Fødsel- og sanseudviklingsperiode. 0 - 3 uger.

Når tæven lige har født er det vigtigt hun får fred og ro til at passe sine hvalpe. Den første tid har hvalpene rigligt i at die, sove og holde sig varme. Det har vital betydning at hvalpene har nærkontakt til de øvrige søskende og deres mor. Først sidst i denne periode begynder præningen fra mennesker

I de første uger er hvalpenes centralnervesystem stort set inaktivt. Hvalpene er modtagelige for meget få og enkle informationer, herunder tævens sindstemning, ligesom de reagerer på kulde og varme og er i stand til at regulere deres kropstempertur ved at søge enten ind til eller væk fra søskende og tæve.

Tæven stimulerer hvalpene til urinering og afføring ved at slikke dem bagi. Tæven spiser hvalpenes afføring, Dette er helt naturligt, nedarvet fra ulven
 
Efter 10 - 14 dage begynder hvalpene at få øjne, men er meget dårligt seende de første par uger efter øjnene er åbnet.
Hvalpene kan lugte, høre og begynder at kravle/ gå sidst i denne periode.

Det er vigtigt, at hvalpene selv får lov at søge og arbejde sig frem til dirvorterne. Dette danner grundlaget for søgeudviklingen senere i hundens liv.

En af Sambas nyfødte hvalpe.

Flokprægningsperiode 3 - 5 uger.

Når hvalpene er ca. 3 uger, ville de hvis de var født i naturen blive introduceret for resten af flokken. Derfor kaldes denne periode prægningsfasen. Hvalpene skal lære at de tilhøre arten hund, men også at de skal accepterer mennesket som en del af deres flok, derfor er det nu meget vigtigt at hvalpene hver dag, enkelt vis, kommer i kontakt med mennesker. Der skal kæles og tales med dem og jo flere venlige voksne og børn hvalpene kommer i kontakt med desto bedre.

I midten af denne periode kan tæven begynde at gylpe mad op til hvalpene, det som et slags tilskud til kun at die. Man begynder også så småt sidst i perioden at præsenterer hvalpene for "rigtig"føde.

Her er Sambas hvalpe ca. 3 uger gamle.

Social tilpasningsperiode 5 - 7 uger.

Det er i denne periode at hvalpene begynder at finde hierakiet i flokken. De begynder også at lege voldsomt. Dominans og underkastelses legene starter i denne periode, hvilket er en del af hundens sociailsering.

Tæven påtager sig i stadig større grad rollen som førehund, og dens leg med hvalpene har til formål at opdrage dem. Tæven kan placere et kødben eller andet lækkert i midten af flokken, hvor efter hun afventer hvalpenes reaktion. Den første hvalp som rent instinktivt forsøger at tage benet vil straks blive sat på plads. Selv om det kan virke voldsomt, er det en nødvendig del af hvalpenes indlæring omkring flokadfærd og rangorden i flokken. Lugtesansen trænes i denne periode, og hvalpen er nu i stand til at søge efter godbidder.

Omkring 6 ugers alderen udvikles interessen til at bringe bytte tilbage til mennesket. Det at jagte en bold eller andet vil være noget som hvalpen vil have både stor glæde af, og samtidigt vil det være en god måde til indlæring af jagtinstinktet. Der kan være forskel på hvalpenes motivation til at jage.

Hvalpenes øjne og ører er nu fuldt udviklede, og dens motorik bør være veludviklet.

Hvalpene skal præsenteres for forskellige opgaver, gerne mad i sodavandsflasker, så de bliver stimuleret. Dog ikke for svære opgaver så initativet dræbes.

Hvalpene skal være så meget som muligt ude i haven, så de kan gå på "opdagelse".

Så kær så Leikon ud ca. 6 uge gammel.

Lederprægningsperiode 7 - 12 uger.

Denne periode kaldes også første kritiske periode.

Hvalpes lederprægning udvikles i denne periode. Hvalpene er kommet så langt i deres mentale udvikling, at egentligt indlæring/træning kan begynde. Igen er det vigtigt ikke at stille hvalpen overfor opgaver den ikke kan løse, da dette kan dræbe dens initiativ. Hvalpen har brug for succesoplevelser, som kan medvirke til at stimulere dens initiativ til løsning af opgaver i fremtiden.


Det er vigtigt at hvalpen får så mange positive oplevelser som muligt, da den lagrer disse oplevelser som varige erindringer. Det vil sige at når hvalpen er blevet voksen, vil den stadig bruge erindringsbilleder den har fået som hvalp i ligende situationer. Gode billeder giver en glad og rolig voksen hund, mens dårlige billeder eller ingen billeder vil give en angst og urolig voksen hund.


De medfødte anlæg er nu i en hastig udvikling, og hvalpen er meget modtagelig for social tilpasning.

Den vigtige prægning skal fortsætte både i og udenfor hvalpens nye hjem. Lad den hilse på venlige, fremmede mennesker både børn og voksne med forskelligt udseende, folk med kørestol, stok o.s.v.

Lad også hvalpen stifte bekendtskab med andre husdyr. det er en fordel hvis hunden hilser på dyr, som i forvejen er vant til hunde. i modsat fald kan hvalpen eller de andre dyr let blive forskrækkede. Kæl og snak beroligende til hvalpen mens den tager kontakt og undersøger det uvante. Hvalpen er naturlig nysgerrig og initiativrig, og vil gerne undersøge sine omgivelser.

Tag også hvalpen med ud fremmede steder og start miljøtræningen. Begynd med korte ture i rolige omgivelser. Det er vigtigt at du fra begyndelsen viser dig som en god flokleder, og viser hvalpen hvornår og med hvem/hvad hvalpen skal omgås. Igen er det vigtigt at hvalpen får mange posetive oplevelser i forskellige omgivelser. Introducer gradvis hvalpen for nye miljøer. Lad hvalpen køre i forskellige transport midler, væn den til bytrafik og strøg ture.

Hvalpens selvtillid vil vokse i takt med antallet af gode oplevelser den bliver præsenteret for, og hvalpen vil snart følge dig tillidsfuldt over alt hvor du færdes.

Lad også hvalpen gøre sine egne erfaringer, uden at få for meget hjælp. En hvalp som får disse posetive oplevelser, vil være godt rustet til at færdes i vores samfund som vokse.
 

 

10 uger gammel og Lima ligner en rigtig schæfer.

Halve kønsmodningsperiode 3 - 4 mdr.

Mellem den 3. og 4. mdr. indtræffer den såkaldte halve kønsmodning, hvor en øget produktion af mandligt kønshormon (testosteron) både hos tæven og hannen finder sted.

Både aggressivitet og dominans forøges i denne periode, og hvalpen vil naturligt forsøge at stige i hierakiet, og udfordre andre i flokken. Denne periode kan til tider være virke anstrengende, men håndteres hvalpen korrekt er besværet minimalt.

Det er vigtigt, at hunden ikke får succes med at styre begivenhederne. Man skal hjælpe hunden til at forstå husreglerne, bla. derved finde sin plads i "flokken". Når hvalpen forsøger at tage kommandoen kan man med fordel aflede dens opmærksomhed med en lille træningsøvelse. Har man trænet med sin hvalp fra 8 ugers alderen bør den være i stand til feks dække, hvilket er en ganske udemærket øvelse til at aflede hvalpens forsøg på at være dominerende.

Man kan med fordel lave små samarbejdsævelser med hvalpen, som vil styrke samarbejdet med floklederne og bekræftige det posetive lederskab. Vær tålmodig og træn kun i korte sekvenserad gangen.


Hvalpen påbegynder jagtlege, især med børnene, som til tider kan virke voldsomme. Hvalpens konstante jagten, og efterfølgende bid i arme og ben volder ofte problemer. Vær opmærksom på at legen ikke tager overhånd, og afbryd denne i tide. Sig "NEJ", og afled hunden, og engager den i en rolig aktivitet i stedet.  I jagtlege trænes hvalpen sine medfødte anlæg for jagt. Det er en god investering at lære børnene hvordan man bør lege med hvalpen, således at de ved hvad man må og hvad man bør undgå.

Mange hyrdehunde vil instinktvit forsøge at genne flokken sammen. Hvis børnene feks leger i haven, vil hunden forsøge at genne dem ammen ved at nippe dem i rumpen, eller gø af dem for at holde flokken samlet. Det er altså ikke fordi hunden er undskabsfuld, men en naturlig adfærd.


Hvalpen vil forsøge at erobre en sko, legetøj eller andre interessante og "forbudte objekter". Hvalpen må ikke få held med denne adfærd, hvorfor du ikke må løbe efter den, når den har taget en forbudt genstand. Afled istedet hunden ved feks at kalde den til dig og beløn den med en godbid når den kommer. Har den genstanden med, så byt den for en godbid. Genstanden fjernes straks. Afledningen består i at få hundens opmærksomhed.


Hvalpen skal forsat have gode oplevelser med fremmede mennesker og nye miljøer.

I denne periode skifter hvalpen også sine tænder, hvorfoe den tygger og gnaver en del. Sørg for at hvalpen har gode ting at tygge i for at lindre de ømme gummer, ellers finder den selv på noget.

Samba ca. 4. mdr.

Rolig periode 4 - 7 mdr.

Hvalpens hormonproduktion er stabilisert hvorfor perioden betegnes som rolig. Hvalpen er meget modtagelig for indlæring. Det er ideelt at tage hvalpen med til hvalpetræning i denne periode.
Rangordenen bør være på plads nu.


Den mest behagelige måde for hunden, og dermed også den mest effektive indlæringsmetode er at gøre træningen til en leg. Al indlæring bør derfor være lystbetonet, da det er den mest behagelige måde at lære på både for ejer og for hund. Hunden husker lystbetonet indlæring, og er dermed mere motiveret for selv at prøve at løse opgaver.


Øvelser som at sidde, give pote, ligge, dække, rulle, give hals på kommando, gå Xig-zag mellem benene er gode øvelser at begynde med. Træn også spor tidligt i denne periode. Involver hele familien i at arbejde med hunden. lad gerne større børn deltage i træningen, idet det er meget værdifuldt for begge parter. Træningen vil føre tiul at hvalpen vil få større respekt for børnene og se dem som "højere rangerende" i flokken. Lad dog altid en voksen iagttage børns træning med hunden.
Sværhedsgraden af træning kan langsom øges.

Når i går tur med hunden, så lad et barn eller en voksen løbe ud i terrænet og gemme sig. Umiddelbart efter personen er ude af syne, slip da hvalpen og lad den søge efter personen. I starten kan man nøjes med en afstand på 10 til 30 m. i modvind (så hunden får fært af personen - vinden transporterer vores lugt). 
Hunden roses, når den har fundet personen. Efter få gange er hunden i stand til at finde personer på større afstande og også i med vind. Afslut altid med at personen returnerer til den øvrige "flok", der således er samlet igen. Denne afslutning har stor betydning for hunden, nemlig at flokken er samlet.

I denne periode skifter hvalpen de sidste tænder, hvorfor den stadig tygger gnaver en del. Sørg for at hvalpen har gode ting at tygge i for at lindre de ømme gummer - ellers finder den selv på noget!

Luka ca. 6. mdr.

Fysisk kønsmodningsperiode 7 - 10 mdr.

Denne periode kaldes også anden kritiske periode.

I denne periode bliver hunden fysisk kønsmoden. For hannen betyder det at den begynder at "lette ben" når den tisser, og for tæven at hun kommer i sin første løbetid.


Dominans får mere tyngde for både hanner oh tæver, og hunden prøver atter at kravle op ad rangstigen. Territorialbevidstheden bliver mere udtalt for både hanner oh tæver.

Tæven kan blive psykisk ustabil når hun kommer i sin første løbetid. I den første del af løbetiden er hun irritabel og afvisende overfor hanhunde. Formålet med dnne afvisning er at holde hanhundene væk indtil hun er højløbsk (parringsvillig fra det ca. 11. til 16. døgn). I denne periode er hun venlig og omgængelig, også overfor mennesket. Herefter er hun igen afvisende overfor hanhundene.


Tæt på det 63. døgn, hvor tæven normalt ville føde sine hvalpe, vil også være en irritabel periode. Tæven kan være indbildt drægtig, og foretrækker at være alene. Den kan adoptere forskellige ting som erstatning for hvalpe, og kan begynde at grave en hule til "hvalpene".  Det er dog de færreste tæver der har det sådan.

En tommelfingerregel for hvornår hunden er højløbsk er, at blodet næsten er klart.
Nogle tæver er over 1 år før den første løbetid.

En tæve må ikke parres før den er både fysisk og psykisk moden, hvilket den ikke er i dens første løbetid. 

Stil ikke for store krav til træning når tæven er i løbetid, den kan være meget følsom og ustabil, hvilket kan medføre mistillid til dig som flokføre, hvis du presser den unødvendigt. Man kan komme til at ødelægge tidligere indlærte færdigheder.

I løbet af hele denne periode vil hunden optræne sine evner til at stige i hierakiet, hvilket kan være forbundet med nogle problemer overfor nogle familiemedlemmer.

Hunden må ikke få succes med at få stimuleret sin dominans. Skulle hunden feks. have taget børnenes legetøj, og tilsynelsdende forsvarer dette aggressivitet, så undgå konfrontation. Afled hunden, byt genstanden med hundens egent legetøj eller en godbid. Du kan også give den kommandoen, feks. "dæk" og på den måde afbryde hundens dominanshandling. Brug aldrig vold, da det kun vil stimulerer hundens dominans og nemt udløse aggressivitet.

Den underdanige hund "kvikker noget op" i denne periode. Hvis selvtilliden er lille, skal du give den små sejre, som feks. "trækkelege" , hvor den stort set vinder hver gang. Denne leg bør kun leges med hunde med lidt selvtillid og initiativ.

Hunden kan også glemme at være renlig, og begynde at bide ting i stykker i denne periode. Der er intet i vejn med hunden hvis den ændre sin adfærd i denne påeriode, det er homonerne der igen spille ind. Vær opmærksom og vedholden, så undgår du at problemerne udvikler sig til andet og mere end de som regel er.

Der er stor forskel på hvornår denne periode indtræder hos de forskellige racer. Igen gælder det at små hunde racer modnes hurtiger end de store. Der er i begyndelsen ingen ydre tegn på at hunden har hormonforstyrrelser, og først et stykke inden i perioden begynder hanhunden at lette ben, ligesom tæven ikke begynder perioden med at komme i løbetid.

Efter kønsmodningensperioden vil der typisk gå lidt tid inden hunden atter  er i balance.

Har du skabt et godt grundlag for samarbejde med hunden, og samtidigt etabeleret dig som en god flokleder vil perioden ikke syntes at være særlig vanskelig. Har du endnu ikke formået dette, så glæd dig over at denne periode ikke vare så længe.

Du bør i perioden ikke forvente for meget af hunden i træningsøjemed. Lav de øvelser hunden kender, og koncentrer dig om at vedligehlode disse. Er dit samarbejde med hunden godt, kan du gå forsigtigt frem med nye øvelser, men forbered dig på at hundens indlæringsevne ikke er som den plejer at være. Igen gælder det at du kun skal træne meget moderat med en tæve i løbetid.

Er du ikke kommet i gang med hvalpemotivation er det en god ide at begynde nu. Ellers andbefales unghundetræning i de forskellige hundeklubber. Der bør her lægges vægt på positiv forstærkende træning, samarbejdsøvelser, balance- og kropskontroløvelser samt spor og søgeudvikling.

Anden rolige periode 10 - 17 mdr.

Hunden har nu overstået den fysiske kønsmodning. Hunden er igen stabil, og meget modtagelig for indlæring. Du kan i denne periode opnå rigtigt gode træningsresultater, og skabe grundlag for en rigtig god brugshund, hvad enten du træner lydighed, agility, spor eller andet.

Tæven vil komme i sin anden løbetid i denne periode. Specielt for de store racer anbefales det at tæven heller ikke pares i denne løbetid, da den ikke er fysisk færdigudviklet.

Psykisk modningsperiode 17 - 22 mdr.

Denne periode kaldes også tredie kritiske periode.

Den 3. kønsmodning indtræder i denne periode, som også kaldes psykisk modning. En vild hund, eller ulv vil forberede sig på at finde en partner i flokken. Den vil prøve kræfter med de andre flokmedlemmer i forsøget på at stige i hierarkiet, hvorfor dominansen vil blive mere udpræget. Hunde der ikke kan/vil indordne sig i flokken vil forlade denne.

Tamhunden gennemgår den samme udvikling, og den dominans den har trænet op i de første 2 kønsmodningsperioder vil den forsøge at gentage med mere kraft og vilje bag. Der kan også udvikles en aggressivitet mod andre hunde i denne periode. Som altid gælder det om at aflede hunden, når den udviser uønsket adfærd, som f.eks. knurren eller den med mimik og kropssprog signalerer aggressivitet. Afbryd den med at NEJ!, og giv den efterfølgende en kommando, og ros/beløn den når den har udført denne.

Det frarådes at lege voldsomme lege og tvinge hunden til fysisk underkastelse i perioden.

Hu nde som er meget dominante og endnu ikke har fundet sin plads i hierarkiet kan give problemer. Langt den overvejende del af hundene volder ikke de store problemer, hvis man blot har formået at gøre forarbejdet rimeligt.

Der tilrådes moderat træning i perioden, hvor allerede indlærte øvelser blot vedligeholdes.

 

Voksenperioden 22 mdr - 10 år.

Nu er det til at høste frugterne af et forhåbentligt godt forarbejde. Er dette tilfældet kan man glæde sig over en stabil og ovenud elskværdig hund. Der er mulighed for at opnå rigtigt gode træningsresultater, lige som det sociale samvær med hunden kan være enestående.

Er forarbejdet lykkedes, bør der ikke længere opstå de store konflikter mellem hunden og familien, da rangordnen er på plads.

Har du i hvalpeperioden haft problemer med f.eks. dominans, skal du fortsat være opmærksom på signaler fra hunden som indikerer at det ligger lige under overfladen. Fortsætter du arbejdet med hunden, og skulle du have gode chancer for at forhindre at problemerne kommer frem.

Selv om hunden ikke viser tegn på hverken det ene eller det andet problem, bør du stadigt bruge tid på at træne hunden. Husk på at den vil mindst lige så gerne arbejde sammen med dig nu, som den ville da den var hvalp. Hunden stadigt har behov for dig som en god flokleder, og ikke mindst tryghed i familien, hvilket du fortsat bør give den.

Hundens otium er for alle hundeejere en periode, hvor båndet mellem hund og ejer er stærkere end nogen sinde. Hundens personlighed synes at vokse, og man kender hinandens vaner og reaktioner i dagligdagen.

Man har som hundeejer meget stor indflydelse på, hvordan hundens otium vil forløbe. I samråd med din dyrlæge kan du ved god pasning og pleje være med til at sikre, at hunden får en behagelig og værdig alderdom.

De fysiske funktioner hos hunden vil gradvist nedsættes i denne periode. Derfor skal du være opmærksom på at hunden ikke bliver overvægtig, ligesom du skal være opmærksom på muskelstivhed, gigt, led problemer generelt, tandproblemer og nedsat syn.

Mængden af motion skal tilpasses hundens tilstand, men det er af yderste vigtighed at holde hunden i gang.

Hunden skal stadigt stimuleres psykisk. Den fortjener stadigt at komme med på tur, til stranden, i skoven, at få opgaver der stimulerer den mentalt.