Ugen startede lige på og hårdt: Ormekur.
Denne gang var det ikke helt så nemt at give hvalpene kuren. Mor havde lidt problemer... de har mange kræfter nu og er der noget hvalpene ikke har lyst til protesterer de! Men ned kom det.

Hvalpene er i denne uge virkelig gået til maden. De spiser rigtigt fint allesammen. Flere gange har de spist helt op så nu skal de til at have noget mere. Jeg kan se mor har styr på det.
Jeg har heller ikke så meget lyst til at give dem mælk mere... de har sådan nogle skarpe tænder og deres små klør ridser min hud på maven...det er lidt min egen skyld jeg kunne bare lægge mig ned, men det gør jeg ikke.
Jeg bestemmer når de må sutte - for det er mig der kan springe over hegnet og ind til dem -  og ikke omvendt.
Hver gang jeg nærmere mig hvalpene styrter de efter mig. Jeg kan faktisk motionerer dem frem og tilbage i indhegningen i haven. Det ser ret sjovt ud.
Hvalpene har fået deres første godbidder, både spredt ud på græsset og enkeltvis fra hånden. De har også prøvet at få lov til at "tygge" i en klo. Det var de vilde med. Det holdt jeg øje med uden for hegnet, for vi er ikke sammen når der er mad på spil ...jeg bliver meget vred på dem hvis de tror de skal spise før mig...og det er der ingen grund til ,der er nok mad til alle - også mig.

Nu er hvalpene flyttet i kælderen når de skal sove. Vi havde et par anstrengende nætter med meget uro! De fornemmede jo mig uden for lågen og det bliver jo tidligt lyst...så ikke meget ro...Alle var meget spændte på hvordan det skulle gå den første nat i deres nye bolig....ville de hyle og pive eller...
Jeg syntes nu også det var lidt mærkeligt de blev flyttet, så jeg var nede at se til dem et par gange, men valgte så at falde til ro i mor og fars soveværelse, som jeg plejer. Derefter blev der total stille i kælderen og hvalpene vågnede først op næste morgen da jeg så ned til dem. Dejligt for os alle!!!

Hvalpene har også været på deres første køretur. Det nytter jo ikke noget de flytter hjemmefra og aldrig har prøvet at køre, de skulle jo nødig blive køresyge.
Og dagene for de flytter nærmer sig med storm skridt!
Det snakker familien meget om, hvordan de skal tackle det!? Det skal de nok klarer - de har jo mig!!
Men tilbage til kørerturen.
Alle hvalpene kom ind i mit bur bag i bilen og så startede turen. Det var sightseeing af Karlslunde for hvalpe.
Hvalpene lavede en frygtelig støj i starten, men faldt forholdsvis hurtigt lidt til ro.
Da de havde set nok kørte de til mormor og morfar og alle hvalpene kom ud i deres have. Det var en stor udfordring, mange nye ting de kunne komme til - så som blomster, jord og sand, men de var lige glade de styrtede rundt og underholdte godt.
Efter vandkamp i vandskålen kørte de hjem og på hjemturen var der ro, hvalpene var død trætte og da de kom hjem til deres vante territorium faldt de straks i søvn.

Hvalpenes leg overfor hinanden er godt nok også tage meget til. De bidder i hinanden, slogs og trækker i hinandens haler. De viser tænder og sætter lyde på!
Men det er helt naturligt og så dejligt at følge med i.

De leger nu trække-lege med deres legetøj/skindstykke både ned hinanden og med der ellers gider...I det hele taget udstråler de nysgerrighed, gåpå mod, selvtillid og tillid.
Nogle rigtige djlige unger jeg har fået mig.

Hvalpene har fået klippet klør igen, det er både for min skyld og menneskernes skyld.
De kan godt nok rive  når de sådan hopper op.
Måske kan man også klippe deres skarpe tænder??

Som mor til 5 kan man godt trænge til at være lidt moderne...

I denne uger er mine hvalpe virkelig begyndt at kommer vidt omkring, de skal rigtig se sig om og det er ikke altid lige praktisk med 5 hvalpe i hele huset...så der er blevet lavet nye forholdsregler - altså far måtte på job igen.

Hvalpen kan nu alle komme op af kassen og det sket over en nat. Da mor stod op og gik ud i køkkenet får at se til mig og hvalpene lå der bare fem små klumber, og så den store mig, spredt ud over gulvet i hele huset. Og ikke nok med det der lå tissesøer og pølser flere steder. Så sagde mor "det går ikke, nu må vi "indhegne" køkkenet"!! Og sådan blev det.

Far kørte ud og købte et træhegn der blev sat op ind til stuen, der blev det sat børnelåger op i dørkarmene, så nu er alt igen i "rammer".
Der er indkøbt så meget hegn at der bliver lavet en lille gård i kælderen, så mine hvalpe kan være der, når vi skal til at sove hver for sig.

Det går rigtig godt for hvalpene med at spise, de får mad tre gange om dagen og er også begyndt at drikke vand selv. Men tag ikke fejl af at de stadig elsker at sutte hos mig, jeg gider det bare ikke altid. Nogle gange er de også så hurtig at jeg ikke når at lægge mig ned inden de overfalder mig.
I denne uge har vi lånt en "madbar" af Karin. Den er rigtig smart, hver hvalp får sin egen skål og alligevel spiser de sammen. Så er der også lidt mere srty på at alle får mulighed for at spise lige meget.

Hvalpene er nu blevet mere voldsomme i deres leg overfor hinanden, det er også et skridt videre i deres udvikling. De er begyndt at lege med trækketov og bold, de er meget opmærksomme på alt der rører sig...også tær og ben!!! Det gør vist lidt undt med de skarpe tænder de efterhånden har fået.

Jeg skal måske også fortælle lidt om hvordan det går med mig.
Jeg er i en lidt sølle forfatning nu..er begyndt at fælde og maven er jo halt bar for hår, så jeg er bestemt ikke et kønt syn iøjeblikket.
Tynd er jeg også, rygrad og ribben ses alt for tydligt, ikke fordi jeg bliver sultet, men bare svært at holde vægten. Jeg har også haft dårlig mave et par gange, måske pga alt det jeg stadig rydder op efter hvalpene, selv om familien altid fjerner hvalpenes efterladen skaber når de ser det.

Der er heller ikke meget tid til andet end almindelige gåture. Hvalpene tager tid fra os alle sammen, -sådan er det. Mor har lovet mig at det nok skal blive min tur igen når hvalpene engang flytter. Lige nu skal vi bare nyde dem.

Man skulle ikke tro sådan en lille hund kunne lave narrestreger...

Hold da op, hvor går det hurtigt fremad med mine hvalpe nu. Hver dag sker der noget nyt.
Sidste nye billeder under Foto hvalpe 3 uger, ser i hvordan de spiser mad for første gang.

I denne uge har de udviklet deres syn, hørelse og lugtesans. De er ved at være meget opmærksomme på hinanden, på mig og på omverden.
En hel ny verden åbnede sig også for dem da de første gang var på græs i haven.
Far har lavet en fin indhegning, men der skal noget hønsenet nederst, for ellers smutter hvalpene ud gennem hullerne, selv om de er små er de hurtige...
Det udvikler deres motorik meget at være på græs - .
også deres stemmer - ...det lød som er hel zoologiskhave der havde hungersnød!!
Se billeder under Foto af hvalpe.

De bliver bedre dag for dag til at gå. De forsøger så godt de kan, men mange gange ruller de rundt som en tumling.. De er også så småt begyndt at lege og "knurre" af hinanden. Der er kommet lidt legetøj i kassen, det viser de stor interesse for.

Hvalpene er nu startet op på deres første ormekur og har fået klippet deres klør. Jo de bliver skam passet godt!!

Hvalpene nærmest overfalder mig - hvis jeg har været på tur eller ligget et andet sted end lige i
kassen - kravler rundt og piber helt vildt når jeg så kommer tilbage. Lidt sådan er det også når familien kommer og sidder ved kassen - mine hvalpe kender dem - forståligt nok for familien er der næsten hele tiden..

Det med maden gik rigtig godt, jeg er sikker på de nok skal blive gode til det også, jeg skal jo kun die dem tre uger endnu, så må de klare sig selv.
Der var et større oprydningsarbejde efter maden, men jeg hjalp til.....

Mine hvalpe har fået tænder, men selv om de er små er de skarpe nok, så mine bryster er godt slidte!!!

Masser af nye billeder og som noget helt nyt video af fødsel og frem til nu.

De her uger går meget med at hvalpene forsat udvikler deres sanser.
Synet bliver bedre, de kan følge bevægelser nu, hørelsen bliver bedre, den er snart helt færdig udviklet.
Vi har været meget heldige med vejret, hvalpene har været ude ligeså meget tid det har kunne lade sig gøre. Solen har skinnet og det har været varmt. Hvalpene har helt naturligt instinket i sig om at søge skygge. Derfor ligger de og sover under solsengene. Oplevelserne udenfor er meget sundt for dem , det udvikler motorikken, hørelsen-af lydene udenfor-, den naturlige træng til at besørge ude fremmes og lugtesansen ved de nye lugte af græs og andet.

Der har også været mange mennesker og besøge mine hvalpe...jeg hilser meget længe og meget glad på dem alle -altså menneskerne- ...for de har en tendens til at styrte over og se på hvalpene, men de skal jo ikke glemme at det er mige der er hvalpenes mor og min skyld de er her!!
Jeg tager det helt naturligt og afslappet nu når menneskerne tager hvalpene op og kæler med dem, har fundet ud af at de ikke tager dem fra mig.

Som sagt har der været mange besøg og jeg ved det er godt for mine hvalpe at stifte bekendskab med så mange forskellige slags som muligt...Der kommer nogle i alle aldre, størrelser og udseende...Der er livlige små børn, ældre med rollator... ja hvalpene har set meget allerede. Hvalpen er ikke bange for nogle af dem, de er meget tillidsfulde og trykke og det er rigtigt dejligt.

Alle hvalpe bliver taget op enkeltvis og nusset og talt til og mor konstaterer mange gange hvor perfekte de er-selvfølgelig!

Hvordan hvalpenes personlighed er er stadig alt for tidligt at udtale sig om, der går nogle uger endnu, de er stadig i fasen at skulle overleve og få indtryg af den stor verden.

Mor og en af mine hvalpe.

Der er sket meget i denne uge med mine hvalpe!
I må straks se de nye billeder.

Man må sige mit liv i øjeblikket er noget anderledes.
Jeg spiser, giver mad til hvalpene, soignerer dem, spiser, giver hvalpene mad.....osv...ja det er stort set min hverdag!
Jer har brug for lidt mere fred fra hvalpene og er begyndt at gå længere ture med mor igen. Det er vi begge glade for. Lidt træning kan vi heller ikke holde os fra, jeg skulle jo nødigt glemme det hele. Mor savner vist meget træning i kredsen, især disse dage hvor vejret har været så skønt.

Jeg ligger noget mere uden for hvalpekassen, de kan godt klarer sig uden mig ved siden af hele tiden. Det er helt normalt! Jeg sover også lidt inde ved far og mor igen, men ligeså snart hvalpene giver lyd fra sig farer jeg derind.
Når jeg sådan forlader kassen, bliver der en værre spektakel, de piver, små bjef og kravler rundt. Så finder de hinanden og falder i søvn. Når jeg så kommer tilbage i kassen starter spektaklen forfra indtil alle har fundet noget at "sutte" på.

Hvalpene er blevet vejet og de har alle nu taget over det dobbelt på af deres fødselvægt. Det kan man også se og jeg kan mærke det, når jeg skal vende dem om, for at ordne dem. Nu er jeg ikke så blid mere, for de har så mange kræfter nu at de gør modstand. 
Hvalpene har en lækker blød pels, en dyb sort farve med fine brune aftegninger. Jo det ender med det bliver rigtige schæfer.
Her fredag - lørdag kom der også lidt øjne hos de fleste af hvalpene og søndag havde alle øjne.
Hvalpene er, også her i weekenden, rigtig begyndt at øve sig i at løfte deres runde mælkemaver fra tæppet - altså de prøver at gå....
Min familie siger det er fantastisk så hurtigt hvalpene udvikler sig, de bliver vist aldrig trætte af at kigge og røre ved dem. Men rolig de har ikke glemt mig, jeg for stadig kys og kram!!

Det har været en travl uge. Alle hvalpekøbere har været her og set på mig og mine afkom. Jeg kender jo ikke rigtig alle disse mennesker, så jeg er meget påpasselig overfor mine hvalpe. Det har jeg ret til at være - men jeg kan mærke alle er meget søde og rare og jeg er sikker på mine hvalpe vil få det godt i deres nye hjem. Dejligt!

Hej, hej...

Her, mandag eftermiddag, efter en stille og rolig nat er jeg er nu nået lidt videre i min fødsel.
Jeg er nået dertil, hvor man kalder det for opblokningsperioden.
Temp. forsat lav, har ingenting spist og været ude flere gange for at besørge.
Kan i perioder ikke finde ud af hvor jeg vil være, ligger de underligste steder, puster og stønner, graver lidt i min fødekasse....altsammen meget normalt, jeg har nemlig læst mor over skulderen!!

Jeg har altid sovet i far og mors soveværelse, men det er så lille at der vil de ikke have jeg føder. De prøver at lokke mig med ind ved siden af, hvor fødekassen er parat.
Høm.. det er jeg ikke så vild med, men det hjalp gevaldigt da mor lagde sit nattøj i fødekassen og tog en seng ind ved siden af.
Nu blev det trygt og hyggeligt og vi sov et par timer. Det kan jo være at vi skal være vågne hele natten.

Ganske rigtigt vi kom til at være oppe noget af natten!

Det var lidt svært at vide hvornår det skulle ske, så pigerne tog til deres planlagte aktiviteter, men jeg overraskede! Ved 17 tiden var min temp. stadig lav, men jeg blev mere og mere urolig....og ved 18.30 tiden var temp. begyndt at stige og dermed et godt tegn på forestående fødsel.
Mor ringede til Karin og hun mente også jeg var godt på vej..og for ligesom at overbevise dem om hvalpene ville ud "lod jeg vandet løbe" ca. 18.45.
Karin ringede til Tina og begge var her ganske hurtigt.
 Jeg fik presseveer 
og
 kl. 19.35 fødte jeg en tæve på 484 g.

Hun kom ud med bagbenene først, det så vi ved at hendes hale spids hang ud. Hun var jo den første og jeg var lidt stram så det gjorde undt. Jeg fik lidt hjælp og vupti var hun ude. Fosterhinden var gået i stykker så den skulle jeg ikke bide i, kun navlestrengen skulle bides over.
Jeg snusede lidt til hende og så satte alle moder instinkterne ellers igang!
Jeg slikkede og slikkede, hun skulle jo være ren og lungerne stimuleres. Mor sagde det var fantastisk at jeg selv kunne finde ud af det, men jeg er da en ordentlig mor!!
Nu havde jeg ligesom noget at bestille, jeg soignerede hende og det hjalp så de næste veer ikke føltes så slemme. Da de kom flyttede jeg mig uroligt rundt i kassen, rejste mig op og hov pludselig hang der en pose ud af mig. Næsten sådan sagde mor og der 

 kl. 19.50 fødte jeg en han på 560 g.

Her bed jeg fint posen/navlestrengen i stykker og så slikkede jeg ham...nu var der to og tage sig af...
Så hvilede jeg lidt, pustede lidt fik igen pressetrang, rejste mig op og

kl. 20.24 fødte jeg en han på 412 g.
 
Nu har jeg lært hvad man skal gøre når der kommer en hvalp, det var praktisk for jeg kunne mærke der var flere på vej..
Det var bare lidt underligt at far tog hvalpene og lagde dem i en lille kurv, han sagde han ville vide deres vægt..det var ok for jeg fik dem hurtigt tilbage, det holdt jeg nøje øje med!
Nu gik der så noget tid inden den næste hvalp, men den passede fint for så nåede alle tre piger at komme hjem, så de kunne overværrer mig føde en hvalp.Tænk det er så intresant? Alle sagde jeg dygtig og at det var så fint at jeg fandt mig i at få hjælp også fra "fremmede", men det har mor lært mig at man skal.
Så trak det op til veer igen og hvalpene fik en ekstra omgang...jeg rundt i kasse op at stå, ned at ligge og så en pose igen...og

 kl. 22.30 fødte jeg en tæve på 474 g.

Jeg gjorde igen det man skulle og nu var der nok at holde styr på. De små piver, mosler rundt..ja kasse er er blevet levende..
Igennem fødslen blev jeg tilbudt lidt energidrik og et par små lufteture. Det var dejligt.
Familien og hjælperne nåede både kaffe, vin og hygge snak. Det var jo heller ikke dem der havde ondt!
Veerne tog til igen og 

 kl 23.07 fødte jeg en han på 470 g.

Lige så snart jeg havde ordnet hvalpene blev de lagt til, så de kunne få min gode mælk. Det stimulerer også mine veer og 

  kl 23.48 fødte jeg en han på 512 g.

Det blev så den sidste hvalp. Man var lidt i tvivl for min mave var stadig lidt stor, men jeg havde jo også spist alle moderkagerne... og livmoderen trækker sig jo ikke bare sådan lige sammen.
Jeg kunne godt selv fornemme det var overstået.
Jeg pustede ud, nussede de små og der faldt ro over feldet. Alle havde en brystvorte at sutte på!

Karin og Tina tog hjem. Vi skylder dem en stor tak for rigtig god hjælp/vejledning. Mor har lært meget til min næste fødsel, det skal vi vist lige snakke om!!??
Som sagt før en dejlig aften for alle og ved 2 tiden gik vi til ro. Mor lå inde ved siden af mig og hvalpene, det behøvede hun nu ikke, men hun ville gerne!
Det var nu rart mor lå der, for når hvalpene pev/skreg for meget, - fordi de var kommet for langt væk - , lagde mor dem hen til mig.

Der er billeder på : Foto af hvalpe.

Tirsdag var en hektsik dag, mor skulle ordne så meget i andelidningen af mine hvalpe og så talte hun enromt meget i telefon.... Der har været stor interesse omkring min gravidlitet og mange skulle have besked om at nu var fødslen vel overstået. Alle modtog nyheden med glæde.
Når mor ikke talte i telefon stod/sad hun og betragtede mig og mine hvalpe. Jeg tror hun er stolt af mig! Hun klapper mig hele tiden og siger "dygtig hund" og "du er en god mor"!!
Selv om mine unger er små, blinde, ikke kan høre og kun lugte ganske lidt kan de komme langt omkring! Det er godt der er en kasse, ellers var de over det hele. Mine unger reagerer på varme/kulde og smerte.
Hvis de er kommet lidt langt væk fra mig søger de hen mod varmen - altså mig og det er ligmed mad.

Jeg har fået mad idag! Fik det serveret i sengen! Dejligt, for nu er jeg begyndt at blive sulten igen. Jeg synes allerede jeg kan mærke de der hvalpe suge næringen ud af mig. Der er heller ikke meget af min mave tilbage mere.

Om eftermiddagen kom dyrlægen og tilså hvalpene og jeg. Dyrlægen sagde min mave var tom og alt så fint ud. Hvalpene blev undersøgt og de var lige som de skulle være - selvfølgelig.

Vi var allesammen lidt trætte ovenpå aftenens/nattens begivenheder og jeg er ikke helt tryk ved situationen endnu - forstået sådan at jeg nødigt forlader hvalpene. Det bliver til en hurtig tur ud for at tisse og så trækker jeg nærmest mor hjem. Farer lidt forvirret rundt.... og så ind til hvalpene. Det er nyt endnu, men jeg skal nok finde en rytme.
Mor og jeg gik tidligt i seng, "vi" er jo vågne nogle gange iløbet af natten. Hvis de piver alt for meget lægger mor dem over til mig...

Onsdag morgen fandt mor desværre en hvalp død. Det var en han. Det er ikke unormalt, de første 3 døgn er altid kritiske. 

Jeg er god til at passe mine hvalpe, sørger for de er rene i alle ender....Jeg skubber blidt med snuden så jeg kan komme til, nogle gange ruller de helt om på ryggen, det ser så sjovt ud...

I dag kan jeg rigtig fornemme hvor slank jeg er blevet igen...hvis jeg ellers brugt spejl ville jeg sige "sikken flot figur kun tre dage efter en fødsel"!
Men men...mine bryster er begyndt at hænge.
Mor siger jeg skal passe på ikke at blive for tynd nu...hun går meget op i mit udseende!!

Onsdag aften blev hvalpene vejet, jeg går ikke så meget op i tal, men alle har taget på.

De næste par dage er gået stille og roligt og jeg er faldet helt ind i min nye rolle. Har lidt mere overskud nu og ligger ganske kort, engang imellem, uden for kasse. Jeg stikker som regl også hovedet ud i køkkenet når jeg kan høre de spiser...måske falder der noget af til mig.
Familien synes det er underligt jeg ikke er så meget sammen med dem....men jeg forstår ikke hvad de mener... for de sidder jo hos mig næsten hele tiden!
De siger de aldrig bliver trætte af at studerer hvalpene.

Lørdag holdt familien fest, men det generede ikke mig og mine hvalpe, vi havde det stille og fredligt, for det blev altsammen holdt i kældren.
Mor havde nogle med oppe et par gange, alle vil jo så gerne se. Det gik fint, mor snakker med mig, hun flytter på hvalpene og jeg holder godt øje med det hele!

Jeg må sige der er sket noget i denne uge, den har været ud over det sædvanlige....

Her er vi så.

Ja, ugen er ikke gået endnu, men jeg synes lige jeg må opdaterer lidt.
Her, fredag aften, har jeg ikke født endnu, men jeg er sådan set gået i fødsel.
Maven er "faldet" på plads, mælken er begyndt at løbe til jeg er hævet bagtil og temp på vej ned.
Appetitter er bestemt ikke så stor mere og jeg har kun lige lyst til at komme ud for at tisse.
Alle mors hjælper er orienteret om min tilstand så det hele er på plads.
Fødekassen på "Fødestue 1", er lige parat når jeg begynder at bygge rede. 
Familien lægger tit deres hænder på min mave og siger de kan mærke hvalpene sparke, det kan jeg så sandelig også!!
Lige nu er jeg ret rolig, hviler meget, jeg lader vist op!!!

Jeg har slet ikke trænet denne uge, vi har taget det helt stille og roligt for min mave er i vejen hele tiden.
Mor synes allerede det er meget langt tid siden vi har trænet.... det må hun vende sig til, jeg kan heller ikke træne så længe jeg dier mine hvalpe!

Det er ikke helt rigtigt jeg ikke har trænet.
Vi kørte i kredsen onsdag aften, bare for at mor kunne snakke med de andre....
Men dagens program var "forføgelsespor", så vi kørte med det samme ud til GM, hvor Erik havde lagt et MEGET langt spor, over 2200 skridt.
Jeg fik lov til at starte og derefter komme i bilen for jeg skulle ikke gå så langt bagefter.. kun mor fulgte de andre...
Jeg må sige de har været meget søde i kredsen til at tage hensyn til jeg var gravid. Der er taget hensyn til mit humør og kunnen. Tak for det, det har været dejligt.

Tilbage til sporet. Det gik rigtigt godt for mig. Snuden i jorden og så derud af. Mor vidste ikke hvor sporet gik hen, så hun valgte at stole på mig. Et godt valg! Desværre dækkede jeg ikke ved første genstand, selv om jeg havde set den, men anden genstand dækkede jeg ved og derefter blev en anden hund sat på. En anderledes måde at gå spor på. Nok sjovere når jeg senere på sæsonen kan sættes på sporet senere igen, det er det der er meningen.

Nu er vi så noget til søndag middag og der er stadig ikke sket noget......
Jeg har det sådan set som jeg har haft det sidste par dagen.Temp. lidt op og ned, lidt urolig, lidt træt så ja...ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om det! Vil gerne snart have det overstået og få min krop igen, jeg vil gerne løbe og lege men kan ikke....
Bare rolig jeg er igang med en helt almendelig fødsel og der er masser af liv i min mave!

Denne uge har været stille og rolig og sådan vil det være indtil jeg har født.
Jeg er meget "hævet" på bugen og det rumsterer rundt derinde... Mine bryster vokser og pelsen på min mave er begyndt at falde af...sådan at hvalpene kan die.
Jeg er ikke så hurtig som jeg har været, men jeg har det godt og det er det vigtigste... siger mor.

Tirsdag tog vi til ringtræning, det var nu mest for mors skyld, så hun kunne snakke lidt med de andre.
Det blev ikke til så meget træning fra vores side.
Mor blev sat til at løbe med en af de andre hunde. Det så rigtigt godt ud, hunden hun løb med travede det bedste den havde lært, så nu har de set at mor godt kan løbe..så nu kan de bare vente sig, vi er klar igen til sommer!!

Resten af ugen har den stået på gode lange ture. Lidt apport og dæk ved genstand kan man jo altid træne, stille og roligt, i sit egent tempo.

Lørdag var mor meget tidligt oppe, tog alt vores træningstøj på, så jeg troede jo at nu skulle vi på sjov! Men nej hun kørte uden mig!!
Hun sagde hun skulle til Mix Match i kredsen??
Er det ikke for hunde? Jeg kan da ikke forestille mig mor lave alle de kunster jeg plejer at udfører!?
Hun snakkede om at jeg ikke var "pæn" nok til at stille for en dommer lige nu og at der nok var nogle af øvelserne jeg ikke kunne derfor måtte jeg ikke være med! ØV ØV!
Jeg blev rolig da mor fortalte hun havde meldt sig til at stå på en post. Den post hun kom til at stå for var en plade på hjul, "en hund". Se billeder nedenfor.
 Hun kom hjem MANGE timer senere og sagde det havde været sjovt, men en lang dag, der havde været ca. 100 hunde med. Hun fortalte meget mere om Mix Matchen, men jeg gad ikke høre på det...

Føde kassen er ved at blive installeret i det rigtige rum og min temp. bliver målt reglmæssigt hver dag. Jo der sker nok snart noget, vi er alle parate.
Nye billeder under: Foto drægtig Samba...

En hund på en "hund" og mor trækker.

Tirsdag var vi til ringtræning, det er godt nok kedeligt, kan ikke forstå mor gider blive ved med at rende rundt der....
Hun siger hun synes det er svært at se om jeg traver, - det er det jeg skal -, når hun går/løber bag ved mig...sikken noget pjat, jeg har lært at trave og gør det næsten af mig selv, specielt når der kommer fart på.
Vi blev stillet op enkeltvis og skulle derefter løbe en omgang. Det gik rigtigt fint, jeg fik ros for både opstilling og løb, selv om maven vist skvulpede lidt....De sagde det var mor der ikke kunne løbe, men det er ikke rigtigt, hun tager bare hensyn til mig!!

Onsdag var vi til lydighed. Super træning.
Jeg er meget opmærksom på mor og ignorerer de andre hunde. Mor har også virkelig lært noget, hun tænker meget på sin kropsholdning og fokuserer på mig. Jeg kan mærke hun tager en dyb indånding og prøver at slappe af :-), så vi har kontakten før vi går igang med en øvelse.
Vi var igennem sit, dæk, indkald og løb fri ved fod.
Indkald er blevet bedre, jeg støder ikke ind i mor mere, sætter mig pænt næsten lige foran hende (lært via klik).
Vi lavede også nogle sjove øvelser hvor vi skulle gå ind imellem hinanden, hund og fører, og også  rundt om hinanden....jo på dette hold lærer vi at være parate hele tiden!

Torsdag trænede vi lidt herhjemme. Vi trænede apport og dæk ved genstand med klikkeren. Apporten er lidt urolig for tiden, så træningen går ud på at jeg sidder stille med apporten roligt i munden foran mor. Apporten bliver heller ikke kastet så langt ud, vi arbejder virkelig på et roligt bid.
Dæk ved genstand går godt, så nu går vi snart igang med at prøve det på sporet.
På lørdag skal vi til Karen og vise det vi har øvet os på.

Om aftenen gik vi et lille spor med to genstande. Denne gang var jeg ikke så dyb i mit sporsøg, som jeg plejer, men dækkede ved de to genstande...man kan da ikke det hele på en gang eller hvad???

Fredag - lørdag var der fødselsdag i familien, så den stod på morgen hygge i sengen med sang - den kunne jeg nu godt undværer - men ellers meget hyggeligt. Der faldt også lidt ekstra godbidder af til mig hen over weekenden - måske var det min fødselsdag?!

Lørdag eftermiddag kørte vi til Karen, hun havde et weekend kursus, hvor vi skulle vise det vi havde lært.
Altså hvordan man kan lære en "gammel" hund nye ting og ændre indlært adfærd med klikker. Vi er vist et godt eksempel på at det kan lade sig gøre. Vi skulle også se hvordan jeg reagerede/arbejdede når der var mange andre hunde. Der var ca. 12 andre hund i alle størrelser og racer... og jeg var på ukendt grund!!
Jeg tog skyklapperne på og koncentrede mig kun om mor.  Alle var vist overraskede over min fredelige optræden... det var også varmt og jeg er gravid!
Vi lavede flere øvelser, de lignede dem vi også arbejder med til træning, så helt ukendt var det ikke.
Det gik godt.
Vi viste apport øvelsen, men mor lagde lidt for stor ud. Kastede apporten for langt væk, så jeg tyggede lidt på den på tilbagevejen..ærgeligt. Dæk ved genstand gik derimod godt.
Hvis i vil vide mere om Karen Ulrich kan i se på: http://www.etologi.dk
Et sted hvor vi har lært utroligt meget og er glade for at gå.

Jeg er i denne uge blevet meget gravid se selv billeder herunder.

Det er vist Lotte de fejre her...

Livet er blevet lidt anderledes, noget mere stille og roligt og dog ikke! Der sker et eller andet inden i mig og vist nok også uden på... Svært at forklarer for jeg har aldrig prøvet det før.
Jeg er blevet mere fyldig fra brystkassens kant og ned, mine brystvorter er vokset, i det hele er jeg på det stadium hvor folk siger om mig: Er hun ikke blevet tyk? Eller: Er det en han?
Det er rigtigt jeg har ikke så pæn en figur og ingen talje iøjeblikket, men det skal nok kommer igen.
Pelsen på min mave er også begyndt at "stritte" lidt ud. Jo, jeg er vist rigtig gravid.
Mit humør over for andre hunde er lidt anspændt lige nu, de skal ikke komme for nær, det er nok hormonerne siger mor...
Jeg er også sulten og dog...nogle gange står jeg lidt og kigger på maden før jeg æder det, ned skal det, for hvalpene skal udvikle sig. Jeg sover meget iløbet af dagen, men også her siger familien at jeg udvikler mine hvalpe...hold da op hvor bliver de udviklet!!!
Jeg er begyndt at få "hvalpefoder" nu, der er mere kalk og andet i som hvalpene har godt af.
Min far har jo hele tiden sagt jeg fra drægtig så han begyndte tidligt at give mig en skefuld fiskeolie på min morgenmad. Det er bla godt for hvalpenes hjerner.
 Far har fortalt at det sagde han også mor skulle spise da hun var gravid, og det er da ikke gået helt galt med hendes unger!!  
Ikke mere om min tilstand og mit udseende.

Tirsdag var vi til ringtræning. Det blev til lidt i ringen og så pause udenfor, ind i ringen og så ud igen... det er kedligt og jeg gider ikke "vise" mig når der ikke er nogle med jeg kender, eller jeg løber med en fremmed og kigger efter mor.

De næste par dage har vi gået lange ture, øvet apport og dæk ved genstand. Det går faktisk rigtigt godt, tror nok at jeg skal lære det. Mor lægger en genstand og når jeg dækker får jeg klik og godbid!

Lørdag var vi til spor og lydighed.
Vi mødtes ved sporarealet hvor Robert havde lagt spor til alle hundene på holdet, ca. 11 stk.
Det foregik som til en prøve, altså med hilsen, ørevisning osv inden start.
Derefter gik vi enkeltvis spor sammen med Robert der kommenterede os/det bafgefter.
Mit spor gik faktisk udemærket i betrækning af at det havde ligget i over en time, det var fremmed spor, tre knæk og afledning. Der var to genstande, jeg fandt dem og jeg lagde mig ned, så stor ros til mig og succes til mor! Mor er også blevet god til at stole på at jeg kan finde sporet, hun standser op når jeg laver volter og afventer til jeg finder sporet igen og så går vi vider.
Imens de andres spor blev afviklet lavede vi gruppe og langtidsdækning.
Gruppe gik udemærket, godt at øve, det er ikke nemt i hverdagen at øve gruppe. Man møder ikke bare sådan nogle man kan lave gruppe samme med.
Langtidsafdækning gik over al forventning. Jeg lå bare helt stille og holdt øje med mor. Jeg hverken kravlede eller rejste mig. Det til trods for at jeg kunne se de andre hunde gik spor og gruppe.
Da alle var kommet det hele igennem, og menneskerne fået mad - kaffe og kage - (vi fik ingenting??!!), blev de sendt på løbetur ha ha... mor og jeg skal ikke løbe så vi kørte til kredsen for at vente. Her skulle vi nemlig lige have lidt mere træning!
Da de andre kom trænede vi sit, dæk, stå og indkald. Alle gjorde noget forskelligt på samme tid så det var om at holde øerne spidse og kun reagerer når mor gav komando. Det gik rigtig godt!
Vi havde en aftale, i kredsen, med Karsten om foder, men han var kørt hjem til os for han havde nemlig også taget "fødekassen" med.
Så da vi kom hjem var far i fuld sving med at samle fødekassen, den er godt nok stor, hvor mange tror de jeg leverer?

Her er de sidste skruer ved at blive sat i.

Det har været en spændende uge..var der noget eller ej?
 Lad os starte med onsdag, hvor jeg skulle scannes.
Mor var noget stresset da hun kom hjem fra job, hun for forvirret frem og tilbage, det var jo lige om lidt det var afgjort. Mig lynhurtigt ud at luftes og derefter ind i bilen. Godt far skulle køre, så var jeg da sikker på vi havnede hos den rigtige dyrlæge.
Vi var der præsis kl 17.30 og 17.35 var der resultat. JEG ER GRAVID!!
Ingen overraskelse for mig, det kunne jeg jo godt have fortalt dem. Nu kan det være jeg får lidt mere mad for jeg er glubende sulten.
Inden jeg skulle scannes blev jeg barberet lidt på den
 ene side af bugen, så kom der noget koldt gele på. Derefter ultalydsscanneren og op på skærmen kom de der små bobler mor og far havde læst om i bøgerne. De sagde det var rigtigt det lignede perler på snor. Godt udtryk om mine hvalpe.
Dyrlægen kom med nogle gode råd omkring kost og motion til mig, men det tror jeg nu godt de selv kan finde ud af. Min mor læser meget om mit "projekt" og kan også altid rådfører sig med Karin.
Hvor mange hvalpe det bliver til vil ingen udtale sig om... og alligevel blev de vist enige om et eller andet som de ikke siger til nogle..
Jeg blev vejet, ca. 32 kg., og det var fint. Mor sagde det var næsten som en undersøgelse for gravide kvinder og det ved hun noget om...
Da alt var overstået fik jeg en godbid af dyrlægen, han var meget flink.... det sagde mor også, men  hun var jo også helt vild glad over at have modtaget den rigtige besked...
Bagefter skulle der købes ind til påskedagene, så da mor endelig kom hjem stod telefonen ikke stille resten af aftenen. Flere skulle vide det og alle blev glade.

Mandag var vi ude at gå spor. Far have lagt det og der var flere svære knæk, men jeg fandt dem alle. Jeg var ude at "tjekke" nogle gange, men kom tilbage i sporet så det var ok. Jeg står stadig meget usikkert ved genstandene og mor snakker om at starte forfra og lære mig at dække, det er mere sikkert. Karen, som hjælper os med kliktræning, siger det godt kan lade sig gøre og vi har fået et program vi skal igang med.

Det går fremad med apporten, nu tager vi den med rundt og appoterer andre steder end i haven. På træningspladsen er det stadig svært, der bliver jeg meget ivrig og glemmer lidt det jeg har lært, men det går trods alt den rigtige vej!

Om aftenen var vi til C træning, det gik rigtig godt. Vi havde skjul, rondering og bid. Al vores C træning er uden snor når vi først er kommet på banen og det går meget bedre!!  Jeg følger pænt min mor midt ud på banen og løber ikke før jeg får komandoen. Noget af træningen foregik på tressen foran klubhuset, det er meget anderledes end på træningspladsen. Robert forsøger at distraherer os med lyde og andre ting, men vi holder alle fokus på ham og han siger vi er "udprægede". Jeg ved ikke hvad det er, men mor ser glad ud, så hun forstår det nok.

Tirsdag til ringtræning. Nu bliver det teknisk! Vi skal lære at gå så jeg traver... og træneren råber af mor: Du går for hurtigt, hvad skal du nå...Så sætter vi tempoet ned og så råber de igen: Tror du i er på skovtur kig på din hund...Ja det er ikke nemt, men som med al anden hundetræning, øvelse gør mester så vi taber ikke modet. Det ville være rart hvis vi havde en med som jeg kunne trække "efter", det er ikke sjovt bare at gå rundt!

Torsdag lydighed. Vi øvede sit og dæk under gang, vi lavede indkald og havde langtids afdækning. De andre løb et par omgange, men det gør mor og jeg ikke.
Robert arbejder meget med hundeførenes krops holdning, de skal ikke gå og glo på derse hunde siger han, det ser ikke godt ud. De skal kigge lige ud... så synes jeg ihvertfald også det er mere spændende at gå ved siden af mor, for så er det om at holde øje med når belønningen kommer - øjenkontakt - godbid - bold.

Fredag havde mor og jeg en tur i REGNVEJR, hold da op hvor blev vi våde. Vi kunne ikke vente på tørvejr, for senere på dagen væltede det ind med mennesker. Gæt engang hvad de talte meget om: Mine hvalpe...
Nogle i familien havde en meget lille baby med, jeg syntes hun duftede godt så jeg måtte kysse hende fler gange...

Søndag på spor igen. Far lagde det, - to gange på en uge -, han har vist for meget tid!
Det var et svært spor, han havde lavet "lyn".
Jeg gik meget koncentreret i et stille og roligt tempo som mor roste mig for. Jeg gik lidt ved siden af sporet for der var en del sidevind, men alt i alt fint. Heldigvis kun slut genstand.

Vi holder pause med C arbejde. Det er lidt ærgeligt nu var der så god udvikling, men vi vender stærkt tilbage igen... Jeg skal stadig motineres for at være i god form til fødslen, men ikke overanstrenges.

Det var denne søde baby jeg kyssede flere gange, men jeg forestiller mig ikke mine unger ser sådan ud?!

Så er der atter gået en ugen og sikken en..
Ringtræning, lydighed og 2 x C-træning.

Lad os starte med mandag. Der gik mor og jeg et mindre spor på GM, bare sådan at jeg fik en god oplevelse istedet for i lørdags. Der var kun slut genstand og det gik ok.
Om aftenen var vi til C - træning som var rigtigt godt og sjovt. Alle hunde kom på banen fire gange.
Først to skjul, det gik godt, for jeg mente jeg havde set en frigurant i det ene...men det var snyd..så jeg løb hurtigt til næste skjul og der var der "bid".
Så var der rondering.
 Alt foregik på Katrine, som skal have træning/øvelse. Det fik hun så sandelig...til sidst kunne hun ikke mere, men hun gør det godt.
Vi øvede også et langt stop. Jeg løb fra mor et par gange, men hun råbte mig tilbage og jeg gør jo, for det meste hvad hun siger, så det lykkedes også for mig at "stoppe manden" på den rigtige måde tilsidst.

Tirsdag ringtræning, ingen sne som sidst, men masser af regn! Trods det klarede mor og jeg det bedre denne gang. Ingen skulle holde mig. Jeg har fundet ud af hvad det drejer sig om, trække godt fremad i snoren ( det må jeg jo ellers ikke??? ) og vise mine muskler, stilles pænt op med "flad rumpe" og ellers tie stille og opfører mig pænt...hvor svært kan det være! Men men ..det er noget kedeligt at blive ved med at løbe i den samme rundkreds i næsten en time...så da Robert ( ham jeg normalt bider i ) kom i ringen med en hund måtte jeg da markerer mig!! Endelig troede jeg der skulle ske noget sjovt, men nej så fik jeg omgående besked: "TI STILLE"!

C -arbejde igen. Katrine var øm i hele sin krop, efter sidste gang, så det var mest Robert der stod for tur denne gang.
Endnu en omgang rigtig god træning, hvor vi var flere gange på banen. Det går rigtig meget bedre med lydigheden, selv om det er svært at blive på plads, når man har mere lyst til at styrte afsted og få lov at bide. Mit spring fremad er godt men de siger jeg er blevet tung. Så enten er jeg fuld af hvalpe eller også skal jeg lige straks på slankekur...siger mor. Det ved vi på næste onsdag, der har jeg en tid til scanning.

Til lydighed fik vi sat vores kondi på en prøve.
Først varmede vi op uden hjælpemidler, forstået sådan at der måtte ikke bruges bold eller andre intressante ting, ej heller tale fra vores fører... Vores fører skulle holde vores opmærksomhed på anden vis. Der var meget stille på træningspladsen og det så rigtig sjovt ud så vi valgte alle at blive hos vores fører. 
Derefter var der løb, løb og løb...hurtigt, langsomt og forbi hinanden. Så var det tid til sit, dæk og indkald .
Og gæt engang vi sluttede af med endnu mere løb. Vores forældre var helt røde i hovederne.
Vi hunde kom i bilerne og menneskerne drak kaffe og spiste kage, de sagde det havde de fortjent! Hvad med mig, jeg måtte vente med mad til vi kom hjem. Typisk!

Weekenden bød på afslapning og tur med far.
I alt hvad familien foretager sig med mig iøjeblikket tager de hensyn til at jeg evt er med hvalpe, det er pænt af dem!
Min mor snakker hele tiden om hvad jeg mon har i maven... Far og pigerne tror fuldt og fast på jeg er gravid, men kun jeg ved om der er noget eller ej og jeg kan ikke deres sprog!

Jeg siger ikke hvad jeg drømmer om...

Tirsdag aften startede vi til ringtræning - det går vi altid til - sæt nu min mor en dag tog sig sammen til en BHP1 så er det jo en fordel at kunne løbe i ringen når jeg så "rigtigt" kan deltage på skuer... ikke bare være i åben klasse...
Det sneede denne aften og græsset var næsten umuligt at stå fast på for menneskerne, vi hunde er ligeglade...men vi benyttede os af lejligheden til at "køre" vores mennesker lidt rundt i manegen...
Jeg så meget at Per til sidst måtte overtage mig.
 Så løb jeg fint og kunne godt stilles pænt op.
Per kender mig ikke så godt endnu, så han troede fejlagtigt at jeg var en han, men da han skulle stille mig op opdagede han at jeg "manglede" noget...han skulle bare vide at jeg måske har hvalpe i maven...
Per siger jeg er en meget flot substanfuld hund!

Jeg har været lidt stille omkring mine evt. hvalpe, men jeg synes i har ret til at vide lidt nu.
Det er helt normalt at der ikke er noget at se og mærke på mig. Jeg er ca. 2 1/2 ugen henne og planen er at jeg i starten af uge 12. skal scannes.

En tæve er i gennemsnit drægtig ca. 63 dage.
Nogle drægtige tæver forandre psyke, bliver stille og indadvendte, andre er som de plejer at være, ja nogle liver enda op.
Nogle mister appetitten og andre bliver mere sultne.
Ca. 4 - 5 uger henne begynder brystspændingerne at kommer og lidt mælk løber til.
Omkring dette tidspunkt kan der også komme lidt udflåd fra skeden, det er helt normalt, og kan være der resten af tiden.
Det kan være svært for uøvede at mærke hvalpene i maven, enten er det for tidligt, de er for små, eller  er det for sent, de fylder så meget at bugen er spændt.
Det bedste tidspunkt for en scanning er ca. 4 uger henne i graviditeten, der har fosterne den størrelse at man kan se hvor mange hvalpe der ca. er.

Ca. 2 døgn efter tæven har ægløsning er æggene parate til at blive befrugtede. Æg og sædceller mødes i æggelederen og befrugtningen sker.
Hvis man ikke helt har ramt tævens ægløsning er der alligevel stor chance for graviditet da hannens sædceller kan leve i ca. 6 døgn.
Efter 8 til 12 dage kommer æggene/fosteranlægget ind i livmoderen, men først ca. tre uger henne sætter de sig fast i livmodervæggen.
Der hvor de sætter sig fast dannes moderkagen hvor igennem de får derse næring. Der er en navlestreng fra fosteret til moderkagen.

I vil løbende få flere oplysninger om foster udvikling jo længre jeg er henne i graviditeten.

Tilbage til min hverdag.
Onsdag var vi til C-arbejde.
Jeg skulle prøve at ronderer om et skjul, men vi gjorde den fejl at jeg nåede at se figuranten, da jeg kom på banen, og det tændte mig så meget at jeg lige et par gange løb fra mor før jeg ronderede, for jeg kan nemlig godt rondere.
Men mit svineri er blevet meget mindre, så vi havde både succes og ikke succes...

Torsdag gik vi spor. Det gik godt, mor havde lavet nogle anderledes "flade" knæk, men det klarede jeg. Det er genstandene der er dumme iøjeblikket. Jeg er begyndt at vende mig om og gå tilbage til mor når jeg  stopper ved genstandene.... Mor ved ikke rigtig hvad der er sket og hvordan det problem skal løses...vi må vel starte lidt forfra på genstande.

Lørdag spor igen på GM. Det skulle vi aldrig have gået.
Første del gik udemærket, men ved nr. 2. gestand løb jeg tilbage og nægtede derefter at finde sporte igen ... så vi måtte afbryde...
Herefter var vi ikke rigtig i humør til mere, men alligevel kørte vi til træningspladsen og trænede lidt. 
Apporten kom frem og det gik faktisk udemærket, så lidt glade var vi da vi kom hjem.  

Man kan godt blive træt efter sådan en uge...så søndag er mig hvile kær...

Mandag, mor havde fri og det var dejligt vejr, så vi planlagde en sportur. Kørte til GM og gik et udemærket meget langt spor. Derefter trænede vi, vi er begyndt med apporten igen og jeg øver rundering om træer og buske. Bagefter hjem og hvile lidt og derefter er gåtur, der er vist gået forår i mor med al den friske luft!
Om aftenen var vi til C-træning, det går bedre, jeg sviner ikke så meget. Lydigheden er også blevet meget bedre, nu arbejder vi på at jeg skal lære at holde min kæft på de rigtige tidspunkter, det foregår på samme måde som det med at lade værre med at svine, altså ikke noget af det sjove før jeg tier stille!!

Onsdag var vi til lydighed og C-træning.
Det der med forårsvejret varede ikke så længe, dagen idag har nærmest stået på orkan så vi var total forblæste da vi kom hjem efter næsten tre timer ude!?
Lydighed var sjovt. Vi er 13 til 15 på holdet så det gælder om at holde fokus på mor, for at gøre de rette ting. Det kan være svært når der er så mange andre hunde, men på den anden side skal jeg jo også kunne arbejde under sådan forhold.
Vi lavede indkald, vi løb på plads, vi lavede sit, sik-sak og andet.
Der er indført kage regel for træningens bedste og værste optræden, så nu må vi se hvor travlt mor får med at bage af den ene eller af den anden grund!
C-arbejde var lidt anderledes i dag da vi var flere hunde inde på banen samtidig.
Katrine, som er føl figurant, har nok at se til, men hun gør det godt.

Fredag aften gik vi spor.
Mor lagde sporet, imens der stadig var lidt lys. Der var 6 kænk og 7 genstande. Jeg gik sporte da det var blevet mørkt og jeg kan kun sige det skærper opmærksomheden når lyset er væk.
Jeg gik sporet fantastisk flot!!
Ikke et kænk "overså" jeg og alle genstande blev påvist, dog blev jeg til sidst lidt for ivrig med genstandene, jeg skal huske de er ikke til at spise!!

Lørdag eftermiddag kørte vi på træningspladsen og trænede.
I kan nok se med dette ugeprogram at jeg ikke er understimuleret. Det er dejligt og jeg elsker at træne/arbejde/lege, kald det hvad i vil, bare jeg er sammen med min fører.

 Det har været en meget anderledes ugen og jeg er blevet parret!

Mandag eftermiddag var jeg til dyrlægen og få taget en blodprøve.
Det har jeg aldrig prøvet før, så jeg rystede som et espeløv. Det siger min mor er meget normalt for schæfer, vi ser ud som om vi aldrig er bange for noget, men kommer vi til dyrlægen, ja bare lugten af en, kan gøre os meget små, vi er lige ved at smide pelsen..

Om aftenen startede vi på C-træning igen. Det var vist rart...Jeg røg lige i ærmet ved rundering, blev dækket af, sat på rundering igen..røg lige i ærmet og sådan forsatte det et par gange..så løb mor mig ud i bilen og smækkede bagklappen...så kunne jeg ligge lidt der og tænke over tingene..og så kørte vi hjem!
De siger at når min uhensigtsmæssige adfærd bliver ingnoreret tilstrækkelige mange gange så lære jeg at runderer uden først at svine.
De må have meget tid i den klub!!

Da vi kom hjem ringede dyrlægen og sagde at blodprøven viste at jeg var parat til parring i løbet af et par dage.
Så snakkede mor i telefon med flere forskellige...til sidst aftalte "man" at jeg var parat onsdag morgen!

Jeg havde hørt at det måske ikke var helt så romantisk som hvis det bare havde fået lov at forløbe helt naturligt... Det kan bare ikke lade sig gøre når min far og mor skal planlægge og bestemme med hvem og hvornår.

Jeg kunne mærke at denne onsdag morgen var anderledes. Vi kørte et sted hen hvor jeg aldrig har været og så gik det løs..
Selve agten beholder jeg for mig selv og mine hjælpere, men alting taget i betragtning førløb det godt og jeg vil sige mange tak for den gode, rolige og proffessionelle hjælp der blev udført. Det er rigtig meget værd når man er "nybegynder".
Sidst på formiddagen var vi hjemme igen og jeg tog mig en velfortjent lur.
Alle håber/regner med jeg er gravid!

Så fortsatte min dag som om intet var hændt og vi tog til C-træning. Det gik udemærket, de snakkede om at jeg var begyndt at forstå det...altså sådan at jeg ikke svinede fordi jeg så "tænkte" at jeg røg i bilen og ikke fik lov til det sjove...??!!

Ellers har vi taget det stille og roligt, perioden har været mærket af min løbetid. Jeg er ikke særlig motiveret for træning, der er så meget andet der løber rundt i mit hoved.....

Weekenden stod i arbejdets tegn. Søndag eftermiddag blev det til en  kørertur i bilen og vi "fandt", selv om min mor og far har boet i Karlslunde i 25 år, en skov de aldrig havde gået i.
Skønt område, mor snakkede om et nyt sporareal til mig.

Jeg er god til spor.

Mor har snakket med Tina (og Rene) der har  Hassenkam Nilas og vi er blevet skrevet ind i deres kalender, så når jer er parat til parring, er der tid til mig.

Mandag fik mor og jeg lokket far med ud på spor og træning. Dejligt.
Vi kørte til GM og far gik et langt spor til mig. Der var også det de kalder en "vej overførelse" med på sporet. Det havde far ikke lige tænkt på jeg ikke rigtigt har gået endnu, men det klarede jeg vist rigtigt fornuftigt. Sommetider er det godt bare at blive kastet ud i noget nyt. Det samme med afledninger på sporet. Det kommer der/er der ofte på sporet ved GM, da der færdes så mange. Det er længe siden far har set mig gå spor og han sagde jeg var dygtig.
Det er nemlig sådan at far aldrig deltager til træning og slet ikke til prøver, for hvis han er der er jeg kun opmærksom/optaget af hvor han er.
Bagefter spor lavede jeg lidt rundering hvor far stod med "pølsen", men jeg må sige det kan aldrig blive på niveau som når Robert figurere!!

Onsdag kørte mor og jeg på træningspladsen, ved middagstid, og vi havde det hele for os selv. 
Der blev jeg høvlet alt igennem, rundering om to skjul, lydighed, spring og fremadsendelse. Jo vi gør hvad vi kan, men det bliver godt når træning sådan rigtig starter igen og vi kan få nogle gode råd.

Lørdag formiddag kørte vi til kredsen og trænede lidt. Vi er begyndt at tage apporten frem på træningspladsen, men det er stadig ikke godt, der falder jeg tilbage i mit gamle mønster. Mor siger hun er bange for at de dårlige vaner aldrig kommer ud af mit hoved....nu må vi se...det har jeg ikke helt bestemt mig for endnu...hvad jeg vil...!

Søndag endnu engang til kredsen. Jeg kom med selv om jeg skulle blive i bilen.
Det var indskrivningsdag...så penge ud af pungen til tre gange træning om ugen igen.
Nu må vi se om jeg kommer til at deltage hele denne sæson, forhåbenligt ikke da jeg gerne skulle blive med hvalpe.
 Efter indskrivning kørte vi på spor. To spor blev det til og det gik godt.

I morgen skal jeg have taget min første blodprøve for at se om jeg snart er parat til parring.

Helt dumt ser det nu ikke ud...

Jeg vil begynde uge lidt omvendt denne gang, så er jeg sikker på at alle får det med.

Stor glæde i familien torsdag morgen, da begyndte jeg nemlig at bløde!
Mor startede allerede med at forsøge at regne ud hvornår jeg skal parres, der er mange ting der skal passe sammen siger hun...det må hun styre...jeg kan vel selv mærke når jeg har aller mest lyst...men vi snakker trods alt ikke samme sprog så mor må kigge ekstra godt på mig og mine krops signaler.
Vi snakkede med Karin, som guider mor, så det hele kommer til at gå rigtigt til. Hun fortalte om det næste der skal ske. Jeg skal "forbehandles" så mit "understel" er super tip top til alv!
Derefter skal der om ca. 10 dage tages nogle blodprøver for at se om jeg nu er helt parat.
Og så kan det vel snart gå løs!!

Mandag havde mor fri og vi sov lidt længe. Da sengen ved siden af hende var ledig hoppede jeg der op. Der er jeg kun når far er væk, sådan kan jeg mærke han bedst kan lide det.
Om formiddagen tog vi på spor på GM. Denne gang gik vi spor før tur/træning så sporte gik faktisk rigtigt godt. Knækkene tog jeg i fin stil og det samme med genstande, stadig rører jeg for meget ved dem. Det arbejder vi på ved siden af. Et lige ud spor med flere genstande hurtigt efter hinanden, så følges jeg tæt i linen og bliver rettet hvis det er forkert, men nemt er det ikke for jeg bliver så ivrig.
Hjem igen og derefter blev dagen noget kedelig for mig. Mor havde bestemt at der på det nærmeste skulle gøres hovedrent i huset og der indgår jeg ikke.
Så jeg sad i mit bur i bilen, ikke fordi det gør noget, der er jeg glad for at være.
Jeg kunne høre ud gennem de åbne vinduer hvordan mor "brokkede" sig over hvor meget jeg "sviner". Hun siger jeg ligger i alle krogene....Jeg fælder ellers ikke mere, jeg er i rigtig fin stand lige nu, synes jeg selv, men jeg skal jo også snart ud at gøre mig lækker for Nilas.

Onsdag aften var der C - træning i kredsen. Det er godt nok længe siden vi har været til det og det kunne både mor og jeg mærke.
Det gik ikke særligt godt, jeg sviner alt for meget i ærmet og en ny stil er blevet lagt for mig... sviner jeg så bliver jeg dækket af og ligger og venter til de igen gider prøve med mig, forsætter jeg med at svine ryger jeg i bilen...der var jeg et par gange og mor sagde jeg skulle tænke mig om....lige til næste gang der er C - træning...
Jeg tror nok de andre grinte lidt af os...line, komandoer osv fungerede ikke rigtigt, man skulle ikke tro vi havde taget en A B C.

Lørdag var en anderledes dag, det kunne jeg mærke lige fra morgen stunden. Der blev hejst flag, mor lavede duftene dejlig mad og ved middagstid væltede det ind med mennesker!
Det var "bare" familien... og hold da op hvor blev jeg aktiveret. Vejret var skønt og børnene tog mig med ud i haven. Græsplænen ligner jeg ved ikke hvad....jeg hoppede over spring lavede lydighed det bedste jeg havde lært...puha hvor var jeg træt da de gik om aftenen. Men en skøn dag..de er alle vilde med mig!!
Jeg er god til børn og mange mennesker.

Søndag tur i Nyskoven, man bliver helt glad og i forårshumør af det gode vejr. Vintergækken og erantis skyder frem allevejne.

Jeg ser da godt ud...

Mandag gik mor og jeg lang tur, hvor jeg skulle gå pænt, altså ikke trække så meget. Jeg er ved at fatte det....lige før jeg kommer helt ud i snoren og trækker vender jeg mig om og stopper let op.. så kommer klik/godbid!
Vi kom også til de dejlige stor græsplæner hvor jeg får lov at løbe fri. Der legede/trænede vi forskellige ting. Bagefter hjem i haven til apporten.
Iøjeblikket træner vi kun apport i kendte omgivelser, haven. Jeg skal langsomt til at appoterer andre steder, men vi tager det med ro, vil ikke ødelægge det vi har fået opbygget.

Tirsdag skete der noget underligt. Mor kørte i klubben uden mig! Det forstod jeg ikke rigtig, men hun havde heller ikke "vores" træningstøj på.
Hun kom faktisk også hurtigt hjem igen. Når jeg er med tager det meget længere tid. Mor sagde hun havde været til generalforsamling...det ved jeg ikke hvad er...det er også ligemeget bare hun tager mig med i klubben næste gang.

Onsdag eftermiddag kørte vi ud til Karen, det er hende der hjælper os med at forstå klikker princippet. Hun var yderst tilfreds med vores arbejde.
Mor og jeg der aldrig har kunnet finde ud af apport-øvelsen er nu nået rigtig langt. Jeg er ikke nær så stresset mere og mor tager det også stille og roligt. Gør jeg noget forkert, tygger ruller rundt med apporten stopper vi og starter forfra. Når mor synes det er iorden får jeg klik/godbid. Det skulle vi have prøvet fra starten af, men sådan lære man hele tiden noget nyt.

Torsdag gik vi spor ved GM. Mærkeligt nok møder vi aldrig andre, der er ellers nok der går der. 
Mors timing var ikke god den dag.
Hun lagde sporet og så gik vi tur og trænede. Næsten lige derefter skulle jeg gå sporet... det dur ikke...det ved hun godt... så kan hun vel snart lære det!

Fredag var en travl dag for familien. De kom sent hjem og jeg fik først lang tur kl 21.30.
Jeg troede ikke jeg fik tur for vejret var hæsligt. Det stormede, små slud kom ned og slet ikke noget for mor.
Men som sædvanlig havde hun en plan. Alt tøjet kom på, min mad i lomme og så var det ellers derud af. Mor skal være glad for jeg får tøtkost, det kunne have set sjovt ud med våd dåsemad fra lommen!
Vi havde en dejlig tur og jeg fik min aftensmad hen ad vejen...bogstaveligt talt.

Der er ikke noget nyt fra weekenden, mor har været på job, så det har stået i hyggens tegn med tur af pigerne.
Kan forstå der har været gang iden på træningspladsen, en skam vi ikke kunne være der, men sådan er det.

Jeg bliver nødt til at fortælle det, selv om jeg synes det er lidt flovt. Der er nok også nogle der er nysgerrige, hvornår sker der noget?!
Mor går og tørre mig bag i !!
Hun siger hun skal holde øje med hvornår jeg begynder at bløde. Der er altså ikke noget endnu. Man kan jo godt have lidt længre imellem sine "perioder" uden det er unormalt...det ved hun da selv.

Ja, hvad tænker jeg????

Jeg havde også ondt i maven mandag, så måske var det ikke kun slikkets skyld. Jeg kom på kogte ris og kogt kylling med lidt bullion.
Heikos mor ringede og fortalte at der var noget "Roskilde syge" blandt hundene og flere i kredsen havde haft det.  Så det er nok det jeg også har fået!

Tirsdag havde jeg det fint igen og vi gik spor.
Det er længe siden vi har gået på vintersæd så vi kørte ud og fandt noget jord.
Mor gik en firkant og efter en noget urolig første langside gik det rigtig godt. Snuden i jorden og "stå" ved genstande.

Onsdag var den helt gal igen. Da familien var taget afsted om morgen begyndte jeg at få ondt i maven og kunne til sidst ikke holde mig.
Jeg søgte hen til dørerne ud, men jeg ved godt at de altid låser dem...hvorfor mon...jeg er her jo til at passe på??!
Det havde været praktisk hvis jeg kunne være kommet ud..men det kunne jeg ikke, så de måtte selv tørre al mit tynd skid op da de kom hjem!
Desværre var det Henriette der kom først og hun var ved at brække sig over stanken. Der var ikke andet at gøre end at tage handskerne på, tørre op og lufte ud. Der blev så koldt i huset at jeg troede pingvinerne skulle flytte ind.
Jeg er godt nok lidt mat i kroppen.
Heldigvis har jeg normalt en god mave og det er meget sjældent det sker.

Vi ville have været i kredsen om aftenen, men sendte afbud, skal ikke smitte nogle!

Torsdag gik godt og jeg er frisk igen! Dejligt.....
Vi gik en god tur og øvede apport.

Lørdag var det et værre vejr, det stormede og regnede, men uanset vejret skal jeg ud. Mor iklædte sig næsten alt det tøj hun har, selv huen kom på og det er sjældent!
Vi kørte til kredsen og der holdt en masse biler, men ingen var på træningspladse...mor vadede ind i klubhuset og der sad alle trænerne og blev undervist..det var lidt pinligt syntes mor..men hun vidste jo ikke bedre.
Vi indtog derefter træningsarealet og fik trænet noget, selv om det er svært når stormen raser afsted. Karsten var der selvfølgelig også så det blev til en hyggesnak med ham. De to fik vist en forsmag på den nye sæson-træning...bliver den ligeså sjov som det lød kan alle vist glæde sig!

Søndag var det flot vejr og Henriette, mor og jeg gik spor ved GM. Det er snart svært at komme til der, der bliver bygget så meget...
Foruden spor blev det også til lydighed da der på den anden side af vejen var en hundeskole. De skulle øve sig i at gå pænt på vejen, så det var praktisk jeg var der. Jeg kan også trænge til træning på det punkt, mor siger jeg trækker alt for meget...men helt ærligt, det er altså svært at lade så mange hunde gå ubeset forbi!!!
Mor fik dog styr på mig, hun havde lommen fuld af godbidder. Ligeså snart jeg ikke trak i snoren og havde min opmærksomhed på hende kom der klik og godbid. Ikke så sært jeg valgte det, jeg havde jo ikke fået morgenmad endnu.

Nogenlunde sådan ser jeg ud når jeg "tikker".

Mandag ved 11 tiden kørte vi til Greve Main (GM), hvor vi mødte nogle andre fra klubben, og gik spor.
Det gik udemærket, jeg fandt de fem genstande der var lagt ud og klarede også de to knæk der var.
Jeg GÅR ikke spor, jeg nærmset LØBER og det skal stoppes siger mor, jeg bliver alt for ivrig og så sjusker jeg. Jeg har altid stået ved genstandene, det er rart om vinteren ikke at skulle dække på den kolde, våde jord...man er vel en pige..!

Man har forsøgt at lære mig at dække ved genstande, men det fungerede ikke rigtigt, så de valgte at gøre det jeg følte bedst: nemlig at stå. Jeg har det med at slikke /bide lidt i genstandene og det skal jeg også lade være med... der er så meget man skal huske.

Bagefter spor kørte vi på træningspladsen og trænede lidt.
Jeg kom til at "ødelægge" Heiko`s træning skjul, jeg ville så gerne lege med ham og løb fra mor... det var hun ikke tilfreds med...men det var sjovt lige at lege "så går vi rundt om en enebærbusk" med Heiko.

Vi træner iøjeblikket meget på at jeg ikke skal stresse. Jeg skal blive roliger så udfører jeg øvelserne bedre. Jeg er meget bold fikseret og kammer næsten over når den er fremme, så bolden holder lidt pause.

Vi arbejder med klikker og godbidder, men det er svært om vinteren når mor lider af totalt kolde hvide finger og skal have vanter på hele tiden...hun har for få hænder og det tager for lang tid inden godbidden kommer...dejligt når det bliver varmere.

Onsdag cyklede far en tur med mig, solen skinnede og jeg løb rigtig godt, en skøn måde at få motion på.

Om aftenen kørte mor og jeg i kredsen for at se om der skete noget. Vi havde også en aftale med Karsten om at mor skulle låne en bog om hvalpe.
Der skete ikke noget, alle er på ferie iøjblikket.
Der var mødt fire stykker op og da ingen kunne komme i klubhuset og tænde lys opgav vi at træne. Snakkede lidt og så kørte vi hjem.

Vi havde travlt, mor skulle hjem og studerer bogen om hvalpe. Hun behøver ikke være så nervøs jeg er ikke den første hund der skal have hvalpe.
Det er næsten helt naturligt, jeg skal nok klare det...hvis jeg bliver drægtig.

Vi trænede lidt apport i haven. Vi træner apport hver dag. Vi er startet helt forfra og indøver apport øvelsen "bagfra" med klik/godbid.
Vi tager det stille og roligt og mor viser mig meget tålmodighed.
 Mor og jeg har været i stor konflikt omkring apporten, indlæringsfejl kalder hun det vist.
Vi vidste simpelhen ikke hvordan vi skulle opfører os over for hinanden for at få apport øvelsen rigtig. Det endte med vi var irriterede så snart apporten kom frem og ingen af os lærte noget.
Derfor tog vi beslutningen om at starte forfra med en metode vi ikke havde afprøvet før, og det ser ud som om det virker.

Lørdag ved 9 tiden kørte vi til GM for at gå spor.
Det var lidt svært for det blæste rigtigt meget og vindforholdene forandre sig meget da området er lidt kuperet. Jeg fandt genstande og kænk, men gik ikke helt pænt i sporet jeg flakkede meget.

Så kørte vi i kredsen og trænede lidt.
 Om vinteren er det selvtræning/frivilligt om man vil komme, men det er altid hyggeligt at være der og der er altid nogle andre om lørdagen.
 Jeg "røg" i bilen og mor drak kaffe med de andre og så gik den lørdag formiddag

I dag, søndag, har vi taget det stille og roligt, kun været ude at gå almendelig tur, for jeg har haft frygtelig dårlig mave! Både kastet op og skidt tyndt.
Ved ikke rigtig hvorfor...måske var det fordi jeg åd for meget slik lørdag aften....
Charlotte havde besøg af nogle veninder og far og mor var ude. Pigerne havde lagt en stor pose slik på sofabordet og spist lidt... så gik de og der lå alt det slik..jeg kunne ikke modstå fristelsen og det endte med jeg havde ædt det hele og det er åbenbart for meget for en hundemave....

Alt dette fortalt af mig.