Bord i brand.

Lørdag d. 18 okt. var en kold dag og pigerne, som var alene hjemme - mor og far var ude at rejse - havde tændt op i brændeovnen. De havde også tændt levende lys rundt omkring i stuen.

Efter aftensmad gik alle pigerne ned i kælderen og jeg blev i stueetagen.
Der gik et pænt stykke tid så bemærkede jeg der var en underlig lugt...gik lidt rundt brændeovnen var ok.... men der på spisebordet stod der nogle lysestager med lysmanchetter på, det vil sige der var ild i den ene.... jeg begyndte at gø - ku jo ikke selv ordne det der.  Pigerne kom ikke op de råbte bare "ti stille", de havde glemt alt om lys...
Jeg tav stille - manchetten faldt på duge og brændte sig ned gennem dug, vokdug og ned i træ bordet - nu lugtede der grimt og jeg gøede vredt . Endelig kom pigerne op og stor blev deres forskrækkelse da de fik lugten i næsen og så det ødelagte bord. De fik travlt med at få dug af og nedkælet bordet. Hvordan skade ikke er blevet større er ufatteligt...billedet på væggen ved siden af lysene kunne være gået i lys luge og hvorfor den syntetiske dug ikke er brændt helt op er også ufatteligt. Men det mest underlige er at de brand arlamer som huset er udstyret med ikke gik igang!!
Pigerne brugte meget tid på at snakke om at vi vidste godt man aldrig forlader levende lys...de roste mig og sagde det var godt jeg blev ved med at gø, ellers var der gået meget længere tid inden de var kommet op og vi tør ikke tænke på hvordan det så kunne været gået...
Brandarlarmerne blev tjekket da far kom hjem og de burde virke...batterierne var helt iorden. Hvad der lige er gået galt med dem for vi aldrig af vide, men de er udskiftet nu!
Mor og far var ligeglade med bord osv da de kom hjem, de var glade for huset stod og ingen var kommet til skade.
Mor mente man skulle være tilfreds med mig og mine instinkter!

Vand i kældren.

Mange vil nok huske sommeren 2007 som en af de vådeste i mands minde. Ihvertfald hvis man boede i området omkring Greve.
Det var i starten af juli måned og min familie var taget på Højskloe, hvor jeg ikke kunne være med. Marianne og hendes kæreste kom hjem og boede hos mig i Karlslunde. 
Hele ugen regnede det næsten hver eneste dag. Ikke små-regn...rigtig meget regn! Jeg er næsten ligeglad med vejret, bare jeg kommer ud at lege og træne og det gjorde jeg!
 Sidst på ugen tog regnen til og det væltede ned en hel dag. Det blev for meget for kloarksystemet. (Næsten også for mig). Vandet begyndte at stige alle vegne.
Da Marianne og jeg var ude at gå aften tissetur lignede vejen en flod...alle naboer stod bekymret og snakkede sammen og lagde ting foran deres døre...
Vores hus ligger lidt oppe så vi følte os sikre på ingen vand i kælderen.
Dog blev hus/kælder tjekket for vand inden vi gik til ro.
Jeg blunede et stykke tid, vågnede og følte et eller andet...noget var ikke som det skulle være..
Jeg gik ud i gangen, blev urolig og til sidst begyndte jeg at gø... Marianne stod op og troede jeg skulle ud...fjols..jeg havde jo lige tisset...hun sagde jeg skulle tie stille ..men hvordan kan man gøre det når man kan lugte/høre/fornemme at der er vand på vej ind et forkert sted!!
Jeg gav ike op, tav ikke stille før de begge stod op og endelig begyndte at gå ned i kælderen.
Vandet var allerede nået et pænt stykke op, men takket være mig, reddede de en masse ting fra total ødelæggelse.
Havde Marianne, hendes kæreste og jeg ikke været der var alt blevet ødelagt, nu blev skaden begrænset.
Mor sagde jeg skulle have et rigtig godt ben af gnave i, for hvis jeg ikke havde gøet ville de unge mennesker ikke have opdaget vandet før dagen efter, muligvis først om eftermiddagen når de kom fra job.
Jeg hjælper gerne en anden gang, det kan betale sig, når der vanker kødben!!!