Det blev midnat og jeg endnu mere urolig. Ville ind i far og mors soveværelse, men da der absolut ikke er plads til en fødsel der, blev jeg hele tiden ført ind fødestuen igen. Så kom jeg lidt ud i haven - nu i snor så jeg ikke gemte mig skøre steder.

Havde nu efterhånden en del veer og peb også indimellem.
Mor lavede kaffe - var klar over det blev en lang nat for Karin og hende.
Pigerne var gået i seng det samme med far. Alle havde pligter næste dag.

Ved 3 tiden kom der veer og nu var det noget der gav noget og alligevel blev Karin og mor lidt overraskede da der 10 min over 3 kom en hvalp til syne. Jeg er ikke pivet så derfor stille og koncentreret om mit arbejde.

KL. 03.10 fødte jeg EN TÆVE PÅ 500 g.

Hun var i sin pose og helt perfekt. Jeg ordnede hende som jeg skulle - bed posen istykker og slikkede og slikkede hende. Det stimulerer vejrtrækningen.
Derefter begyndte hun at sutte hos mig, det stimulerer mine veer.
Mor vækkede pigerne og far og de kom og sagde tillykke, de glemte vist at det kun var begyndelsen.
Mor havde først vejet min hvalp til 300 g, men heldigvis tog far over her - så den rigtige vægt kom på plads. Da jeg havde født min næste hvalp og han vejede 572 g sagde far at han hellere måtte veje tøse en ekstra gang og så kom den rigtig vægt!

Jeg havde godt nok travlt med at ordne den første hvalp, men lidt i fire tog veerne til og

KL. 03.55 fødte jeg EN HAN PÅ 572 g.

Han var også lige efter bogen. Nu var der to at se efter, så derfor en velfortjent pause.
Min mave var stadig tyk og jeg fik små veer - så der måtte være mere.

KL. 05.00 fødte jeg EN HAN PÅ 540 g.

Han var også som han skulle være. Jeg må sige at jeg på det her tidspunkt var meget træt. Indimellem at passe ungerne og have veer blonede jeg. Var lige ved at tabe hovedet flere gang. Så fik jeg noget energi drik med kalk og andre gode sager, et par gå ture i haven for at holde gang i det hele og 

KL. 06.50 fødte jeg EN HAN PÅ 600 g. 

Nu var der nok at se til og jeg havde travlt med at slikke alle, men denne gang fik jeg ikke lov at hvile så længe for ved 7 tiden pressede det på igen og

KL. 7.10 fødte jeg en tæve på 550 g.

Puha - det gik lidt hurtigt - men heldigvis var alt igen iorden. Jeg havde nok at bestille nu, men trængte til at slappe af. Det fik jeg så lov til i næsten to timer. Fik mere energidrik og flere lufteture og så meldte presse trængen sig igen.

KL. 9.15 fødte jeg EN HAN PÅ 540 g.

Denne han var også super og nu var der ikke meget tilbage af min mave. Men hel tom var den nu ikke!
Præsis en time efter 

KL. 10.15 fødte jeg EN HAN PÅ 680 g.

Nu var der virkelig liv i kassen - alle suttede fint og jeg sorinerede dem!
På dette tidspunkt trængte mine hjælper til mad og drikke så det sørgede far for. Jeg kunne høre de skålte og var tilfredse med mit arbejde.
Jeg blev trykket lidt på maven, som ikke virkede spændt mere og kom i haven, men fik ingen træng til at presse - ville kun ind til mine hvalpe hurtigst muligt.
Der gik ikke så lang tid så faldt jeg i en velfortjent søvn og alt ånede fred og ro.
Nu var fødslen over - udramatisk - uden komplikationer - mere kan man ikke forlange!

Ved middagstid tog Karin hjem - vi siger STOR TAK for hjælpe - det var hyggeligt og dejligt.

Hvis mor troede hun kunne få lov at hvile lidt nu måtte hun tro om igen. Ganske hurtigt kom dyrlæge og tilså mig og mine hvalpe - alt var som det skulle være.
Jeg fik rutinemæsigt et par stik - jo der bliver passet på mig.
Inden mor tog en time på øjet fik jeg lidt letfordøjligt mad - det var rart - det er ikke meget jeg har kunne spise den sidste uge. 
Alle hvalpekøberne blev orienteret - de var jo også spændte.

Resten af dagen tog vi det meget stille og roligt.
Gik tidligt i seng - mor sov ved siden af os - og fordelt/samlede hvalpe hvis de peb for meget eller var kommet for langt væk fra mig. 

Selv om hvalpene ikke laver andet den første uge end spise/sove/tisse/lave - ja så sker der alligevel noget hver dag. Man kan se de bliver større og de tager på. Det sagde vægten også da far vejede dem.
Vejret har været meget varmt hele ugen så fødekassen er flyttet ind i køkken/alrum - der er mere luft - det er rart. Mor sover igen i sin egen seng og jeg styrer hvalpene.
Min appetit er blevet enorm - man skulle tro jeg var gravid - men jeg giver bare mad til 7.
Flere har rost min fine skikkelse - så hurtigt efter en fødsel.
Mine hvalpe kan hverken høre eller se endnu, men familien snakker og nusser om dem næsten hele tiden - ligesom sidst kan de ikke få nok af dem.

Se flere billeder af fødslen og den første uge på: Foto hvalpe 2009.

Her er alle kommet til verden og jeg har fred i maven! Er de ikke skønne ?
Mine hvalpe!!

Nu er vi i slutningen af uge 26 og jeg har endnu ikke født mine hvalpe. Det er efter planen - jeg har termin først i næste uge.
Det er rigtigt blevet sommer herhjemme og det synes jeg er lidt hårdt og varmt. Min mave er blevet enormt stor og hænger godt nu, den smule pels jeg har tilbage på maven stritter ud - jeg er vist ikke for pæn at se på - men sådan er det når man venter sig...
Min appetit er bestemt heller ikke for stor, jeg kan ikke æde så meget mad på en gang, så jeg bliver tilbudt flere små måltider om dagen.
Vi går nogle stille og rolige ture et par gang i løbet af dagen og så er det hjem at hvile igen.
Mor er begyndt at tage min tempertur, hun tror snart jeg går i fødsel.

Under: Hundens udvikling, Den drægtige hund - kan i  læse om fødsels forløbet hos en hund.

Jeg kan se at hele familien er parat til hvalpe - fødestuen er gjort parat - ligner sig selv fra sidste gang. Jeg har været derinde og tjekke det af.

Stort tillykke til Kim med Indy, de har bestået deres første B-prøve med 91 point og SG.
Super flot !!

Søndag var min temp. i bund og jeg kunne også mærke at der var noget på vej.
Jeg kunne intet spise og følte at jeg hele tide skulle lave - altså var jeg igang  med at forberede min krop på en fødsel.
Det var meget meget varmt så jeg flyttede mig rundt efter skyggen ude i haven, lå på jorden inden under buskene eller travede rundt og stønnede...Det var en lang dag - også for familien som godt var klar over at fødslen ville blive i nat.
Vi forsøgte alle at sove lidt på forskud.
Ved 18 tiden tog min uro til og de næste timer var anstrengende. 
Kunne se mor forsøgte at lade mig selv styre det, men alligevel holdt hun øje med mig.
Ved 23 tiden kom Karin som skulle hjælpe til ved fødslen. Hun kom til at sidde et par timer inden der skete noget.
 

Her ligger jeg og venter på det hele snart begynder - vil gerne snart være slank igen.

Denne uge har været noget anderledes.
Ingen træning overhovedet - ikke helt sandt - vi øver altid lidt på vores ture - sit - dæk - stå og andre småting.

Mandag aften blev jeg puttet i bilen og så var det ud på en længere tur - først til Karin - det er nu jeg skal på hvalpefoder og fødekassen skal i hus.
Derefter kørte vi til Lynge. Der var liv og glade dag, masser af hunde og mennesker.
Og tænk lige pludselig dukkede der to af mine hvalpe op! Det var Luka og Indy.
Hassenkam kennel har lavet nogel arrangementer for Nilas afkom - derfor var mine hvalpe med.
Mor og far blev sat i sving af Tina og Rene. Mor og far skulle hjælpe med at ringtræne nogle af hundene, jeg sad bare i bilen og så på. Godt nok for jeg er ikke i den bedste løbestand lige nu.
Det værste var da jeg kunne høre de startede på C-arbejde, ville frygtelig gerne have været inde og få et bid! Men nej måtte nøjes med lyden derfra.
Flere kom og hilste på mig - kunne ikke rigtig kende nogle af dem, men mor sagde god for dem og ja så er det ok....
Det var en god aften og mor sagde hun havde lært noget....spændene  den dag vi skal prøve det af.....

Som sagt var der noget på fære i denne uge.....de store piger i huset havde mægtigt travlt, var meget hjemme og dog hele tide ude af huset - bilen brugte de også.... så ingen sporture til mig.

Tirsdag var en urolig dag - mor og far slæbte rundt på møblerne - dækkede borde og køleskabsdøren blev åbnet og lukket hele tiden og mor snakkede om  - om der nu var mad nok ???
Det tror jeg - aldrig har køleskabet været så fyldt det kunne jeg både se og lugte!!


Underligt, far og mor sov i kælderen og pigerne ovenpå - det plejer at være omvendt. Lige da jeg troede vi skulle sove kom der nogle til hoveddøren, jeg måtte gø - passe på imens de satte noget på døren??? Det lugtede af natur???
Langt om længe faldt der ro på men ikke mange timer så startede familien igen med at farer forvirrede rundt - jeg fik dog både mad og luftetur.
Sjov luftetur for vi mødte flere mennesker jeg kendte?!
Nå hjem igen og så startede forestllingen ellers og varede hele dagen. Der kom nogle og lavede en masse spetakkel - "hornmusik", det gjorde helt undt i mine øre, de gik dog hurtigt igen, jeg kunne se mor heller ikke kunne lide dem....
Jeg høret om sølvbryllup flere gange den dag, så det var nok det der skete for mor og far.
Jeg havde en meget travl dag, der var meget mad jeg skulle holde øje med, hvem spiste det og hvorfor fik jeg ikke noget?
Der faldt et par "småting" ned i min mund rundt omkring, så de steder blev jeg ekstra længe.
Der var mange mennesker hele dagen, så da der endelig blev stille langt over midnat sov vi alle godt - på de rigtige pladser!

Dagen efter var jeg træt, det var familien også.
Sidst på dagen gik mor og jeg en lang tur. Vi havde trukket tiden for det styrtede ned. Det regnede og regnede, så selv om jeg blev tørret da vi kom hjem, tog det flere timer inden jeg blev tør.

Lørdag kørte mor uden mig - hun var væk mange timer.
Hun havde været i kredsen og se på prøver, mange holdkammerater skulle op og mor ville gerne se på.
Det havde vist været godt - mor var helt rolig - vi skulle jo heller ikke til prøve denne gang.

Der er lidt flere billeder af min tykke mave under: Samba drægtig 2009.

Denne uge har været som så mange andre og dog ikke.
Selv om mor var hjemme og snakkede noget om "Pinse" - fridag, begreber jeg ikke forstår, var vi til C-træning og så er jeg jo glad.
Nu er alle vist enige om at jeg er ved at blive større, så vi tager det stille og roligt. Lidt skjul og lidt bid og  ud i bilen igen.


Onsdag til B-træning.
Her lavede vi langtidsafdækning. Jeg lå et uroligt sted på banen, der var mennesker og hunde tæt på hele tiden - jeg valgte at blive liggende - det havde jeg fået besked på. Mor var godt tilfreds med mig.
Senere var hver enkeltvis på banen og øve apport.
Vi skulle prøve forskellige metoder og kigge på de problemer der kan være i den svære øvelse. Vores mennesker grinte og råbte højt - godt de har det sjovt.....
Mor fandt ud af at jeg godt igen kan blive belønnet med bold. Før smed jeg apporten lige så snart jeg fornemmede bolden. Derfor har vi brugt klikker og godbid. Med bolden , som kom frem da jeg havde taget apporten i munden og var på vej tilbage, fik udløst et mere roligt og stærkt bid om apporten - fordi jeg var i drift i tilbageløbet. Det er nok noget vi vil prøve igen da det også satte lidt mere fart på hele øvelse.

Torsdag startede almindeligt, mad, tur, alene hjemme.
Havde ikke sovet så længe som normalt da far kom hjem igen. Hvad var nu det? Lotte kom også hjem og hun gik tur med mig og så kom jeg i bilen???
Vi kørte længe syntes jeg, men pludselig holdt vi og gik ind på en dyreklinik - det kunne jeg lugte med det sammen - er ikke vildt begejstret for de steder.
Så vist lidt slukøret ud - og mor var ikke med!
Kom ind til dyrlægen som først sagde at jeg så ikke særlig tyk ud! Nej hvad regner hun med, man skal ikke spise for 8 blot fordi man er gravid!! Det må hun da vide. Nå, jeg blev barberet på maven og kan huske fra sidst at lige om lidt forstår familien at jeg er gravid!
Og ganske rigtigt gravid var jeg og de kunne se nogle af de små hjerter der bankede. Hvor mange der var er ikke helt sikkert, nogle kan ligge og "gemme sig".
Alle blev glade og vi skyndte os at køre hjem.
Lotte ringede til mor og fortalte nyheden og jeg ku hører hun råbte "Yes" ???

Nu da det er officelt at jeg er gravid skal vi til at tage den med ro - så nu stopper C-træning.
Det går også hurtigt med at blive større om maven.
Jeg skal meget snart over på"hvalpemad" så mine unger får alt det de har brug for.
Der er kun tre og en halv uge til jeg skal føde.

Mor er begyndt at studerer mig meget.
Føler på min mave og mine brystvorter, siger der er kommet mere fylde på maven og at pelsen vist nok vender lidt ud af. Mor siger også at jeg har fået endnu mere farve på min pels. Det fik jeg første gang jeg var gravid.
Alt i alt har hun besluttet sig for at tro at jeg er drægtig. Hvis jeg kunne snakke havde jeg fortalt om det vat rigtigt eller ej.

Til C-træning siger Robert jeg er blevet tung - så nu laver vi lidt det vi har lyst til. Jeg er også lidt mere ulydig...en anelse...det er hormonerne.
I lydighed driller de mor med at sige når vi løber ud af banen "husk nu hele familie."
Det kan de sagtens sige - vi er stadig et godt par på banen og arbejder fokuseret.


Vi har været en tur i Hedeland sammen med Lena og Ice og gå spor. Et dejligt sted i nærheden af en sø. Det blæste vildt meget den dag, men både Ice og jeg klarede det godt. Vi fandt sporet trods meget forskelligt underlag og en sti overføring. 

I denne uge lavede vi noget sjovt og anderledes til C.
Vi havde først lidt bid og sådan på træningsbanen - derefetr tog vi på paintball banen og øvede C.
Af en eller grund er det virkelig noget der kan få drifterne frem i os hunde.

Jeg kom ind og der blev kørt vildt meget på mine drifter, derefter "PLADS" og så "ta manden".
Straks derefter ind i "byen" og så blev jeg sendt på rondering - kunne fornemme jeg skulle søge efter noget -  var meget koncentreret og opmærksom.
Løb foran mor  - passede på hende.
Vi nærmede os kirken og pludselig fik jeg færten af noget og strøg ind - og der i et hjørne stod "manden".
Jeg ronderede - ingen svineri - bed først da han forsøgte at slippe væk.

Af en eller anden mærkelig grund lod mor manden løbe - dumt gjordt!!
Så jeg måtte på den igen - denne gang forlangte mor dog at jeg blev ved siden af hende - det var svært.
Jeg blev der nogenlunde, men pludselig kunne jeg og mor se at ham manden løb ind gennem en port og mor råbte "ta manden". Jeg løb og sprang og bed det bedste jeg havde lært. Manden stoppede og mor råbte slip. Jeg slap, bevogtede ham og vi fulgtes ad ud. Han forholdte sig i ro - ellers havde jeg bidt igen!

Bagefter fik vi meget ros - jeg er en dygtig hund - er ikke bange, løber ikke fra mit bytte - uanset havd.
Mor kan med rette være stolt af mig - og det er hun!!
Sådan en aften sætter gang i adrenalinen - mor og jeg var trætte da vi kom hjem - men det var super sjovt at prøve.

Senere på ugen var vi på spor, denne gang sammen med Karsten hans hund og Jack og Nala.
Igen ikke det bedste pga af forholdene, men ok sporet blev fundet og det samme med genstandene.

Vi fortsætter i C- arbejde med at øve rygtransport og selvfølgelig stadig alt det andet også.
Der bliver snakket lidt om at jeg "nok" er gravid - så mor har sagt at jeg ikke skal have så mange "bank" med stokken.
Uanset om jeg er gravid eller ej skal jeg motioneres og løb er en god ting - så nu nøjes vi ikke med 4 skjul - nu løber jeg 6 skjul. Det går fint! Jeg er ved at have forstået skjulene skal rundes før bid - og det er det jeg løber efter.

Vi har været på spor sammen med Lena og Ice og Arne og Canis. Vi lagde spor for hinanden med fremmede genstande.
Det er lidt svært at finde gode arealer iøjeblikket, bevoksningen er meget høj alle vegne.
Mit spor gik som man vel kan forvente det - lidt højt søg og lidt langsom dæk ved genstandene - ikke så sjovt at skulle lægge sig i det høje græs.

Til lydighed laver vi mange sjove ting. Der har været mange kontakt øvelser - dem er mor og jeg nok de bedste til - jeg ser næsten konstant på hende - følger enhver bevægelse hun gør..
Der er også mange øvelser hvor vi er meget tæt sammen med de andre hunde og deres mennesker.
Hele holdet er snart så dygtige at vi kunne optræde med alle de forskellige gangarter. Ind og ud imellem hinanden og så  det fine "møllehjul"!
Vi har øvet meget stå og det går rigtigt godt, jeg står fint og stille med det samme på komandoen - tegn er ikke nødvendig mere.

Efter parring i sidste uge faldt der ro på alting igen.
Næsten normal hverdag.
Træning som vi plejer - dog undlader mor at springe med mig. Hun siger at hvis jeg er gravid skal der ikke ske noget pga det. Vi skal nok nå at få øvet spring når vi ved om der er noget i min mave eller ej.

Til C-træning går det godt, jeg laver et solidt og meget stabilt stykke arbejde og er altid tændt!!
Det går bedre og bedre med skjulene. Mor bruger den højre arm og tager den nedefra og op - så springer jeg ikke så meget - løber mere direkte på skjulet.
Vi øver rygtransport - stadig svært - lidt ligesom at øver op til avlskåring - om og om og om igen....en dag lærer jeg det!

Vi har været på spor. Robert havde lagt spor til alle hundene på holdet.
Nogle spor var lange, nogle ik så lange, nogle med mange knæk nogle med mange genstande - ja ingen vidste hvad de fik. Det gik godt med mit spor. Jeg fik et med flere knæk hurtigt efter hinanden. Jeg søger fint, koncentrer mig hele vejen igennem, eneste kommentar var at jeg er et fjols til fremmede genstande! Jeg markerer de er der med tøver med at lægge mig - vi skal på lånemarkedet - efter fremmede genstande.

Da alle havde gået var der stadig et spor der ikke var "fundet" - det fik jeg lov at gå. Her blev jeg hjulpet til at markerer genstandene.
Det er godt at gå frmmed spor, det skal man også når man skal til en BHP2. Mor lærer at stole på mig - for hun ved ikke hvor sporet er. Det går fint, hun giver mig tid og ro til at arbejde - det er genstandene der driller lidt.

Søndag var vi til C-træning. Vejret var skønt og Per havde taget sit kamera med. Han tog billeder af alle de hunde der var der. Se nogle super gode billeder af mig i fuld aktion under:  Foto af Samba.

Mor havde tænk på at gå til prøve d. 26 april, i kredsen. Det aflyste hun da min løbetid startede. Hun sagde jeg ikke skulle stresses eller presses unødvendigt. Det er vigtigt at være afslappet og ligevægtig til en parring. Vi har hygget og gået gode ture og småtrænet- også sammen med Laika.
Mor ville gå til prøve får at få mere erfaring/blive bedømt og så fordi os på Roberts C - hold er forpligtet til at tager prøver - ellers får vi ikke lov til at blive der! Prøven behøver ikke indeholde C, bare vi beviser at vi vil det her - fair nok.
Mor bliver stadig mærkelig når hun taler om prøver - mon det nogensinde holder op ?
Hvis jeg bliver drægtig kommer jeg til at "ligge stille" nogle måneder, det er der selvfølgelig forståelse for - men tro mig vi skal nok vende tilbage!


Det sidste omkring min parring var på plads parpir, tid, sted osv.
Tirsdag morgen var lidt anderledes - kunne fornemme der skulle ske noget.
Mor og far pakkede bilen - lavede kaffe, madpakker og tog store forsyninger af både sunde og usunde ting frem!? Og mad til mig ??
Jeg fik en god luftetur og så i bilen! Der kom jeg til at tilbringe de næste ca. 17  - 18 timer kun afbrudt af tisse/lufteture. Det er ok jeg var sammen med mor og far og elsker at køre bil.

Vi skulle et godt stykke ned i Tyskland ca. 700 km. Der var heldigvis motorvej hele vejen, vejret var godt så det gik nemt og smertefrit. Ved 16 tiden var vi fremme i det område hvor min "mand" boede. Fandt stedet, men da vi først havde "tid" kl. 20 tilbragte vi nogle timer i den lille by der lå i nærheden. Ingen indkøb - alting lukkede tidligt.
Ved 19.30 tiden var vi ved mødestedet. Mor og far syntes vist det var en lidt underlig situation. De havde aldrig troet de ville komme til Tyskland for at parre hund. De mente det var den rigtige dag og alle havde hjulpet så de følte sig alligevel godt rustet til opgaven.
Ralf Jürgen kom ud, mor og far stod lidt og snakkede med ham, det forgik på tysk/engelsk, men alle vidste jo hvorfor vi var kommet, så hvorfor ikke bare gå til sagen!
Jeg kom ud af bilen, i snor og derefter om på en græsplæne - så kom Unzo - super flot og lækker!
Efter et stykke tid var det hele overstået og jeg kom i bilen. Her fik jeg aftensmad - det var tiltrængt.
Mor og far blev budt indenfor og alle formaliteterne blev ordnet. Alle var tilfredse og mente det var forløbet godt så der er store forventninger til at jeg bliver drægtig!
Derefter vendte vi næsen hjemad. Det tog lidt længere tid da det regnede ret meget på vejen op gennem Tyskland. Ved 4 tiden onsdag morgen var vi hjemme igen - alle godt trætte, men tilfredse.

Vi sov længe og jeg var ret træt resten af dage.
Det var en god oplevelse og far og mor siger TAK til alle som har hjulpet os.
Dejligt at kende så mange rare mennesker!

Unzo van Noort.

Det har været et par travle uger - træning - træning og atter træning. Meget fremadsendelse og det går bedre!
Spor og dæk ved genstande.
C - arbejde.
Nogle gange synes jeg det er det samme jeg fortæller uge efter uge - men jeg elsker at arbejde - altså træne - så mig gør det ikke noget!
Mor forsøger hele tiden at finde de bedste metoder for os til at blive bedre - så vi har det godt begge to - arbejder meget.
Vi har fået hjælp af Mark til at rundere fire skjul, det er rigtigt godt - sætter lidt spænding på istedet for altid bolde og bidepølser.

Torsdag i uge 16. blev familien glad...de sagde jeg var startet på at bløde. Var godt klar over at det var på vej - mor var begyndt at tørre mig bagi morgen og aften. Ikke noget jeg er stolt af, men hun siger man skal holde øje med det, fra første dag, når der skal planlægges hvalpe.
Mor begyndte at få travlt - snakke i telefon og kigge/undersøge hanhunde til mig. Der skal åbentbart igen findes en "supermand" til mig.
Karin hjælper heldigvis så valget af hanhund bliver det helt rigtige. Væsen, drifter og index er altsammen iorden hos min udvalgte partner.
Mor og far var bare lidt betænkelige - Han bor nemlig i Tyskland! 

Mor har indkøbt nogle stix som kan vise hvornår det allebedste tidspunkt for min parring er. Det er heldigvis ikke ubehageligt.
Søndag i uge 17. fik jeg taget blodprøve og den viste at jeg var parart til parring tirsdag/onsdag i uge 18.
Blodprøven stemte i overens med det mor kunne mærke på mig og det stixene viste.

Både far og mor har fri? Hvad sker der, de snakker om Påske - ved ikke hvad det er, men dejligt de har fri - så får jeg endnu mere opmærksomhed.
Far lægger spor til mig og tager med på træningspladsen.

Skærtorsdag stod mor og jeg tidligt op - hvad mon der nu skulle ske?
Mark og Laika kom og mit hundebur blev sat over i deres bil og afsted kørte vi!
Til Skovbo, Kreds 84. Fandt ud af at Laika skulle til skue. Jeg skulle ikke noget - kom kun med for at "vise" mig lidt og så har mor det også bedst når jeg er ved siden af hende.

Vejret var skønt og hundene viste sig fra deres bedste side. Mor mødte mange mennesker hun kendte og fik sig vist en god sludder!!

Karsten løb med Laika, da det blev hendes tur til at komme i ringen. 
Laika slægter mig på hvad angår - ikke rigtig at kunne undvære sin føre. Så Mark måtte gemme sig bag en bil for at Laika ikke trak alt for meget.
Derefter gik det faktisk fint og Laika opførte sig pænt - heldigvis kom der papir på det dommeren sagde om Laika - så Mark også kunne få noget ud af det.
Sidst på eftermiddagen kørte vi hjem og alle var enige om det havde været en dejlig dag - sammen med menneskets bedste ven - hunden.

Påskedag stod vi atter tidligt op, denne gang fik vi også far overtalt. Vi skulle en tur til Lolland og besøge Leikon.
Mig ind i buret og så ellers på en LANG køretur.
Det føltes efterhånden som om vi ikke kunne kommer længere væk.
Men pludselig var vi der og mor og far hilste på Leikon. De kunne vist næsten ikke kende ham. Han er blevet en stor flot hanhund.
Så blev jeg lukket ud og så startede den sjove leg - tag fat eller hvem efter hvem - kald det hvad i vil - stille stod vi ikke!
Der var nok af bolde og børn at lege med og jeg løb også nysgerrig efter en hurtig lille fiks model - noget de omtalte som "katten".
Jeg synes ellers selv jeg er hurtig men katten var nu hurtiger - så jeg brugte en del tid på at snuse rundt efter den. 
Dejligt sted Leikon bor, masser af plads og hvis han får lyst til en tur i vandet er der ikke langt til stranden.
Vejret var skønt og vi tilbragte en dejlig dag sammen med Leikon og hans familie. Tak for det!



  

Her forsøger jeg at komme op til katten.

Vi træner videre - meget på fremadsendelse som er en svær en. Det er ikke det med at frigører mig og løbe  på komandoer "fremad". Det forstår jeg godt, Det er det der med at dække på komandoen "dæk", det har jeg ikke meget lyst til!
Tingene bliver trænet hver for - mange gange!

Ellers går det fint med træning - vi træner godt på træningspladsen og mor er faldet til ro oven på al pustyret omkring AK osv.
Nu har vi "uddannelsen" på plads og det giver meget overskud!

Vi har gået flere dejlige ture sammen med Mark og Laika. Vi hygger os godt og oplever altid noget sjovt - vores mennesker er nemlig gode til at "fare vild" og turene bliver meget lange....Vi møder andre hunde og dyr, jo vi klager ikke - dejligt hundeliv!

Laika og mig - vi er da søde....tror ikke svanerne ku li os...

Ugen efter min AK troede jeg måske vi skulle sætte tempoet lidt ned. Men nej mor og jeg forsatte med at træne. Nu da AK var i hus kunne vi i C-arbejde atter deltage på lige fod med de andre - altså træne til en prøve - tror mor gerne vil tage en BHP 2 på et tidspunkt. 
Der er vist mange planer.
Nu er jeg jo en færdig "pakke" avltæve og der planlægges et kuld hvalpe på mig igen - næste gang jeg kommer i løbetid!

Mor havde også travlt i køkkenet i denne ugen.
Der blev bagt pizzaboller til mandagsholdet og æblekage til alle der var på træningspladsen om onsdagen - alt dette pga min AK!!

Tilbage til C-arbejdet. Vi træner på fire skjul, ikke nemt falder mig ikke naturligt endnu. Det går bedst når der står nogle i alle skjul - så gang i holdkammeraterne.
Den sværeste øvelse er nu rygtransporten!
Mor og jeg skal gå ca fem skridt efter figuranten - jeg skal blive ved siden og mor og helst sie stille  - det er SVÆRT! Det kommer til at tage tid inden den er på plads. Men vi giver ike op.

Stemning fra en kølig avlskåring.

Ugen op til vores avlskåring var intensiv og målrettet.
Til C - træning øvede vi kun det vi skulle bruge til kåringen. Det vil sige overfald, modprøve og modværge.
Der blev stillet "dommere" op og gangrute var et par meter fra skjul. Frem og tilbage line af og på - blive hos mor -først løbe når figuranten kom frem.
 Bid og slip blev øvet.
 Alle sagde det så rigtigt godt ud og til sidst følte vi os også helt parate. Mor havde forstået hvad det gik ud på - og ved jeg kan mit arbejde.

Mor og jeg kørte til kreds 55 om lørdagen til "prøvebid". Robert havde sagt til mor hvad hun skulle gøre/sige til figuranten. Det gik sådan nogenlunde - mor skulle have bedt om rundering/bid et par gange mere - jeg var lidt sen til at slippe, men så har mor den erfaring til en anden gang. Jeg kunne se og mærke mor allerede var nervøs.

I kreds 55 var vi så heldige at møde nogle vi kendte: nemlig Kim og Indy. Kim går til træning med Indy der og det går rigtigt godt. Mor snakkede med Kim og bagefter hilset mor på Indy, Indy kunne godt kende mor Hanne og glæden var stor. Indy er blevet en stor hund og så skøn ud. Lækker pels, faver, aftegning, udtryksfuldt hoved - og vi fik af vide at han var ligeså dejlig som han så ud! 

Lørdag da vi kom hjem blev jeg taget med ned i kælderen og ind i det der rum med fliser på gulvet. Så vidste jeg godt hvad der skulle ske! Er ikke vild med det men skulle åbenbart bades - hvad har det med en kåring at gøre - skal man ikke bare bide??!!
Vand, sæbe mere vand.... synes det tog en evighed men til sidst var det overstået. Jeg rystede mig og blev frotteret, men det var ikke nok der kom et larmende instrument frem hvor der kom varm luft ud af! Var heller ikke vild med det, men fandt mig i det. Fik af vide udseenet også talte -  jeg skulle se bedst muligt ud til om søndagen.

Så blev det endelig søndag, ved ikke hvordan mor havde sovet om natten, men jeg sov fint.
Vi kørte tidligt til kreds 55. Afleverede papirer osv, så nu var der ingen vej tilbage!
 Karin og Karsten kom og var med hele dagen. Mark var der og Robert kom også. Selv far havde fået lov at komme med, mor syntes ikke han skulle gå glip af min kåring og mente nok jeg kunne koncentrer mig selv om han var der.
Først skulle vi løbe et par omgange i ringen, så ind i midten af ringen og pilles lidt ved af de forskellige mennesker der var der. Derefter var der "skudprøve" - ikke noget problem.

Der var 10 hunde til kåring.
Dommer: Rene Jørgensen.
Figurant: Hans Skaaring.

Vi var par nr. 7 så lidt ventetid og endelig til C -arbejdet!
Robert gav mor de sidste instrukser - hun skulle lade være med at blive irriteret over min gøen - have tillid til mig og så ellers nyde det!
Da det blev vores tur tror jeg mor lukkede alt andet ud af sit system - kun fukuseret på vores opgave og så leverede vi ellers varen!!
Vi gjorde præsis som vi havde fået besked på - viste ro og overskud - det eneste mor nok ikke nåede var at nyde det - godt far optog det på video.
 Se selv de to videoer: Avlskåring 2009.
Jeg kan kun sige alt lykkedes denne dag og vi fremførte dagens bedste C-arbejde Sådan!!
Robert - ja alle - var yderst tilfreds med os.
 
Nu kom vi så til den del der tog længst tid nemlig den individuelle bedømmelse af hundene.
Det var ikke sjovt at stå at vente det var nemlig hundekoldt - ja jeg var jo ligeglad - men kunne se menneskerne frøs.
Så blev det min tur i ringen - Thomas løb med mig her.
Mor og far måtte gemme sig under denne del af showet, jeg bliver alt for anspændt hvis jeg kan se dem! Jeg løb det bedste jeg havde lært og Thomas løb rigtigt fint bagefter mig. Jeg viste jeg var en god traver.
Blev stillet op og målt - kigget på, der blev nedskrevet en masse og så var det slut. Nu manglede vi bare at vide hvad klasse jeg blev kåret i - det blev : KL/1!!!!
Først her fik jeg lov at løbe hen til far og mor - de var ualmindelige glade for at se mig  - og Karin og Karsten kom med blomster og vin til mor - det må ha været en stor dag! Alle sagde tillykke og gav knus!

Mor og jeg siger MANGE TAK for hjælp og opbakning til vores kåring. Uden den støtte og vejledning vi har fået var det aldrig gået så godt.
TAK til Robert for udvist tålmodighed og SUPER god optræninng - han ved hvad han gør og hvorfor.
TAK til Karin og Karsten som altid er der og støtter.
(Og Karsten der altid løber mig)

Resten af dagen stod den på afslapning, jeg var træt - havde været på rigtig meget. Dog masse af energi til det lækre ben jeg fik da vi kom hjem.
Mor havde vist travlt med alle de lykønskninger der strømmede ind.
Helt igennem en fantastisk dag!

Her bliver jeg målt.

Søndag aften i uge 9 skete der noget uventet. Det ringede på døren og straks fornemmede jeg der var et eller andet anderledes på færde!

Døren blev åbnet og der stod - ja selveste min træner/figurat - ham jeg bider i ?!

Jeg vidste ikke lige hvordan jeg helt skulle opfører mig, men hurtigt kom snoren frem og ud med mor og jeg. Ud på den store græsplæne - og pludselig kom der en mega stor hanhund farende....jeg blev nødt til at passe på mig selv ...så jeg gøede lidt og sprang rundt. Han virkede ligeglad, snusede intresseret til mig og så tissede vi lidt de samme steder - og så var vi venner...... det var vist godt vi valgte at blive det for han fulgte med ind i mit hus og hans far gik??
Jeg fandt ud af at han hed Falk og var en grå schæfer.
 Falks "søster" var i løbetid og han kunne ikke holde ud af at være derhjemme, derfor havde mor åbenbart sagt ja til at passe ham! Hun er godt nok lidt skør indimellem, som om jeg ikke var nok!?

Mor gav os mad og derefter gik vi en aftentur!

Nu skulle vi sove - far var ikke kommet hjem endnu. Vi prøvede at finde de rette pladser. Svært den første nat et nyt sted, så jeg må sige ham Falk lavede meget støj! Flyttede sig rundt - pustede og peb. Endelig faldt roen på ...ganske kort tid - for så kom far hjem. Falk troede allerede nu han var overmanden så han gøede som besat....lige før far ikke kom ind. Mor måtte skrue bisse på og dække ham af, men han er meget lydig ham Falk...det må jeg sige..
Nå, vi prøvede atter at sove og det lykkedes efter et stykke tid da alle havde vænnet sig til hinande.

Næste morgen skulle familien afsted og Falk og jeg blev skilt fra hinanden...Falk i kælderen og flere lukkede døre imellem os. Jeg oven på som vanligt.
Jeg kunne høre Falk hyle...og der gik ikke lang tid så var vi genforenet... Falk kan vist ikke lide lukkede døre, han er ihvertfald god til t åbne dem...sådan som jeg husker det.
Vi var så sammen og Falk åbnede alle de døre som normalt er lukkede når jeg er alene - vi havde en skæg dag!! Far og mors seng blev fuldstændig rodet til og det samme med Lottes værelse, det sås bare ikke så tydligt.
Lotte var den første der kom hjem og hun så noget forundret ud over at vi to stod og tog imod hende!!
Mor besluttede derefter at vi godt kunne være sammen når vi var alene.
Efter gå/legetur sammen med Falk tog mor og jeg til C træning.

Vi er begyndt at træne op til vores avlskåring. Øver os i programmet - går frem og tilbage - forbi figurat - jeg skal blive hos mor uanset om jeg er i snor eller ej! Når figuranten kommer frem fra skjul skal jeg løbe til overfald - det er ikke noget problem - den del klarer jeg til top karakter.
Modprøve/modværge er heller ikke noget problem - i det hele taget er vi snart klar!
Nu håber vi bare det går lige så godt d. 22 marts.
Mor er stadig ikke tilfreds med min pels, men jeg ser ud som jeg gør og det er godt nok - man kan se jeg har et godt eksteriør - nu skal mor holde op med at være så nervøs! 

Imens Falk var hos os tog vi et par gange på tur sammen med Mark og Laika. Det var sjovt at være sammen alle tre - vi hyggede os meget. Laika troede vi "gamle" ville lege hele tiden, men vi var faktisk mest intresseret i mor - hvornår kastede hun bold med os! Mor lærte at kaste bold med to hunde på en gang. To lange udkast og så vendte vi begge tilbage til mor med boldene....
Falk blev MEGET glad for Laika, så nogle gange måtte han ha besked på at lade min datter være i fred....

Da Falk blev hentet hjem blev her pludseligt meget stille og huset virkede stort...utroligt så hurtigt man venner sig til tingene. Mor gik igang med rengøring - det sviner med sådan to store hunde - der var også svundet godt i mad spanden...
Mor sagde det var gået godt og vi gerne ville "passe" ham en anden gang - jeg blev ikke spurgt!

Jeg har også været ude at svømme - det går godt og jeg hopper i bassinet nu.

Vi har også været til lydighed og spor.
Robert havde lagt spor til alle hundene, på holdet, og vi gik en ad gangen. Dejligt med et fremme spor og fremmed genstande.
Jeg gik et langt spor, med mange knæk hurtigt efter hinanden. Det gik godt - jeg arbejder fint på sporet. Der var kun slut genstand og der var jeg for langsom...
Til sidst var der et spor for meget og det fik jeg lov til at gå. Det gik faktisk også godt - så mor var glad!

Lydighed var super godt, vi lavede gode øvelser og gik i gruppe. Gruppen gik rigtig fint og vi sagde TAK.
Vejret var så skønt, det er forår, og vi nød at være ude - mærkede ikke vi faktisk havde været på farten i over fire timer.
Vi var godt trætte begge to om eftermiddagen - tog os lige en velfortjent lur.

Falk og jeg hygger med Lotte.

Så er forår/sommersæsonen til hundetræning startet. Det er dejligt. Så er tingene igen i system.

Vi laged ud med C - arbejde mandag aften i uge 8.

Jeg har ikke lavet noget C - arbejde siden min BHP1 i nov. mdr. så der var lige noget indebrændt krudt der skulle fyres af her den første gang.
Mor var vist nogenlunde tilfreds, jeg havde absolut ikke glemt det hele - jeg kan tingene - blot er jeg frygtelig ulydig - vil helst bestemme hvornår jeg skal løbe og sådan og det mener mor hun skal bestemme. Så der er noget der skal arbejdes på.
Vi skal til at øve rundering om 4 skjul, det er ikke nemt jeg vil helst løbe direkte til det skjul hvor figuranten plejer at gemme sig så der blievr råbt og dirigeret med mig - jeg må løbe om og om igen.
Det kræver træning.
Vi øver det på træningsbanen hvor der er lagt bolde ud i alle skjul, sådan at jeg kigger i skjulet og derefter løber tibage til mor - bliver belønnet - og så videre til næste skjul.

Denne mandag var jeg godt træt da jeg kom hjem fra C - arbejde Om formiddagen havde jeg været til svømning og bagefter gik vi tur på træningspladsen - ville ha trænet lidt - men mødte en ældre han schæfer som jeg legede med istedet for. Det sneede alligevel så meget at det var umuligt at træne ordenligt.

Onsdag aften også C - arbejde.
 Det er et godt hold vi går på, der er lige tilpas med deltagere til at man komme på banen flere gange.
Min standhals og bevogtning er blevet meget bedre - lyder som en rigtig hund der ikke er bange for noget!
Igen rundering om 4 skjul, der er langt til det er en naturlig del af mit C- arbejde! Mere er der ikke at sige om det.

Lørdag var vi til lydighed, det gik godt. Vi er næsten de samme på holdet som sidste gang så vi kender hinanden - ikke så meget spetakkel om pladserne - de er fordelt.
Det gik rigtig godt dog skal jeg være lidt hurtiger og mere korrekt, men vi er jo kun absolut begyndt!
Jeg er god til at have fokus på mor selv om der sker meget på banen, vi går tæt og der er mange stemmer - så lytter jeg kun til mor.

Her i uge 8 var mor og jeg helt alene hjemme. Resten af familien var taget på skiferie, men mor valgte at blive hjemme... Familien havde ikke behøvet at ta afsted for det senede meget her hele ugen.
Jeg "hjalp" mor med at skovle sne, det var ved at gå galt. Sneskovlen havnede flere gang i mit hovede...jeg troede sneen var bolde og hoppede vildt efter den...
Ellers var det en stille uge, jeg passede godt på - så mor kunne sove trygt hver nat.

De næste to gange C var anderledes.
Vi mødtes den ene gang ude i skoven. Her lavede vi - i fuldstændig mørke - flugtforsøg, bevogtning, bid og slip. Det gik GODT. Jeg slipper ikke mit bytte uanste hvad jeg bliver budt , lidt "tæsk" og skrig - kun når mor råber SLIP slipper jeg, så begovter jeg indtil ny ordre....helt korrekt. Jeg er ikke en tøse - tøs og vi fik ROS.
Næste gang C var mere normal ihvertfald i starten...alt det sædvanlige dertil høre de 4 skjul som gik i total kage denne gang...
Efter mor og de andre havde spist - vi hunde havde ikke fået mad det får vi først når vi kommer hjem - var vi på Paintball banen.
Her er der rigtig mange steder figuranten kan gemme sig!! Vi kom ind og så blev der bare sagt "runder" og så måtte jeg selv opsøge hvor figuranten havde gemt sig.
Selv om jeg ikke ku se så meget spurtede jeg frem og brugte min lugtesans for at finde ham.
Fandt ham, han gemte sig igen ...jeg fandt ham ...han gemte sig igen... og jeg fandt ham igen. Han råbte og skreg men jeg gjorde som jeg skulle og derefter fik jeg bid og i bilen med byttet, ville gerne ha byttet helt med ind, men det kan ikke være der.. desværre. 
Det var en god og sjov aften.

Lørdg mødte vi Pia og Smuller til et spor inden lydighed.
Mor lagde et langt spor med tre genstande.
Vi har seperat øvet meget dæk ved genstand. Jo hurtiger jeg dækker jo hurtiger belønning - klik og bold.
De to første genstande gik faktisk fint, men sidste genstand var jeg lige ved at gå forbi, havde set den ville bare tjekke sporet ...det gav ingen ros. Men jeg fik ros for selve sporet og mine knæk .... de var også gode.
Smuller gik som vanligt et super flot spor, jeg kan lære et og andet deraf.

Lydighed gik godt, vi arbejdede en del sammen to og to. Vi skulle rette fejl hos hinande og det kan give mange sjove samtaler ... ikke alle vil erkende deres fejl...
Men igen en god dag, lærer virkelig kun at koncentrere mig om mor!
Vi prøvede lidt langtids afdækning, det skal genopfriskes!

Søndag tog mor og jeg på et langt spor med knæk og en slags vejoverføring på GM. Det gik godt.
Bagefter kørte vi på tæningspladsen og øvede skjul.
Det gik bedre, men jeg ved jo også godt ham figuranten ikke er der...så jeg løber nogenlunde rundt om skjulene. Dog ikke det sidste skjul i første omgang - fordi jeg havde fået øje på min apportbuk og den er sjov...så den ville jeg da gerne ha med i legen....så ingen ros der bare om igen og væk med apporten.

Jeg fælder ikke mere, nu venter vi bare på at den nye pels skal komme - mor er utålmodig! Avlskårningen står for døren og der skulle jeg helst ta mig bedst ud!

Fuld fart frem...

Så er der atter gået et par uger og jeg kan ligeså godt fortælle det som det er - jeg ser frygtelig ud!!
Jeg flæder - pelsen klør hele tiden, næsten mistet farven og halen!

Mor børster mig hver dag og hun fatter ikke der kan blive ved med at sidde så meget løst pels alligevel.

Fuglene i haven bygger de lækreste lune reder af min pels/uld, så helt til spilde går den ikke.
Støvsugeren når aldrig ud på plads - så skal den bruges igen - ellers "ligger jeg i hjørnerne".

Nok om det, det vokser jo ud igen. Vi ved bare det ikke er lige nu jeg skal stille på udstilling!

Når man har fået en BHP1  skal man løbe "fri ved fod" til skuer...det er noget mor og jeg skal øve os i. Jeg kan sagtens løbe meget fint trav - mor skal bare kunne se det og finde løbetempoet, så vi kan holde det ringen rundt. Det er ikke nemt, for mor er absolut ikke en løbertype!
Vi øver det lidt hver gang vi er ude at gå tur. Det er svært - nogle gange løber jeg så tæt på mor at hun er ved at snuble over mig, andre gange er jeg en hel hund foran.....begge dele ser lige dumt ud!

Nå, men hvis vi bliver ved med at øve lære vi det måske en dag - vi har lært så meget andet sammen....


En aften var vi ude at gå tur sammen med Mark og Laika. Vi mødte dem ved Albertslundbjerget. Vi hunde fik henholdsvis en hvid og rød cykellygte i halsbåndet, så de kunne kende forskel på os i mørket.....
Turen startede....lige ud i mørket og der er mørkt sku jeg hilse at sige!
Det er ikke nemt at orienterer sig når man ikke kan se noget - det endte da også med at vi ikke kunne finde tilbage til bilerne. Mor sagde at vi skulle gå den samme vej tilbage for den kunne vi, hunde, snuse os frem til, men det syntes Mark og Laika vist var for kedeligt så vi gik videre....der var ikke andre ude at gå så da vi så lys i et hus midt inde i området gik vi derhen, de måtte da kende vejen.... De viste hvilken retning vi skulle gå - først over en slags hængebro. Laika var ret cool over den hængebro jeg derimod var lidt betænkelig. Efter den oplevelse skråt over en græsmark og så var vi der!!!
Vi nåede lige tilbage i rette tid til at Mark kunne møde på sin nattevagt!
Turen var vist blevet noget længere end beregnet!
Vi var glade for at vi ikke skulle på job - bare hjem og få varmen og sove!

En lørdag formiddag var vi ude at gå spor sammen med Pia og Smuller.
Der blev lagt to lange spor, et til hver. Der blev byttet genstande - hvilket vi aldrig har prøvet før.
Sporene lå længe. Vi startede som hvis det var en prøve vi skulle til. Mor siger det er godt at øve.
Jeg gik mit spor rigtigt fint, tog knækkene fint - genstandene jeg mødte undervejs standsede jeg lige op ved og så videre...troede ikke de var til mig!!
Det blev jeg stoppet i og ved de sidste to genstande lagede jeg mig næsten frivilligt ned.
Det er noget vi skal til at øve meget mere på!
Vi fik nogle gode tips af Pia til at øve dæk ved genstande seperat. Det gør vi i forvejen, men det har god effekt at få lidt mere drift i mig ved genstandene så jeg dækker hurtigere.
Smuller gik sit spor super, jeg sad i bilen og så det.

Her snakker vi lidt om hvordan man løber/går - går/løber???

Så har vi taget hul på et nyt år og det er næsten blevet hverdag igen.

Inden vi går videre i det nye år vil jeg fortælle lidt om min nytårsaften. Det er sådan en dag/aften hvor rigtig mange hunde bliver lidt bange for al den spetakkel og alt det hulumhej. Et godt tips er at være to hunde sammen, så glemmer man alt om nytår og er kun optaget af hinanden. Sådan blev jeg præsenteret for min første nytårsaften for flere år siden nu...og sådan præsenterede vi nytårs aften for Laika, så nu er hun udlært i ikke at blive generet af bang og bom osv...

D. 31 om eftermiddagen gik vi en lang dejlig tur ved GM sammen med Mark og Laika.
Vi fik rendt lidt af "krudtet" af os.
Derefter tog de med hjem - Laika og jeg fandt vores "pladser" indedøre - inden Mark køret på arbejde.

Der kom gæster, deriblandt to børn, som ingen af sådan rigtig kendte, men vi endte med at blive de bedste venner!
De syntes det var så sjovt at lege med os, rende rundt i hele huset og Laika og jeg hjalp gerne med at sprede konfeti ud over det hele...

Vi ar ude flere gange i løbet af aftenen både sammen og Laika alene - ingen problemer i det.
Gæsterne var meget imponeret af at sådan to store hunde kunne opfører sig så pænt - ingen tikkeri ved bordet og ingen gøen ved fyrværkeri.

Schæferhunde er fantastiske - siger mor!!

Mor skulle tidligt op og på job d. 1 januar, så det var lidt spændende om Laika så ville underholdes...men hun fik en kort luftetur og sov derefter lige til vi andre stod op, vi havde også været sent oppe...

Ellers må jeg sige det nye år er startet stille og roligt. Gode lange ture hver dag, lidt træning og nogle dage er vi kørt i kredsen og givet den gas...

Har været til svømning, hvilket er dejligt. Nu er jeg begyndt at have ekstra kilo på når jeg svømmer. Der bliver hægtet en dunk bag ved mig og den bliver fyldt med vand. Det giver mere intens og reglmæssig rytme/motion i min svømning frem og tilbage.
Mor har simpelhen valgt at iklæde sig regntøj fra top til tå, så kan jeg sprøjte ligeså meget jeg vil.

En dag kørte vi til stranden og gik tur, det blæste og var bidende koldt, men det forhindrede mig ikke i at få våde poter, mave ...ja jeg var næsten våd over det hele.... Vi var sammen med Laika, men hun skulle ikke nyde noget af det kolde vand....klogt nok.

Far lagde spor for mig en dag. Han lagde et rigtigt svært spor for han havde misforstået det sted mor sagde sporet skulle lægges. ...
Det sted han lagde sporet er meget besøgt af hunde og deres mennesker, det vil sige det var totalt mange afledninger på sporet - jeg måtte virkelig arbejde for at holde mig i sporet. Der var både almindelige knæk og skæve knæk og genstande. Jeg fandt både spor og genstande, så en god øvelse for mig.
Under sporet kom der en hund løbene - den ville vist lege - men jeg var koncentreret om sporet, så den måtte vente. Mor sagde det var flot, jeg arbejdede videre. Bagefter legede jeg lidt med den anden hund, det var min belønning.

Lotte som elefant og min mor som nar....