og rondering om fire skjul - det gik så fint - mor troede jeg var blevet forbyttet.
Jeg ronderede tæt og hurtigt om skjulene, sit blev repeteret så mange gange at jeg til sidst sad der hver gang .... det nytter jo bare ikke at vi kun kan når vi er alene.

Lørdag d. 26. sep kørte mor, Marianne og jeg til Præstø, kreds 56, der var Mix-Match.
Mocca var for lille til at deltage og blev hjemme..
Som beskrevet tidliger ser jeg meget kedelig ud....og mor sagde noget om at det næsten var flovt at vise mig frem...ta mig ind i ringen...men at vi bare mått gøre vores bedste. Vi kom i ringen og dommeren sagde som det første "jeg behøver ikke spørge hvorfor hun ser sådan ud, hun har for nylig haft hvalpe". Det blev den sætning vi hørte mest den dag!!!!
Dommeren var nu god nok han sagde at en tæve jo ikke skulle straffes for at have haft hvalpe og jeg fik en fin beskrivelse, men som der stod "fremvist i ringe pelstand"!

Så drog vi ud på turen som var 7 km lang.
Første sted var apport øvelse med forskellige værdier af genstande, mor sastede ikke så meget - jeg kunne sagtens ha klaret den store hammer.

Næste stop var sokker på snor med godbidder i. Jeg skulle finde de to sokker der var pølser i og markerer dem så mor ku sige stop. Her var mor for usikker på mig, aflæste mig ikke godt nok, så det blev kun til en sok.

Så kom der et sjovt indkald, ville gerne have prøvet det, men mor gik uden om, så gjorde jeg da også det!!
Mor skulle ha kravlet ind igennem nogle stof rester der hang ned, så havde jeg fulgt efter...

Det er ikke sådan når hundeføren ikke er på toppen.

 Nu kom der en rigtig sjov post. Vi kom ind på en gårdsplads og skulle stå helt stille og afvente... pludselig kom der en MÆRKELIG udseende dame frem og råbte og truede os. Jeg stod lidt og kiggede og da hun blev for nærgående gøede jeg, for ikke frem, men blev og pasede på mor.
Det resulterede i at hun gav op over for os og tog det mærkelige tøj af og blev het normal. Så jeg holdt op med at gø og hilste pænt på hende.
Den opførelse fik vi top point for.

Efter denne mærkelige dame kom vi til noget næsten endnu bedre: C-arbejde.
Masser af skøn drift leg og nogle bid - så var den hjemme.

Næste sted var det mor der skulle lave mest - hun så godt nok sjov ud. Hun skulle ned på knæ, tage en ske i munden hvorpå der var kattemad. Jeg skulle så gå plads ved siden af ca. 10 m. frem. Ikke noget problem - vidste jo at jeg ville få kattemaden, det spiser mor ikke.

Herefter kom der et babybassin fyldt med vand og ting der på tid skulle tages op - af mig. Ingen sag.

Falsker med pølser i er obligatorisk, men denne gang måtte der ikke bruges bold for at få min opmærksomhed Detn detalje overhørte mor totalt og flåede bolden op og vi gik fejlfrit igennem, men fik jo ikke så mange point ....

Bolde på stribe, med forskellige point, en skulle samles op - den mor rørte ved - alt for kedeligt gad ikke øvelsen - så ingen point!!

Sidste post var trillebør. En øvelse mor og jeg er blevet rigtige gode til, faktisk så gode at der ingen kiks skete. Op i trillebøren og så derud af. Godt nok var der huller i plænen, men jeg blev - for mor havde levergodbidder i munden - igen noget hun ikke spiser - så til mig efter endt arbejdet.

Ruten var over, mor og Marianne trængte til mad, de havde ikke fået godbidder undervejs.
Jeg ud i bilen og hvile og da mor og Marianne kom tilbage havde de pokal med og så meget glade ud: vi blev nr. 3. Meget flot når man tænker på hvordan jeg så ud og på mors dårlige hundeførearbejde...

Det var en dejlig dag og nogle gode øvelser vi kom igennem. Vi var alle trætte da vi kom hjem,

Søndag var det mig der ikke skulle på tur, eller retter sagt, jeg opholdte mig kun i bilen, Mocca var ude indtil flere gange.
Der blev afholdt kombiskue i Kreds 30 og Mocca stillede i babyklassen.
Karsten Gram skulle løbe med Mocca. Karsten løber som altid med sine Akacias hunde.
Der stillede hele 16 tævehvalpe i babyklassen. Flot. Der var virkelig gang i den. Mocca har jo aldrig prøvet sådan noget før, men hun klarede det nu rigtigt flot.
Gik faktisk pænt og opførede sig godt i ringen. Mor havde også været til ringtræning om tirsdagen, så hun ligesom havde prøvet lidt af det.
De skulle flere gange rundt i ringen og blev inddelt i hold. Mor havde ingen anelse om hvor Mocca var placeret. Men da det var slut og den endelige opstilling kom var Mocca nr. 6. Absolut tilfredstillende ud af 16!!

Her kører vi i trillebør - vi havde et super samarbejde!!

Nu er det sidste ryddet op/væk fra hvalpene tid.
Fødekassen, madbar osv er kommet til deres rette ejermænd igen, Karin og Karsten.
 Vi siger mange tak for lån af disse ting og også stor tak for den hjælp og støtte de har udvist lige fra første færd - altså fra før jeg blev drægtig og til alle hvalpe nu er flyttet.
Hyggeligt, lærerigt og helt uundværligt!

Nu ligner mit hjem sig selv igen - næsten.
Spisebord i køkkenet er kommet på plads, hegnet der skilte stue og køkken er taget ned, så nu er der kun et børnegitter i døren ud til gangen. Det er for at Mocca, om natten ikke skal ku komme rundt i hele huset - og tisse - hvis uheldet skulle ske.
Vi kan være i gangen, far og mors soveværelse og ikke mindst badeværelset, hvor Mocca faktisk elsker at sove.
I stuen er der lagt tæppe på hele gulvet - mor siger det er for at passe på Moccas hofter, når vi nu indimellem - ret tit - leger vildt. Moccas hofter kan ikke tåle disse vrid da hun ikke er "vokset" sammen endnu....det var hvad jeg fik ud af det mor forklarede....men jeg synes nu det er skønt at ligge på tæppet om aftenen.....det er ok hvis de bestemmer sig for at beholde det - også efter Mocca er "vokset" sammen.....
Kældere, hvor hvalpene sov, er også gjort i stand, gulvet skuret og skrubbet, så selv jeg ikke kan lugte hvalpene mere.
Jeg synes også der er ved at falde lidt ro på, vi har fundet en hverdag, nu alle har accepteret der "kun" er en hvalp tilbage.

Ellers har den stået meget på hundegårds træning ude i haven. Mocca og jeg har været længere og længere i gården. Det er nu ikke noget problem, ihvertfald ikke så længe jeg er ved siden af Mocca, så siger hun ikke noget..., så må vi ta den med at hun er der uden mig på et senere tidspunkt.
Der er trygt og godt i gården og vi går selv derind også når vi ik lige skal være der.
Vi får konsekvent vores mad derude. Både morgen og aften. Spredt ud over det hele, Mocca vil slet ikke spise af en skål mere, men det gjorde hun nok hvis hun blev sulten nok.
Sidst i denne uge har vi været i gården en hel dag imens familien var væk. Nu kan jeg jo ikke snakke og fortælle hvordan det egenligt gik, men der var stille og roligt da Lotte, som den første kom hjem, og naboerne har da heller ikke klaget, så vi siger det gik fint!!

Mor og Mocca har været til klik træning. De går sammen med Lenette, også fra kreds 30, og hendes nye hund Cana. Det er en tæve fra Kennel Hulgaard. Cana er super dygtig til kliktræning - Mocca burde kigge lidt efter hende istedet for at tro at man hele tiden skal lege med de andre hvalpe på holdet - og så 20 min før lektionen er slut - lægge sig til at sove fordi hun har brugt så mange kræfter - også i frikvateret. De andre griner og siger det er en perfekt langtids afdækning...
 Men der tid nok, mor og Mocca skal nok komme efter det!
Mocca går flittigt spor, nu også med knæk. Søget er dybt, energisk og med fremadrettet drift. Mor holder lidt foran på Mocca så hun ikke springer nogle godbidder over og ikke går for hurtigt eller ud af sporet.
C-træning synes Mocca allerede er sjovt, hun har gøet for første gang og fik derfor lov til at løbe hen til bytet, en handske.

Søndag formiddag kørte mor og Mocca et par timer, jeg blev hjemme.
De fortalte, da de kom hjem, at de havde været til hvalpeleg/legestue.
Det var et tip Lenette havde givet mor. Se mere om dette sjove tiltag på : http://www.kaeledyrskompagniet.dk
Det var en stor indhegning hvor alle hunde blev sluppet løs på en gang. Så skulle de selv klarer sig - det vil sige - opstod der noget greb trænerne ind, ikke hundeføerne, de måette ikke rører ved nogle hunde eller blande sig/sige noget.
Det var mange hvalpe og det var vist sjovt, Mocca var træt hele eftermiddagen.
 Så fred for hende og tid til spor for mig.
Det gælder om at udnytte tiden når to skal trænes.

Vi har også været på tur med Mark og Laika. Vi kørte til "bjerget" ved Albertslund.
Det gik godt og vi havde en god tur allesammen, Mocca fulgte med så godt hun havde lært - hun løb fri ligesom os - undtagen da vi kom til åen, den ville Mocca afprøve og det var med nød og næppe Mark nåede at fange Mocca i halen, ellers havde det været vandtur for mor, så kom snoren på!

Til træning for mig har vi øvet apport, sidde med apporten foran mor, helt stille uden at tygge.
Sidde ved siden af uden at sætte af for tidligt. Det øvede vi ved at mor kastede apporten bag ud - hun sagde "apport vendte sig om og jeg løb ud og tog apporten for derefter at vende tilbage tæt ind og sætte mig - så to ting på en gang.
Vi har også været på spor med holdet, øvet start og knæk. Jeg skal til selv at få færten af sporet, ikke kun se efter sporpinden. Mor skal til at være mere præsis i knækkene, vide hvor de er - jo dejligt at arbejde.

Her er vi på tur sammen med Laika.

Ja, så er vi nået til ugen hvor hvalpene flyttede.
Det skete over et par dage, så fint nok for mig. Jeg har ikke ledt efter dem - men Mocca er her jo også stadig - og jeg fornemmer at det forbliver sådan.

Jeg fandt ud af at mor tog alle hvalpene ned i kælderen, så det kun var mig og en hvalp er blev oppe. Så kom der besøg, der blev snakket og alle så meget glade ud! Herefter kørte de besøgende.... og tog hvalpen med.... jeg fik nogle godbidder og derefter hjalp jeg mor op, med de andre hvalpe fra kælderen, der lå de og sov trykt og godt.

Der var syv, der var seks, der var fem, der....... det er nu underligt når de flytter. Der bliver pludseligt meget stille med tilsidst kun en hvalpe tilbage!

Vi havde alle vænnet os til at der var små "bamser" over det hele og man skulle passe på hvor man trådte.
Alle ritualer med at "putte" hvalpe, spisetider osv er holdt op og en ny/anden tid starter.

Mor Hanne, resten af familien og jeg ønsker de nye hundeejer tillykke, gid hundene må bringe jer meget glæde. 
Vi siger ikke farvel - men på gensyn.
 

Ikke nemt at skulle sige farvel - slet ikke nemt at fotograferer de livlige, store hvalpe!

Ugen er slet ikke gået endnu....nu skal vi til at finde ud af at være to hunde og få det hele til at fungerer.
Nu kan mor og familien starte op på deres hvalp.
Vi må skynde os at sige at det går rigtigt godt.

Jeg har fået nyt hundebur i bilen - helt mit er det ikke - det nye store hundebur er delt i to - og jeg som troede at nu skulle jeg ha mere plads i bilen - nej lige omvendt! Jeg hoppede ind og fandt ud af at det der med at vende rundt er lidt besværligt, skal næsten på forhånd bestemme mig for hvilken vej jeg vil ligge. Nå ,jeg finder nok ud af det - jeg elsker jo at være i bilen - så ved jeg der skal ske noget godt!

Og ganske rigtigt Mocca har den anden del af buret - der er masser af plads til hende....hun kan ligefrem lege derinde!! Mor snakker om at det kun er lige nu - hun vokser sig hurtigt større.
Mocca har nu lært at køre bil - altså være stille, hun kan jo nok også lugte at jeg er ved siden af - for det meste. Hun har været ude at køre uden mig - ved det godt - har opdaget det.

Mocca er god til at tisse og lave uden for - også når hun er på tur uden for haven. Selvfølge skal der holdes øje med hende - ellers sker der uheld.

Om aftenen inden far og mor går i seng kommer hun i haven og tisse, derefter lagt tilbage igen -  uden uro. Og så er der fred og ro.
Mocca sover der hvor hun har lyst til - altså også nogle gange på min plads ved far og mors fodende af sengen. Jeg gider ikke altid ligge så tæt med hende - så jeg flytter mig - alt for min unge - endnu!

Morgerne kan være lidt hektiske.  Når først Mocca vågner er der gang i den - hun skal ud og tisse flere gange, jeg skal ud - vi skal ha mad begge to.
Helst ville Mocca bare lege på det tidspunkt, så godt jeg er der. Lidt endnu er vi inde når familien er afsted. Mocca i køkkenet og jeg i gangen. Det er gået fint, men godt når vi næste uge skal i "gården".

Efter de andre hvalpe er flyttet leger jeg meget med Mocca. Det er nogle gange vildt - hun er en skrap lille dame...., vi er gode til trækkeleg....

Mocca har i den første uge - her alene - oplevet meget, været på flere ture uden mig - jo hun bliver socialiseret godt.
 
Mor siger vi skal igang med trænig igen - måske skulle hun begynde med Mocca - hun er da en lille bandit der bidder i næsten alt. Huset er blæst for ting i Moccas højde og alle får at vide de skal lukke dørene ind til deres værelser - ellers er det deres egen skyld der bliver bidt i noget.
Mocca er startet til træning både i A-B-og C programmet!!!
Kun for at vække hendes drifter og kun med posetiv indlæring!
Mocca og mor er startet til klik træning hos Christina Ingerslev ude i Charlottenlund. Mor kom hjem og sagde der var mange ting at holde styr på , men jeg kender mor så det skal de to nok få lært.
Den første omgang C-træning har Mocca også været til. Det gik godt - også efter Roberts mening. Se billeder derfra under: Mocca C-træning.
"Spor" har Mocca også gået. Ja, kald det bare for spor, det er række godbidder lige efter hinanden....men sådan startede jeg vist også.
Jo, mor får nok at se til med to hunde!!

Jeg er også startet op til C igen - skønt!!
Ingen var i tvivl om at jeg var vendt tilbage - for at gø havde jeg ikke glemt!!
Men bortset fra det gik det godt - havde ikke glemt alt.
Spor har vi også gået. Et svært et hvor hele BHP- holdet nærmest havde lavet kryds og tværs på en stor mark. Jeg holdt mit spor fint, blev heller ikke distraheret over at alle hunde gik spor samtidig.

Far har længe gået og bygget på vores hundegård, omme i haven, og der mangler ikke så meget mere - faktisk kun hundehusene.
Mocca og jeg er gået i skarp træning med at opholde os derinde alene.
Det er et fint sted at være - der ligger altid foder på fliserne, vand i slålen og masser af legetøj. Både Mocca og jeg er tilfredse med at være der. Ingen af os gør eller piver. Vi har jo også set far bygge det og kender det hele.
Menningen er at vi skal være der når familien er ude af huset. 

Her prøver vi lige første gang....

Der er nu kun en uge til hvalpene begynder at flytte og min familie skal til at forberede sig på at sige farvel. De er vist ikke så begejstret, men på den anden side er det nu bedst for mine hvalpe snart at flytte, de bliver hurtig store og kræver mere og mere.
I denne uge startede far også på job....jeg var spændt på hvordan det så skulle gå.
Havde ikke behøvet at spekulerer over det - for selvfølgelig var der sørget for mine hvalpe og mig.
Hver dag ved middagstid dukkede Randi og hendes lille søn op.
Randi tog alle hvalpene op i haven og gav dem mad, derefter fik jeg lov at komme ud til dem og gi dem lidt "dessert". Hvalpene besørgede i haven, legede lidt og så hjalp jeg Randi med at finde dem alle - og så i kælderen igen. Jo, det fungerede super.
Når Charlotte så kom hjem fra skole kom hvalpene op igen...sikken et renderi op og ned!
Stor tak til Randi og Robert for god pasning af "ankelbidderne".

Hvalpenes appetit er enorm stor og de gider faktisk ikke opblødt mad mere. De vil ha tørfoder og gerne finde det på græsset. De har fået deres sidste ormekur, ja i det hele taget er de ved at være så store at de kan klarer sig uden mig. Jeg er også ved at holde op med at gi dem mælk....de forsøger stadig, men så sætter jeg dem på plads.

Det her kommer vi til at savne....

Så er vi nået til hvalpenes 7. leveuge, ugen hvor de skal udvælges og øretatoveres.
 En meget travl uge og så startede mor på job....far har heldigvis stadig ferie, så han tager sig af hvalpene og mig.

Mandag havde vi besøg af eksteriør dommer Svend Erik Lundkvist, Pelle.
Ham har jeg set nogle gange, men han da aldrig været hos os før...hvorfor mon han nu kom???
Karin og Karsten kom også.....
Jeg fandt ud af at hvalpene skulle "vise" sig for Pelle. Altså hvordan de så ud og hvordan de bevægede sig.
Han følte, målte og så på dem og alle blev enige om at det var et  dejligt kuld hvalpe jeg har....var det bare det...? Nej ikke helt. Da de havde set nok på hvalpene ude i haven, blev de budt indenfor til lidt mad og drikke. Her gik snakken lystig - der kom mange sjove hunde historier frem, tror jeg, der blev grinet højlydt ihvertfald.
Resten af ugen gik med hvalpebesøg, hvalpen skulle udvælges - så alle nu fik den hvalp de ville ha.

Kuldets navne og hvem der er hvem er nu på plads og navnene ser således ud:

MAKKER
MENTOR
MATTI
MAZART
MONZO
MEGAN og 
MOCCA.

Man må sige der er fuld fart på ungerne, deres indbyrdes kampe bliver mere og mere voldsomme og der bliver vist tænder. De er meget støjende - ikke sådan rigtig gøen bare meget højt hyleri og knurren.
De har lært lyden af madskålene og mor kan næsten ikke bane sig vej imellem dem når hun serverer deres mad.

Søndag eftermiddag kom er atter besøg ved havelågen, jeg løb hen for at se hvem det var - om jeg kendte dem - og lige straks gjorde jeg ikke, men når jeg snusede godt efter kom jeg på det - det var jo den væmmelige mand og hans søde kone der "prikker" i mine hvalpes øer!
Jo....han var genkendt!
Lige straks skete der ikke noget...så kom Karin og Karsten sørme også.....det er ok, de gør ingen fortræd.
De slæbte en masse foder ned i kælderen, snakkede noget om at det var til hvalpene nå de nu snart skal flytte hjemmefra...
Nå, tilbage til ham manden, Erik Christesen, og hans kone.
 De gik lige til sagen. Mor og far tjekkede flere gange at det var den rigtige hund der fik det navn og nummer der stemte overens med stambogen....eller hvordan det nu er.....det havde Erik nu godt styr på....
Jeg blev vist ud i bilen, så jeg ikke begyndte at slikke hvalpenes øre, når de lige var blevet tatoveret.
Derfra kunne jeg hører hvordan hvalpene skreg højt!!
Ikke så sjovt at hører på, men det skal jo til.
Efter den tortur inviterede mor alle på kaffe, boller og æblekage - sommetider forstår jeg ikke helt hvad der sker - de får mine hvalpe til at hyle og så bliver de belønnet alligevel????
Da alt det der var overstået fik jeg lov til at komme ind igen og det blev faktisk en hyggelig dag, Erik er en rar mand, der bare udfører sit job...tror jeg.
 
 

Hvem er stærkes, se lige tænderne....

Puha - der er fart over feltet. Der er virkelig liv i huset.
Det fungerer rigtig godt at hvalpene sover i kælderen. Alle får en bedre søvn for der er ro!
De bliver puttet og lyset slukket og så lægger de sig.
Om morgenen ligger de lige til mor kommer ned og begynder at snakke, så bliver støjnivauet uudholdeligt.
Alle vil op og ud på en gang.
De kommer i haven får mad og bliver vasket. De er ikke så lækre efter en nat på et "tissegulv".
Efter det er det så min tur til at gi dem lidt mælk - det elsker de stadig.

To gange i denne uge har hvalpene været ude at kører bil. Det gik nogenlunde godt. Der var vist en del hylen......mest på udturen - på hjemvejen var de så trætte at de faldt i søvn.
Tuerne gik til to forskellige plejehjem - så hvalpene har virkeligt mødt mange forskellige slags mennesker.
Alle steder hvor de var har de bragt stor glæde både for personale og beboere.
Det har været noget af et projekt med disse turer.
Det kræver energi at pakke bilen med 7 hvalpe og så holde styr på dem et fremmet sted - men mor kan lide at give folk gode oplevelser - og kan vist også godt lide at vise mine hvalpe frem - så....

Der er stadig mange besøg, næsten hver dag, men det er kun godt for hvalpene.

Alle hvalpe har også i denne uge været på tur enkeltvis uden for haven. De var en stor oplevelse for dem.

"Kravlegården" er taget ned og hele haven er til fri afbenyttelse - der er mange gode gemmesteder og mor er sommetider ved at få stress af hvor mine hvalpe er. Så råber hun lidt - og minsandten - hvalpene kommer!!
Mor ved dog godt at hele haven er indhegnet og de ikke ka komme ud...så ingen grund til stress - jeg er det ikke.
 

Her er de så i mit bur i bilen... på vej til nye oplevelser...uden mig - jeg skulle passe på herhjemme.

Som tiden dog flyver afsted - nu er mine hvalpe allerede inde i deres 5. leve uge.

Der sker stadig utroligt meget med dem.
Alle deres sanser blive udviklet - høre, lugte og se samserne er snart helt udviklet. De bliver mere og mere aktive, nysgerrige, modige, frække og krævende..., men stadig helt vildt søde, smukke og dejlige - det er jo mine hvalpe!
De leger efterhånden meget voldsomt med hinanden - helt normalt - de udvikler hireaki i flokken, samtidig med de bliver socialiseret.
De er meget i haven og "kravlegården" er ved at være for lille. De kommer tit ud og er i hele haven - det nyder de meget.
De er meget glade for trækkeleg med trækketov eller læderstykke. Det gør de sammen eller med mor eller far for enden.
Jeg leger også med dem - viser dem hvordan det hele går til.

Hvalpene æder nu også meget mere hvalpefoder, det går godt - alle vejer omkring 3 kg. nu.
 Mor smider godbidder til dem på  græsplænen - dem kan de memt finde.
Jeg giver dem ikke helt så meget af min mælk mere - de slider på mig.
Ligeså snart de ser mig tror de de skal ha mad, de render rundt efter mig ustandselig...her må jeg så markerer mig og opdrage dem.
For det meste foregår mælkegivningen nu stående - de giver mig ikke fred til at komme ned at ligge.
Men alle får nu det de har behov for. 

Sådan er det nu...

Ja, tiden flyver afsted og der sker så meget i hvalpenes udvikling. Hver dag sker der nye ting. Faktisk fra morgen til om aften kan man se udvikling.
De er nu hinanden og omverden meget bevidst. Hvalpene bruger allerede deres sanser til at udforske den nye verden. De er vilde af glæde når jeg nærmere mig fødekassen og det samme når familien sætter sig og nusser alle hvalpe. Ingen tvivl om at de allerede kender deres omgivelser.
De har stiftet deres første bekendskab med rigtig mad. Det er altid lidt af et show. Der bliver gået/ligget/"kørt"rundt i maden. Det er hvalpefoder blandet til en masse hvalpene kan indtage.
De spiser ikke så meget den første tid, men finder ud af at der er andet end min mælk.
Men ingen tvivl om at jeg endnu er centrum i deres liv!!
De tager forsat fint på,  det sørger far for at tjekke.
De ser meget bedre nu, hørelsen er ligeledes udviklet og tænderne vokser med stor hastighed.

Hvalpene leger også nu rigtigt med hinanden. Der er lyd på - utroligt så små væsner kan lave så meget larm.

Ligeså snart vejret tillader det er alle hvalpe ude i deres indhegning. Det nyder de meget. Om ikke så længe skal de prøve hele haven - jeg kan se far undersøger hegnet for "smuthuller".

Alle hvalpe - og jeg - har nu indtaget vores første ormekur, det gik fint.
Hvalpen har også fåt klippet deres små klør. Det var dejligt, for de bruger meget deres poter på mig når de sutter - og det gør undt. Er lidt slidt....
Mor holdt hvalpene og far klippede klør og pigerne var med til at holde styr på at alle 7 hvalpe blev ordnet - jo det er en stor flok.

Hvalpene er også blevet meget opmærksom på ting der flytter sig - de har nu meget glæde af deres legetøj - og de elsker at fange ting der bevæger sig.

De opholder sig/sover stadig i køkkenet og ligeså snart de har sovet/spist/leget skynder mor sig at prøve at nå at få dem ud i haven - så de tisser det rigtige sted. Det ser sjovt ud - en hvalp under hver arm og så affsted og og sådan frem og tilbage flere gange... 

Sådan kan man også være heldig engang imellem at få enetime og så endda i min seng...

Det har igen været en hektisk uge og alligevel er det gået stille og roligt. Jeg er mor for 2. gang og det kan jeg godt mærke. Jeg er mere rolig i min optræden -  har noget erfaring fra sidst.
Hvalpene spiser, sover og jeg soignerer dem. Sådan er vores hverdag.
Jeg er nu parat til at gå længere ture med mor, føler jeg kan være lidt længere tid væk fra ungerne.
Hvalpene tager fint på og far har vejet dem , alle har ca. taget det dobbelte på - lige efter bogen.
Da hvalpene var ca. 11 dage gamle begyndte de at få øjne og efter et par dage havde alle fine blå øjne. Om et stykke tid skifter øjnfarven til brun.
Der har været mange mennesker på besøg - det er gået fint. Jeg er meget opmærksom på mine hvalpe når der kommer fremmede - men jeg kan mærke alle er søde og ikke tager mine børn fra mig - så ok de er her. Der har været flere mindre børn - de har næsten ikke kunnet komme herfra. Har siddet i kassen hos hvalpene og nusset dem alle. Bagefter eller retter sagt indimellem har de leget med mig i haven - det elsker jeg!

Hvalpene er sidst på ugen begyndt at bevæge sig mere rundt. De gør de første spæde forsøg på at "gå". Det ser så sjovt ud, for benene er meget usikre endnu og de tumler hele tiden.
Selv om de har øjne ser de ikke så meget endnu - lugte- og høresansen er også stor udvikling.

En aften først på ugen iførte far og mor sig praktisk tøj og kørte - jeg kunne lugte mor havde lommen fuld af godbidder - så de skulle nok til et hundetræf.
Jeg var ikke særlig misundelig - jeg har mine unger at passe!!
Flere timer senere kom de hejm og fortalte det havde været en meget dejlig aften, de havde nemlig været sammen med tre af mine hvalpe fra L-kuldet.
Det var et Hassenkam træf for Nilas hvalpe.

Hvalpene og jeg er næste aldrig alene hjemme. Far har fri om dagen, tager først afsted om eftermiddagen og så kommer mor hjem.....jo vi har det godt - de stor piger i huset elsker også at være sammen med hvalpen - det er de lige så tit de har mulighed for det. "Mormor og morfar" følger dagligt mine hvalpes udvikling - det er hyggeligt.

Bianca med Luka, Mark med Laika og Kim md Indy (lucky)