SporCup april 2014.

Skærtorsdag d. 17. april 2014 stod vi meget tidligt op - kl.04.00. Mor tog hundetøj på og pakkede ekstra tøj, tøj til al slags vejr - vi skulle vist på udflugt ? Far stod også op ? og kaffen kom på kanden og så os alle ud i bilen, ja Jazz kom også med. Mor havde skåret pølser i små stykker og så plejer den at stå på spor - mon det var det vi skulle....
Efter en lang kørertur, over to broer og en kort luftetur ankom vi til Grindsted.......hvad skulle vi dog der ?
Jeg kom ud af bilen og så en masse andre hunde, var lige ved at tro at der nu skulle leges, men fandt hurtigt ud af at sådan hang det ikke sammen. Vi blev stillet op på rad og række og så blev der lavet væsentest...jo nu forstod jeg det. Vi var med i en konkurrence, den første af denne slags. Her stiller man kun i spordelen af IPO prøverne og det kaldes FPR 1-2-3. Vi skulle op i en FPR2. 
Efter væsentest var det hurtigt ud til spor arealet, vi var i den gruppe der skulle starte først og ved lodtrækning skulle vi gå dagens anden spor.
Mor havde jo ligesom haft hele turen til Jylland til at være nervøs i, så godt vi hurtigt skulle på.
Mor var vist super tilfreds med det terræn jeg skulle gå på og blæsten var rimelig .
Så mig ud af bilen og hen...der stod godt nok mange mennesker, men jeg hilste pænt på dem og omvendt, så helt ok de var der .
Nå, afsted med mor og jeg - jeg havde jo set mor skærer godbidder, så dem skulle jeg ud at finde - troede jeg. Snuden dybt i græsset og så afsted...1. genstand...afsted igen 2. genstand og slut. Jeg fandt ingen godbidder og blev ikke belønnet ved genstandene - underligt - nå men skidt for ude i bilen jeg overøst med godbidder, bold osv. Mor var yderst tilfreds med min præstation . F 96 og bestået. 
Dommer: Lene Carlson og sporlægger var Karin Jørgensen.
Resten af dagen kunne vi så slappe af, snakke med de andre og se på spor. Det var faktisk ret hyggeligt  og dejligt far tog med .
Sidst på eftermiddagen tog vi tilbage til Kreds 59 og alt papirarbejdet skulle ordnes og resultatet blev at mor og jeg blev nr. 2 i vores gruppe .
Derefter var det hjemad - slut på en dejlig og lærerig dag .