Her et par dage før årsskiftet vil min familie og jeg ønske alle jer der har været med til at gøre dette år til noget helt specielt en KÆMPE tak!
Det gælder alle som har daglig kontakt til mig, træner og holdkammerater i kreds 30, super samarbejde med Karin og Karsten og andre hjælper i anledningen af mine hvalpe. Også stor tak til hvalpekøberne som har været med til at gøre oplevelsen: at ha hvalpe til noget godt!
Tak til familie, venner, bekendte, dem vi ikke kender, osv der har været med til at forme min gæstebog - med dejlige indlæg og billeder. 
Rigtig mange følger med, det håber vi i vil forsætte med, jeg lover at 2009 også vil byde på spændende hunde oplevelser..

RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE - VI SES I 2009!

December er en travl måned og der er ikke helt så meget tid til mig som normalt, det er vel også ok -  en måned om året - at mor beskæftiger sig mere med familien end med mig. Jeg lider absulot ingen nød!!
Får mange hygge ture med alle familiens medlemmer og guf og godbidder. De siger jeg også skal mærke det er jul.... og hvis jeg ser godt efter har mine mennesker vist også taget lidt på ...de spiser mere "guf"i denne måned...underligt...noget af det jeg ikke forstår?!
Mor der ellers altid "passer på", nå men vi kommer nok i form til januar.

Jeg har både været ude at cykle og været i svømmehallen - så helt galt er det ikke.

Vi også været på træningspladsen nogle gange og trænet - sammen med Laika.
Gået spor  - det gør vi også.

Lillejuleaften havde jeg besøg af Felix, en mini langhåret gravhund, - han ELSKER mig!
Han prøver hele tiden at hoppe op på mig - en ulig kamp - jeg er for høj til ham!
Jeg "bidder" tilgengæld hele tiden i ham, så han ligner nærmest en der har været til svømning når han forlader mig. Men sjovt har vi det, løber rundt i hele huset.


Juleaftensdag mødte vi Mark og Laika i Hedeland og gik en dejlig tur. Vi var tidligt på den og mødte ikke ret mange andre, så Laika og jeg løb fri og tossede os.

Om eftermiddagen fik jeg en "gave", et stort ben - så forlod familien mig med ordene "pas på huset" og så ved jeg godt hvad det betyder. Jeg passer altid på, så de kan være rolige, når de er ude.
Alt var fredeligt og jeg fik flere "gaver" da de kom hjem.

Dagen efter - det var en hård dag. Hele huset duftede af mad lige fra morgenstunden!

Ved middagstid mylrede det ind med mennesker og kælderen blev fyldt og det gjore menneskernes maver også - ikke så meget min, de tror jeg bliver mæt af dufte. Ok - igen lidt ekstra godbidder til mig.  
Flere havde lyst til at lufte mig og alle siger jeg er en super dejlig omgængelig hund.

"Søster" og jeg lave nummere sammen.
Godbid på snuden og vente til der bliver sagt "værsågod"!

Efter den meget hektiske tid op til prøven lovede mor både familien og jeg at holde lidt fri fra træning...bare to dage sagde hun.
Det holdt nødagtig 1 1/2 dag så var vi på lidt træning igen... sådan for sjov. Hvis man kan blive afhæning af træning er vi vist det!

Det er vinter og mørkt næsten hele tiden. Det er svært for mor at nå hjem fra job og så komme ud af træne med mig - så helt naturligt at vi har droslet lidt ned.
Vi har gået et par spor i ugens løb, men ingen af dem slog det vi præsterede til vores prøve.
Herhjemme har vi øvet meget dæk ved genstand med klikker. Mor vil ha mere fart på dækken.

Mor har altid gang i nogle planer/mål og jeg kan forstå at hendes næste store ønske er at få mig alvskåret til foråret. Mine hvalpe bliver jo ikke bedre af den grund, men det ser godt ud på papiret!!!

Til en alvskåring hører der c - arbejde med, så den træning forsætter. Heldigvis har vi også fået besked på at vi er på holdet til næste sæson - skønt!!
Der er stadig MEGET at lære og ting der skal forbederes - vi skal nok gå til den. Og hvem ved hvad det så kan ende med??

For at få en hel pakke "alvstæve" hører det med at der skal være en DNA test. Skema osv er indhentet og tid bestilt.

Søndag mødtes vi med Mark og Laika ved Hvidovre havn og gik en dejlig tur rundt om søen. Laika og jeg løb og legede og vores menneskerne snakkede hele tiden - mon det er om os altsammen??
Laika er en rigtig bølle og er lidt ude på skrammer, hun napper i mig hvis hun kan komme til det, og jeg må sætte hende lidt på plads.

 Tænk mine hvalpe er ved at være 8 mdr.
Vi har hørt fra hvalpene og det går godt alle steder.
 Vi har hørt at Indy (Lucky) blev nr. 2 til sin første køreprøve. Super flot. De er gode mine hvalpe!
Dejligt!

Mandag køret vi tur ud til en dyrlæge i Gentofte, det er nemlig kun nogle helt specille dyrlæger der må tager DNA test.
Det gik meget hurtigt og jeg var da ligeglad med de stak mig.
Jeg synes det var sjovere at se på de andre hunde i konsultationen, alle var meget små - måske har man kun små hunde i Gentofte?

Om eftermiddagen var vi i svømmehallen!!!
Det var sjovt, da jeg lige havde fundet ud af at komme i vandet, det er lidt anderledes end ved stranden.
Det hed Taastrup hundesvømning så det var for hunde....
Laika var også med, hun fik en redningsvest på - det var første gang hun skulle svømme. Det klarede hun nu flot. Mark blev totalt våd!!
Må lige fortælle at mor også blev ret våd ha ha....
Vi svømmede i nogle lange bassiner, frem og tilbage, med en bold foran os - så vi havde noget at svømme efter.
Det er bestemt ikke sidste gang vi skal til svømning.

Ellers har ugen stået på lidt familie besøg rundt omkring - altid dejligt at være med.

Søndag var vi ude at gå spor. Vi tog Laika med, Mark mener også hun skal lære at gå spor, og det er jo rigtigt.
Mit spor gik sådan ..... mor råbte ikke af glæde, og da vejret var meget fugtigt havde jeg ikke lyst til at dække særligt hurtigt ved genstandene - så ikke megen ros.

Se flere billeder af svømning under: Foto af Samba.

Dejlig, men hård, uge!!
Starter med at fortælle slutningen på den:
Vi bestod vores første BHP1!

Vi har været til C arbejde både mandag og onsdag.
Mandag var afslutning på sæsonen, men de af os der skulle til prøve i weekenden trænede også onsdag. Det regnede så masivt hele aftenen - banen var total opblødt og glat - alle både hunde og mennesker var smurt ind i mudder..., skulle vise sig at være en fordel at ha prøvet dette glatte føre, da ugen endte med senvejr. Trods dette god træning, generalprøven for vores vedkommende gik rigtig godt. Vi gik faktisk hele programmet og det gik fint!
 Selvfølgelig lavede jeg de samme unoder, men viste at jeg har forstået pointen i dette stykke arbejde også. Det samme gjore mor.
Mor gik vist hjem med en god fornemmelse i maven.

Onsdag, inden C, holdt vi afslutning på B holdet. Anderledes træning. På dette BHP hold ved man aldrig hvad der sker, så alle os hunde på holdet er super omstillingsparate hele tiden.
Vores mennesker måtte ikke sige noget til os under hele træningen. Hvis de sagde noget betalte de bøder - der går til et godt formål. 
Der nåede at komme en del penge i kassen.
Det gik super godt for mor og jeg, jeg var mere opmærksom end ellers - det regnede og var mørkt - alle signaler fra mor skulle opfattes hurtigt og med det samme.
Det gik så godt at mor forslog at B prøven i weekenden blev flyttet til om aftenen. 

Spor har vi gået næsten hver dag. Det er gået ok. De fleste gange har jeg fulgt sporet fint og dækket ved genstande. Knækkene har jeg været lidt urolig i...
Fredag formiddag besluttede mor at nu skulle det være sidste spor inden søndag, men det gik der totalt ged i. En blanding af mig og hundeføre fejl!!
Mor måtte beherske sig meget for ikke at blive hysterisk, for jeg må sige jeg fant alle genstande, men gik nok ikke i sporet for det blæste en orkan...
Om eftermiddagen, efter træning på træningspladsen stod den på spor igen. Denne gang havde mor lagt et godbiddespor til mig og det forløb perfekt!
Sådan et lavede vi også lørdag, der havde det sneet og jeg har ikke sådan gået så meget spor i snevejr...så mor skide nervøs igen. Sporet gik igen super og mor regnede med nu var den på plads i mit hoved. Og det var den!

Mor har stort set brugt hvert ledigt minut på mig...så nogle dage har jeg været meget træt. Vi har øvet fremadsendelse...det er en svær ting og den skal vi ha øvet meget mere, men mor siger hun ved at den vil vi miste til prøven....helt mistede vi den nu ikke.

Lørdag trænede vi også lidt på pladsen, lidt langtidsafdækning, sit, dæk...jeg er ikke vild med at komme helt ned at ligge i den kolde sne.

Mor mente at nu kunne vi ikke forberede os bedre..og så begyndte hun alligevel at gennem læse hele programmet lørdag aften....Hun er tosset.

Søndag mødtes vi i kredsen 7.45. Kørte til sporet ved 8 tiden og ved 9 tiden blev de første spor gået. Hurtigt blev det vores tur.
Jeg opførte mig helt efter bogen hilste pænt på dommere, Helle, og så gik vi igang.
Jeg kunne med det samme mærke mor havde gjort sig umage med sporet - gået lige ingen slinger i knækkene - så nem opgave for mig. Jeg behøvede ikke tjekke af nogle steder, tog de to knæk til F og det samme med genstandene. Det sidste var jg dog nede at røre og det så Helle...så "kun" 96 point.
Mors hjerne stod stille så hun glemte både at melde fra og hente sporflag.

Tilbage til kredsen og ved 11 tiden var det vores tur til B. Jeg skulle starte med at dække af.
Vi kom på banen, med det andet par, og lige til at begynde med troede jeg vi skulle til C. Der stod nogle og kiggede og alting var lidt anderledes, så jeg begyndte at gø. Det holdt jeg dog hurtigt op med igen, men var alligevel lidt urolig i min afdækning, men blev.
Nu skulle vi vise vores B program og det har set bedre ud...
Jeg pressede mor en del, var lidt langsom i flere af øvelserne og sjuskede lidt i springne.
 I sit øvelsen satte jeg mig næsten ned men rejste mig igen..den kolde sne...Fremadendelsen - løb for langsomt ud og dækkede ALT for sent, men dækkede dog.
Helle ser alt så det kunne ikke blive til mere end 77 point. Retfærdigt nok.

Senere på dagen kom vi til C, her lignede mor en der helst ville køre hjem.. jeg kom ud af bilen og vi varmede op og mor prøvede vist at at genopfriske nogle ting...hun stod mange gange og sagde"figurant ud af skjul" lige ud i den blå luft. Jeg tjekkede arealet af flere gange og der var ingen figurant!!!

Nu kom vi på den rigtige bane og der var endelig en figurant.
Jeg blev sendt på rondering og var lige ved at glemme det første skjul...men tog det dog ..for derefter at lave en rigtig god bevogtning i skjul - blev ikke distraheret af at mor kom.
Ja, det er lidt svært af skrive noget om resten af programmet for mor gik næsten i sort og kan ikke helt huske hvad der sket.
Jeg havde et ok bid/greb slap lidt for langsomt, havde et rigtigt godt langt stop, da mor endelig fandt udgangspunket for det...
Indtransporten fin og mor sagde alt det hun skulle og sluttede så af med at sige..."nej det skal jeg da ikke sige nu"??!!??
Jeg fulgte ikke mor helt pænt, men blev dog ved hende! Jeg kunne mærke der var meget på spil.
Helle spurgte mor om hun igen kunne få vejret og var parat til bedømmelsen. Mor lignede en der var sikke på vi var dumpet...det vidste jeg da godt vi ikke var.
Så stor blev hendes glæde da resultat kom SG 90 og UDP, vi bestod overbevisende.

Her var det så lige jeg fik min morgenmad...kl 15 om eftermiddagen...ellers havde jeg kun fået godbidder og energimix - og vand.

Da dagen var slut og alle havde fået deres resultathæfter kørte vi en tur på Greve main sammen med Mark og Laika. Det var dejligt at få lov at løbe fri og lege.
Da vi kom hjem var både mor og jeg trætte og meget tilfredse med hinanden!
Mor siger jeg er en rigtig brugshund nu...det er noget af det jeg ikke forstå mig på...hun har da hele tiden brugt mig??
 

I sne ser jeg også godt ud!

De sidste par uger har den stået på meget træning. Både i A - B - og C.

Dog har det ikke kun været alvor, der har også været tid til sjov og ballade.

Fredag d. 31. okt. var der natøvelse i kredsen.
Karsten med Djenna og mor med mig dannede et hold.
Djenna og jeg kender ikke sådan rigtig hinanden, men nu da vi skulle tilbringe flere timer side om side valgte vi begge meget hurtigt at slutte fred. Det blev ret hyggeligt, vi snusede de samme steder.
Øvelsen startede ved 19.30 og vores hold begav sig ud i mørket ved 20.15 tiden.
Nu er det sådan at man aldrig ved hvad der venter på denne øvelse. Opgaver for både mennesker og hunde - og så det der også score point nemlig fedteri og god forplejning til dem der står på posterne.
Mor havde en stor rygsæk med der var fyldt til bristepunktet - nu vil hun jo ikke helt afslører hvad den indeholdte - men godt var det - tror jeg. Jeg fik ikke noget - ikke andet end tør godbid indimellen når mor var tilfreds med min indsast.
Der var øvelser hvor vi skulle fange "farlige" mænd. Det var sjovt og mor fandt ud af at hun ikke behøver at være bange når hun færdes med mig ved sin side. Jeg skal nok ta affære når jeg får besked!
I en anden øvelse blev der sat strikkegarn i mit halbånd og det måtte ikke knække - det gjore min lige med det smme. Et stykke væk var der en med en dejlig bold... og jeg troede det var til mig...ingen godbid efter denne øvelse.
Vores mennesker skulle løse nogle opgaver for til sidst at kunne danne et ord - på en person. Nu er hverken Karsten eller mor for kvikke på det punkt, så det var en utrolig fantastisk flot indsast Karsten gjore tilsidst - han gættede, via sin stor viden inden for schæferhundeverden, hvem personen var. FLOT! Det sikrede os nemlig 2. pladsen igen iår.
Undervejs skal man igennem "vilde" områder over bække og hvis alle havde fulgt mor også en sø, men heldigvis stoppede Karsten mor inden hun faldt i søen....
Ved 1 tiden om natten var alle tilbage og snakken om opgaverne gik lystigt.
Et godt tilrettelagt arrangement. Tak for det.

Tilbage til arbejdet.

C - arbejdet er en svær ting og jeg er stædig, men heldigvis er mor det samme, så vi arbejder videre på lydigheden i c - arbejdet.
Det er jo sådan at jeg starter på at gø når jeg finder ud af at det er bide-arbejde vi skal igang med. Gør endnu værre når mor gir nogle komandoer - enten til figuranten eller mig. 
Det skal jeg holde op med!
Flere ting er prøvet og lige lidt hjælper det...synes mor.
De samme frekvens bliver gjort igen og igen og helt ærlig så går det bedre..
Den svære frekvens er når figuranten skal kaldes ud af skjul og vi skal gå de ca. fem m. til afdækningspunktet. Det er nok de længste og sværeste fem m. i vores arbejde sammen...
Jeg skal blive ved mor og holde kæft!
Robert siger mor ikke må blive gal på mig, men jeg kan fornemme det er meget svært - ikke at blive vred - når jeg nu går en hel hunds længde foran hende og gør konstans.
Der er mange regler til C, bla. må HF i visse situationer ikke røre os...det kom mor til og straks udløste det kage til næste træning..
Mor valgte at lave pizza istedet for. Det var vist en succes blandt menneskerne, men hun tænkte slet ikke på mig - jeg lå der i bilen og lugtede til duften af nybagt pizza og fik overhovedet ikke lov at smage - var jeg lige sur da jeg endelig fik lov at komme ud..
Noget succes fik vi dog sidst vi var afsted. Jeg leverede en kanon flot indtransport - uden line uden vrøvl - midt imellem mor og figurant kun opmærksom på ærmet!

I lydighed er det fremadsendelsen vi øver meget på . Det er svært at få sat øvelsen rigtig sammen uden at ødelægge noget...

I spor er vi lidt på "herrens mark"...siger mor. Nogle dage går det super andre ikke...men mor er heller ikke til at have med at gøre iøjeblikket...vi skal snart op til en BHP1 og hun er vildt følsom!!!!

Om lørdage, efter træning, går vi stadig tur sammen med Mark og Laika.
Det er rigtig sjovt nu hvor Laika er blevet større og næsten kan løbe ligeså hurtigt som mig!

Mig og Laika på en af vores gode ture sammen.

Omkring sidst i uge 40 fornemmede jeg der skulle ske noget...mor og far slæbte store ting og sager frem og lagde noget ned i dem....fredag morgen forstod jeg hvorfor, de sagde "farvel og pas nu godt på pigerne og huset". De skulle ud på en længere rejse og ansvaret var mit nu. Det levede jeg fuldt ud op til - læs under Helte - historie.

Det er altid underligt når "de gamle" ikke er hjemme. Tingene foregår på en noget anden måde - jeg får bla. lov at ligge steder der normalt er forbudt område for mig.
Der gik ikke mange nætter før Lotte og jeg havde fordelt fars og mors seng - en halvdel til hver - dejligt! Jeg prøvede at hoppe op i sengen - det var helt naturligt nu - da de kom hjem - men nej jeg blev smidt ned!


Mad og godbidder fik jeg rigeligt af, mor mener vist der er røget lidt ekstra på mine sideben - det skal hun nok sørge for ryger af hurtigt.  Men ellers er jeg kommet til at se godt ud igen. Dejlig pels og gode farver.


Jeg gik i løbetid næsten lige efter mor rejste, så pigerne fik vasket gulv mange gange.
Løbetiden var over da mor kom hjem, så jeg var lige parat til træning.
 
Ture og boldleg var der heller ikke mangel på. Pigerne ved de skal passe ekstra på mig i løbetiden så ingen chancer for noget "sjovt" nogen steder!

Der blev ikke sådan trænet med mig - der var dog nogle gange hvor de øvede dæk ved genstand... det gik godt og mor var yderst tilfreds da vi gik vores første spor efter hendes hjemkomst. Jeg dækkede ved alle genstande... nu må vi om det fortsætter sådan...jeg trængte til spor!

Både pigerne og jeg syntes til sidst at far og mor havde været væk længe nok, der er meget at holde styr på - op, morgenmad, madpakker, morgentur, eftermiddagstur aftentur, aftensmad - jo vi fik prøvet det virkelige liv!
Gensyns glæden var vist lige stor på begge sider da de endelig kom hjem!
Jeg var lidt kølig overfor dem, men kunne så ikke styrre mig - fræsede haven rundt fem gange...dejligt at se dem.

Ja, så kom de hjem og alt blev hurtigt normalt igen. Træning, træning - dejligt!

Fredag aften var vi på besøg hos en af mine hvalpe, Luka.
Det var så dejligt at se ham, havde det været lyst kunne vi rigtigt ha` leget sammen, men det bliver en anden dag.
Luka ser dejlig ud og har det super godt.

Lørdag, efter træning, var der alvskårning i kredsen. Vi skulle kigge på, mor skal jo vide hvad der foregår - til den dag det bliver os.

Søndagen tilbragte vi også på træningspladsen. Der var kombiskue og to af mine hvalpe deltog. Det var Laika og Leikon.
De klarede sig rigtig godt. Begge hunde fik en 2. præmie i deres gruppe og en flot beskrivelse.
STORT TILLYKKE !

Leikon.

Vi træner stadig meget på BHP1`s program.
Det går faktisk godt.
Jer er rigtig god til at løbe ned til bolden på "fremad" i fremadsendelsen, fuld fart frem og direkt tilbage til mor og få ros.
Vi øver A-springet og derefter fremadsendelse, det skulle være godt siger de kloge...at jeg  får det billed i mit hovede...

C-arbejde arbejder vi også stadig på, mor synes vist det går for langsomt. Vi træner hele tiden det samme. Det er jo fordi jeg bliver ved med at gø og så bliver jeg dækket af indtil jeg tier stille.
Sidste gang prøvede vi dog lidt rondering om skjul og noget indtransport, det gik nogenlunde ... jeg er ihvertfald opmærksom på figuranten og ærmet.

Dejligt med kys og kram!!

Der er sat nogle billeder ind af mine hvalpe her fra sensommeren. Se under: Store hvalpe.

De sidste uger her er gået med træning, træning og atter træning.

Vi øver meget fremadsendelse. Vi har ikke dæk med, kun fremad...
Dæk øver vi når vi går tur og jeg er lidt væk fra mor - så råber hun dæk lige midt i min løben...mor vil ikke sætte dæk på fremadsendelsen før jeg er meget sikker i den øvelse.

Vi øver A spring, mor er begyndt at lægge bolden på det sidste trin på Aet, så jeg løber op og også næsten løber ned igen. Det er hårdt for mine ben hvis jeg springer helt oppe fra toppen af Aet. Det fungerer fint.

Springet er stadig højt og mit spring er ikke så flyvende som mor vist godt kunne tænke sig.

Vi har ikke fået gået så meget spor - men vi øver dæk ved genstand med klikker og bold .
Vi var på spor ved GM en lørdag med nogle fra kredsen. Mor lagde et langt spor og det lå en lille time. Jeg gik det faktisk ret pænt men pludselig gik jeg af sporet, ved ikke hvorfor. Snusede meget rundt og fandt så sporet igen. Godt det ikke var en prøve.

Om onsdagen, efter træning, plejr jeg at gå en lille tur enten ved træningspladsen eller på GM sammen med Laika. Det er sjovt. Jeg puster mig altid op i starten men når vi så har snust godt og grundigt til hinanden er det ok. Så løber vi og leger. Laika ved vist godt fornemme jeg er større end hende, for hun smider sig ned når jeg kommer løbende, men jeg kan alligevel mærke hun er ved at blive større og viser temperment.

Vi er begyndt til træning at der er to der skal gå det B program de nu er nået til, altså en slags prøve. Det er rigtigt godt for mor - måske hun så får mere ro på nerverne næste gang vi skal op. Der bliver snakket om forløbet bagefter - både træner og holdkammerater skal kommenterer forløbet.

Her er far og jeg så på til en af vores cykelture.

I denne uge har vi haft lidt travlt, der har været en masse småting, i min træning, mor gerne ville ha pudset af inden Hvidore open søndag d. 7 sep.

Vi har trænet hver dag, ikke så længe af gangen, men intensivt.  Været på træningspladsen og gået delmomenter.
En eftermiddag kørte vi også til Hvidovre kredsen for at jeg skulle blive bekendt med den andens kreds lugt...

Mor gør meget ud af at jeg kan træne alle mulige steder - altså holde fokus på mor - uanset hvor vi er.
Så mener hun at det hele kan sættes sammen et hvilket som helst sted...
Men træne når der er andre hunde tilstede kan vi ikke øve for meget, for indrømmet jeg synes det er sjovt at se på de andre hunde og en gang imellem får jeg lyst til at rende over til dem - så er jeg ikke populær hverken hos mor eller de andre hundeføre...

Tilbage til træning - det går fint. Vores svage punkter er at jeg presser mor under gang og taber lidt fokus i gruppen. Gruppeøvelsen er svær at øve - det er ikke så tit man bare lige møder fire mennesker, på sin tur, der gider gå gruppe, så mange gange går mor og jeg gruppe rundt om havestole og andet.

Hvidovre open er en konkurrence mellem forskellige kredse. Hver kreds stiller med et eller flere hold og så gælder det om for hvert hold at få flest point. I Hvidovre open er det kun B programmet der bliver konkurreret i.
Kreds 30 stillede med hele 12 deltager, fire hold, og løb da også med sejeren.

Da mor og jeg skulle på banen skete der det der plejer når vi skal vise hvad vi kan...hun ligner en der kan besvime når som helst..og hun gør nogle ting hun normalt ikke gør... Denne gang havde hun en underlig gang, hun gik nærmest med høje knæløftninger. Det kan jeg jo ikke fortælle hende, men det sagde nogle af de andre deltager bagefter....

Vi huskede hele programmet og prøvede virkelig at trække vejret flere gange...mor trak det så rigeligt at hun bagefter måtte drikke af mit vand...hun var som en hel sandkasse.
Men selv og det er slemt at være på er det også en stor tilfredsstillesle at vise det man har trænet så meget på og når det så går godt er det en total oplevelse!!

Og godt gik det vi endte med SG og 91 point!!
Det bedste var at apporten faktisk ikke var det store problem. Jeg skal sidde mere stille i udkastet lidt mere lige foran mor og ikke tygge i apporten (må lige sige tyggeriet er intet iforhold til hvad det var engang).

En hyggelig dag hvor vi så mange dygtige hundeføre og hunde.

Lenette har taget nogle billeder af mor og mig - på banen -  som er sat ind på: Hvidovre open under Foto af Samba.

Her har mor det der underlige "fjern i blikket" på, lige inden det er vores tur.

Der er sat lidt billeder ind under: Foto af Samba og HAS 2007.

De sidste par uger er det gået godt med træningen.
Vi er kommet ind i en god rytme og livet er nu næsten helt som før jeg fik hvalpe.
Al opmærksomheden - fra hele familien -tilfalder nu mig og det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med!!
Jeg får cykeltur et par gange om ugen, tre gange træning i kredsen. 2 x c-arbejde og 1 x lydighed. Spor bliver det også til...jo vi er på niveau igen.

Der var indskrivning i kredsen d. 11 aug. og der mødte vi Laika. Jeg kunne tydeligt kende hendes lugt og vi legede godt sammen.

I c- arbejde går det fremad, der bliver trænet meget på at jeg skal lære kun at gø på de rigtige tidspunkter og ikke bare hele tiden - som jeg har for vane.
Hvis jeg bliver ved med at gø bliver ærmet smidt og jeg bliver forladt og hvor sjovt er det ... når jeg så tier stille får jeg bid. Så mit gøen bliver mindre...jeg gider ikke bare sidde der og glo!
Mit bid og standhals er ved at være godt ...så mor ser vist lidt lyst på frmtiden ...

Lydigheden til en BHP1 træner vi meget på. Det er spring, A - spring og fremadsendelse.
Henry var med på træningspladsen en dag og tog lidt video, så se lige vores spring og apport.

Det er skønt at være startet til lydighed igen og jeg er meget opmærksom på mor, hun behøver ikke være nervøs og tro jeg har glemt det hele. Men godt nogle ser på vores træning for man kan ikke se sig selv og kan hurtigt få nogle dårlige vaner....

Mit udseende er også ved at være på plads, ikke så mager mere og figuren er som før jeg blev gravid. Det er der mange der roser mig for, ingen hænge bryster og flad mave.
Mere pels er dog stadig ønskværdigt.

Dejligt at træne igen.

Her de sidste uger har vi holdt lidt lav profil, hvad træning angår, forstået sådan at det har været varmt, mor er rigtigt startet op på job efter "barsel" orlov og ferie. Hun siger det er hårdt og skal finde rytmen igen....men alligevel kommer jeg på lang tur og træning næsten hver dag - hvor kommer energien fra - hun må jo kunne li det!!

Vi må heller ikke glemme sommer C - det er skønt at gå til.
Sidste gang prøvede vi et kårings program, det vidste vi ikke rigtigt hvad gik ud på, men vi fulgte med så godt vi kunne - det gik faktisk rigtig godt. Jeg er ikke bange og løber med fuld kraft fremad i det lange stop. Vi fik ros af Robert og det siger ikke så lidt... 
Min lydighed er dog stadig ikke smuk, men vi arbejder på det bliver bedre!

Vi går spor og arbejder meget med dæk ved genstand, det er ikke hurtigt nok jeg dækker...så vi er gået lidt tilbage i indlæringen.

Apport går meget bedre. Mor og jeg er ved at finde ud af den øvelse sammen - det er lige før det er sjovt.

Vi har også været ude på tur sammen med Mark og Laika, en af mine hvalpe.
 Vi mødtes i nærheden af Brøndbyøster og gik en god tur i området derude.
Jeg synes det er sjovt at gense mine hvalpe - tror jeg nok - jeg har vist stadig noget jeg kan lære dem!
Laika starter til hvalpetræning i kreds 30 - tror hun tager sin far Mark med.
Desværre glemte mor kamera, så vi kan ikke vise hvor flot Laika ser ud - sammen med mig!

Vi har været på tur med Dorthe og Lima, den anden tævehvalp. Det var også rigtigt hyggeligt. Bagefter var de med hjemme hos mig i haven og der legede Lima og jeg vores ynglingsleg: trække tov.
Se øverst oppe billed af Lima og jeg.

Mor har været i kontakt med alle hvalpekøbere og det går godt alle steder, dejligt!!

Far cykler også med mig, mine muskler skal genopbygges... så ringe ser jeg heller ikke ud mere...

Min pels er begyndt at blive siddende og der kommer mere af den - jeg er absolut heller ikke for tynd mere...det går fremad - tror snart jeg vil se mig i et spejl!!

Behøver ikke gemme mig bag solbriller mere..

I denne uge startede vi til sommer C.
Altså forsvarsarbejde.
Det var dejligt. Det er længe siden, det kunne både mor og jeg mærke.
Ikke fordi jeg havde glemt det, bare fordi jeg var så tændt!!
Vi havde ikke ret meget lydighed på, jeg skulle lige have lov at bide og få drifterne det rigtige sted hen først.
Kan godt mærke de andre hunde på holdet ikke har haft hvalpe og "ligget stille" i flere måneder, men vi skal nok komme efter det!!
Men rart var det og vi glæder os til næste omgang C-arbejde.

Vi har trænet spor og dæk ved genstande og det går fremad.
Cykeltur har vi også nået.

Fredag blev der pakket ting i en kuffert og ud af døren for far, mor og Lotte...hallo havde de ikke lige glemt mig??
Men nej jeg skulle blive hjemme sammen med Henriette, det var også godt nok.

Den uge fik jeg meget opmærksomhed...der kom mange unge mennesker på besøg...ikke alle var lige glade for mig i starten, men så opdager de jeg er total fredelig og så kan de slet ikke lade mig være....
Jeg er glad for jeg var hjemme fordi så kunne jeg nemlig passe på både Henriette og huset.
Alt skulle jo helst være godt og iorden når resten af familien kom hjem og det var det også.

Imens mor var væk tabte jeg endnu mere pels, så ingen pels, næsten ingen aftegninger og helt lys...mor trode jeg var blevet til en grå schæfer...hun propper god mad i mig så jeg kan få min pels og mine fine farver igen!!

Første uge i mit nye eller gamle liv - kald det hvad i vil.
Det har været en meget stille uge og så ikke alligevel, for jeg har trænet næsten hver dag og fået al opmærksomheden på mig igen - og det er ikke så ringe endda!
Har gået spor og cyklet, planen er vist at jeg skal i form igen.
Jeg ser ikke for køn ud....har mistet næsten al pelsen og bliver børstet hver dag for ellers ligner huset "ja jeg ved ikke hvad" - siger mor.
Jeg må indrømme jeg har også sovet en del - trægte til det - hårdt at ha være mor til fem.

Søndag blev bilen pakket og vi kørte til Kreds 55, hvor der blev afholdt Kombiskue. Der havde mor sat tre af mine hvalpe stævne.
Jeg troede et kort øjeblik det var mig der skulle i ringen, men nej tak, ikke lige nu!!

Jeg hilste på Luka, Lucky, som hedder Indy nu, og Laika.
Godt nok er det mine børn, men den helt store gensyns glæde havde jeg nu ikke...jeg tolererede de var der. 
Jeg havde mine børn med på agility banen, det var ret sjovt, de blev hurtigt trykke ved at kravle igennem tunnelen.

Så er det os to igen.

Start med at se de søde videoer: Trækkeleg.
Se også billeder: Hvalpe 7 uger.

Det har igen været en begivenhedsrig uge.
Alle hvalpene er flyttet!

John og Johnny fra Lolland var de første der hentede hund. Deres hund er Leikon.
Det er en lang køretur for en hundehvalp, så Johnny var glad for Leikon havde prøvet at køre bil et par gange.
Jeg har hilst på Johnny og familie nogle gange nu, og det er iorden de er her. Jeg var lidt overrasket over de tog Leikon med i bilen og kørte...men det må de jo have fået lov til.
Jeg har stadig nok at se til med de fire andre hvalpe.
Jeg ved Leikon kom godt til Lolland og han nyder at være der!!

Jane og familie var de næste der hentede hvalp. De har også været her flere gange...men denne gang tog de sørme også en hvalp....puttede den ud i bilen og kørte...mon det skal være sådan???
Deres hvalp er Luka. Luka kommer til at bo sammen med to hunde, en kat og vist flere andre dyr også. 
Jeg har hørt han har det super godt i Slangerup.

Tredie hvalp tog Mark med hjem.
Det er Laika.
Han har også været her flere gange og som de andre tog han en hvalp i bilen og kørte. Ved ikke rigtig om jeg snart tillader flere at komme...
Men på den anden side, jeg ved hvalpene bliver større og der kan jo ikke være seks store hunde her!!
Mark har fortalt at Laika pev hele vejen hjem til Brøndbyøster, han var lige ved at tro der var hændt hunden noget!!
Det er over nu og Laika har det som blommen i et æg.

Puha...så fik vi et par dag med lidt ro hvor der kun var to hvalpe tilbage. Det var rigtigt hyggeligt!
Jeg legede med dem og vi var på forskellige små ture med mor.
Mor sagde flere gange at det var på tide de to sidste blev hentet...de var lige ved at falde for godt ind i familie...

Lørdag kom Pernille og familie og hentede Lucky.
De har også været her før, men det er lidt siden så de syntes Lucky var blevet meget stor og total dejlig.
Jeg blev ikke overrasket denne gang.. nu er jeg vandt til at man tager en hvalp og kører. 
Pernille har fortalt at det er gået fantastisk godt med Lucky - lige før han er renlig...

Lima er her hos os.

Da de var kørt med den sidste hvalp trængte mor og jeg til at være lidt alene... så vi gik en god tur - og så var der ellers leg i haven.

Det er godt for mig at vide at mine hvalpe er kommet til nogle rigtige søde mennesker. Hvalpene vil få al den opmærksomhed og omsorg de har brug for. Alle familier har fulgt hvalpene lige fra de blev født og alle har glædet sig vildt til at få deres hvalp med hjem!


Her søndag morgen sidder jeg så alene tilbage...igen. Jeg var lige en tur kælderen og se om der var hvalpe...det plejer der jo at være...men nej ikke flere.
Sådan skal det være!
Nu skal vi til at finde vores normale hverdag frem. De sidste tre mdr. har den "stået på hvalpe" og det har været fantastisk-ingen tvivl om det!
En enorm oplevelse for hele familien.
Mor snakker om at hun vil have et kuld til. Ja, ja det kan hun sagtens sige....det er ikke hende der føder dem...
Men inden det næste kuld hvalpe skal jeg bestå en BHP1 og igennem en alvskåring...så mor og jeg må vist kridte poterne og gi den gas her i efteråret.
 Dejligt for vi elsker begge at træne og glæder os til at komme igang igen!

Mor og jeg siger på gensyn og tillykke til de nye stolte hundeejer!

Ja så er hvalpene gået ind i deres 7. uge...som tiden dog flyver afsted.
Sidste ormekur er gået igang og det har været nemt, de sluger pillerne fint med leverpostej på.

Der er rigtig gang i hvalpene nu...de slås meget-leger meget-spiser meget-tisser meget-skider meget-sover meget-bliver kælet meget-aktiveret meget...osv osv..
Indhegningen i haven har far taget væk, den har hvalpene ikke brug for mere. De piver og hyler hvis de kommer der ind. Den ene morgen da de var kommet der ind, og ventede på mad, fik de i fælleskab mast et hul i nettet og vupti stod de alle foran udestue døren og pev...så væk med det hegn.
Mor havde engang et nogenlunde pænt blomsterbed, men det er bogstaveligt talt nedlagt. Hvalpene synes det er dejligt at ligge der...
Vi har været meget heldig med vejret hele denne periode, skønt for hvalpene og for far og mor at hvalpene har kunnet være så meget ude.
Det er nu også rigtigt hyggeligt med hvalpe der sover under bordet på teressen...

Jeg har vist ikke fået fortalt så meget om mig selv...men sådan er det og have småfolk....de tager meget tid.
Der har heller ikke været meget plads til mig....må jeg sige, men jeg kan se mor gør hvad hun kan!! Der er mange praktiske ting der skal ordnes i andledningen af mine hvalpe.
Mor og jeg har dog ca. en gang om ugen nået at gå spor, det er dejligt og jeg er faktisk blevet rigtig god til at dække ved genstande -  og knæk volder ikke de store problemer.
Almindelig lydighed bliver også sådan nogenlunde holdt ved lige...men mor siger der virkeligt skal strammes op, nå vi nu engang bliver alene igen.
Men man kan ikke nå alting og mor vil have lov til at nyde hvalpene, imens de er her siger hun, så det lader jeg hende gøre.

Se de nyeste videoer af trækkeleg i haven.

Ja, sådan ser man ud når man er godt på vej til 8 uger...hænge øre- store poter-rundmavet-men hold op hvor er han dejlig alligevel!!!

Der er sket meget i denne ugen.
Hvalpene er blevet store og de trænger til at opleve hele tiden, alt er jo nyt for dem og hele verden ligger for deres poter....

Alt det der med mad og om de spiser nok er vi kommet over. Det fungerer bare. De ved også at når de kommer i kælderen, er det for at sove!
Fem hvalpe grisser meget iløbet af natten. De skubber og leger med hinanden, så de er noget klistrede og ulækre om morgen. Derfor starter mor med at vaske dem med en vaskeklud, så siger hun de er lækre igen...måske er mor lidt sippet, men på den anden side sådan som de kysser hvalpene er det forståligt nok...
Derefter skal kælderen ordnes, alle skal have mad og jeg gåtur. Jo der er nok at se til!!

Jeg tillader stadig hvalpene en lille hyggetår, men ikke meget. Jeg leger med dem og prøver at sætter lidt styr på begreberne.... De slås meget. Der er meget lyd på nu og de viser tænder overfor hinanden.

I denne uge har de atter været på et par køreture, ude at gå lidt tur sammen med mig og med familien alene. Hvalpene er nu meget af tiden i hele haven og huset.
I søndags blev de øretatoveret, puha godt der blev sagt at jeg ikke måtte være der!

Tirsdag formiddag pakkede far og mor bilen med mine hvalpe.
De kørte til Søborg så Tina og Rene kunne se hvalpene.
Hvalpene lavede en frygtelig larm på hele turen derhen, selvom mor sad og gav godbidder ...når de indimellem tav stille....
Hos Tina og Rene kom hvalpene i haven og så blev der ellers snakket hunde, en meget hyggelig formiddag og far og mor lærte vist et eller andet..
På hjemturen var der stille i bilen, al energien var brugt op på køretur, løb og leg.

Hvalpene er nu fordelt og alle kan begynde at kalde dem for deres rigtige navne.

Det er et L - kuld.
Hanner hedder:
 Leikon, Luka og Lucky.
Tæver hedder:
Laika og Lima.
Jeg synes det er nogle fine navne.

Jeg kan godt fortælle lidt om ham der tatovøren Erik Christensen...Han så meget flink ud da han kom og han havde også taget sin søde kone med...men al venligheden holdt hurtigt op. Han havde en lille værktøjskasse med og der i lå der turtur instrumenter...
Så blev der sagt at jeg skulle væk...ud i bilen, der kunne jeg så hygge mig de næste par timer med lidt vand under parasollen...
Jeg hørte der blev sagt mor skulle tage en hvalp af gangen og holde dem imens øret blev sprittet af og stemplet sat!!
Det var slet ikke så slemt...., mine hvalpe er seje og pev næsten ikke... drengene var de værste, de var lidt mere pivede end de to tæver, men sådan er det også i menneskeverden kunne jeg høre de sagde....
Hvalpene faldt derefter isøvn og selskabet drak kaffe og spiste æblekage.
Karin og Karsten var også kommet for at se det hele gik rigtigt til. 

Mor forsøger endnu engang at få et billed af hende og alle fem hvalpe..de er der - men ligger lidt oven på hinanden.